Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Gunner Møller Pedersen

composer
1943
Gunner Møller Pedersen (f. 1943) er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium med bl.a. Bent Lorentzen, Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen som lærere. I 1969 fortsatte han studierne hos Cornelius Cardew i London og har siden 1970 arbejdet som freelance komponist. Han opbyggede sit eget OCTOPUS STUDIO for film- og elektronisk musik i København. Han startede i 1976 Dansk Elektronmusik Selskab og lagde grunden til et koncertsted for elektronmusik i Ny Carlsberg Glyptoteket med daglige opførelser af hovedværket Et Lydår. Øvrige arbejder omfatter elektroakustisk musik, musikteater, og multimedie koncerter. Gunner Møller Pedersen er desuden kendt som filmkomponist, bl.a. fra Jørgen Leths Stjernerne og Vandbærerne og En Forårsdag i Helvede samt fra Niels Malmros’ film, senest Barbara.