Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Helge Slaatto

violin

Helge Slaatto, født 1952 i Oslo, studerede hos Maria Lidka, Sandor Végh og Dorothy Delay. Han er violinprofessor på Musikkonservatoriet i Münster og har været koncertmester i Odense Symfoniorkester, Athelas Sinfonietta Copenhagen og Randers Kammerorkester. Helge Slaatto er en højt anerkendt fortolker af ny musik og har siden 1987 uropført mere end 50 værker sammen med kontrabassisten Frank Reinecke i Duo Slaatto Reinecke. Duoen modtog i 2009 Preis der Deutschen Schallplattenkritik. Helge Slaatto er også efterspurgt som solist og har optrådt med f.eks. Koenig Ensemble London, Koechlin Ensemble, Randers Kammerorkester, ved Bergen Festival og Cantiere Internazionale d'Arte Montepulciano. Helge Slaatto har givet masterclass i Tyskland, Grækenland, Danmark og Portugal.