Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Ensemble Storstrøm

ensemble
Ensemble Storstrøm © Bjørn Meldgaard

Ensemble Storstrøm blev etableret i 1991 og har hjemsted i godset Fuglsangs traditionsrige hovedbygning, hvor en lang række store musikere og komponister har haft deres gang. Ensemblets lidt utraditionelle sammensætning (fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello) giver det en unik klang blandt danske ensembler og et enestående repertoire, der spejler dansk musik og helt nyskrevne værker i den internationale tradition fra renæssancen til i dag. En lang række fremtrædende komponister har skrevet værker til ensemblet, og samarbejdet med Ensemble Storstrøm har ofte ført til enestående resultater. Ensemble Storstrøm er et såkaldt basisensemble, dvs. en musikdynamo i den landsdel der tidligere hed Storstrøms Amt. Koncerter, kulturproduktioner, talentpleje, samarbejder med andre genrer og kulturformer er blandt ensemblets aktiviteter. Udover sit lokale virke, besøger kammerensemblet også jævnligt det øvrige Danmark, og såmænd også udlandet. Ensemble Storstrøm turneer er bl.a. gået til Færøerne, Tyskland, Sverige, Polen, Ungarn, Singapore, Australien, Argentina og Slovakiet. Ensemblet modtog i 1996 Musikanmelderringens Kunstnerpris.

  • Martin Lohse

    Collage de temps

  • Bo Lundby-Jæger

    Kammermusik og sange

  • Lars Hegaard

    Kammermusik

  • Ib Nørholm

    Americana

  • Jørgen Bentzon

    Kammermusik

  • Per Nørgård

    Singe die Gärten

  • Svend Hvidtfelt Nielsen

    Into the Black

  • Ole Buck

    Landscapes

  • Mogens Winkel Holm

    Kammermusik

randomness