Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Laurent Cuniot

conductor

Laurent Cuniot er en af få franske musikere, der har en karriere som både komponist og dirigent. Han har undervist og været leder af "Composition with New Technologies"-linjen ved Conservatoire de Paris i mere end to årtier, og i 1985 blev han kunstnerisk leder og dirigent for TM+. Lige siden har Laurent Cuniot løbende udviklet ensemblets kunstneriske vision og har placeret TM+ helt fremme i forreste linje i samtidsmusikken. Laurent Cuniot har dirigeret orkestre som Lilles Nationalorkester og Den Franske Radios Filharmoniske Orkester samt en række ny musik-ensembler som det franske Ensemble Orchestral Contemporain og tyske Ensemble Recherche. Som komponist er Laurent Cuniot blevet hædret flere gange, bl.a. med den højt anerkendte SACEM pris i 2007.