Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Hanne Fischer

mezzo-soprano
© Miklos Szabo

Mezzosopranen Hanne Fischer blev uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1993. Efter sin debut på Det Kongelige Teater i 1992 blev hun ansat som solist ved Operaen i Kiel fra 1993-97. Hanne Fischer været en fast del af Det Kongelige Teaters solistensemble siden da og har sunget et bredt repertoire indenfor sit stemmefag som Mozarts Sextus i Titus, Bizets Carmen, Sister Helen Prejean i Heggies Dead Man Walking, Blanca i The Extermination Angel af Adès og nu senere i karrieren Wagnerrollerne som Brangäne i Tristan og Isolde, Fricka iRhinguldet og Walküre og Waltraute i Götterdämmerung. Hanne Fischer bliver ofte fremhævet for sine rollefortolkninger, karakteriseret ved et intenst musikalsk nærvær og har gennem sin karriere arbejdet med flere af Europas store instruktører, dirigenter og orkestre på Glyndebourne Festivalen, Staatsoper Berlin, Staatsoper Hamburg, Théatre des Champs-Elysées, operahusene i Antwerpen og Strassbourg, Concertgebouw Amsterdam, Berliner Philharmonie, Salle Pleyel i Paris og Barbican Hall i London. Hanne Fischer har indspillet en lang række CD’er for Dacapo Records med Aalborg Symfoniorkester, DR Symfoniorkesteret og Det Kongelige Kapel. Med Berlins Radiosymfoniorkester medvirker hun på indspilningen af Léhars opera Tatjana under ledelse af Michail Jurowski. Hanne Fischer er blevet tildelt en lang række priser og legater. I 2015 blev hun udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen.

  • C.F.E. Horneman

    Aladdin

  • Erik Norby

    Regnbueslangen - Orkestersange og symfoniske værker

  • Poul Ruders

    Selma Jezková (Dancer in the Dark)

  • Carl Nielsen

    Maskarade (DVD)

  • Poul Ruders

    Proces Kafka

  • Niels Rosing-Schow

    Archipel des solitudes

  • Poul Ruders

    Tjenerindens Fortælling

randomness