Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Bent Lorentzen

composer
1935
Lene Lorentzen

Bent Lorentzen blev født 11.2.1935 i Stenvad på Djursland - i en meget musisk familie. Faderen var en stor spasmager og velinformeret om musikdramatik (specielt Wagner). Lorentzens kusine og operasangerinde Kirsten Schultz kom meget i hjemmet, hvor hendes unge fætter akkompagnerede hende på klaver og blev optaget af dén måde at synge på. Kusinen blev gift med Svend S. Schultz, som allerede dengang var en produktiv operakomponist. Under deres besøg på Djursland hjalp fætter Bent sin ældre ‘svoger' med at skrive noder rent, - han kom i en slags uformel komponistlære.

Den praktiske, håndværksmæssige dimension i arbejdet betyder meget for Lorentzen, der ser med en vis ambivalens på konservatoriernes komponistuddannelser - som han kender indefra som lærer. Bent Lorentzens mere formaliserede uddannelse foregik først på Aarhus Universitet (da Knud Jeppesen var professor) og derefter på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, med eksamen i musikteori 1960 (her havde han Vagn Holmboe, Jørgen Jersild og Finn Høffding som lærere). Bent Lorentzen var docent på Det Jyske Musikkonservatorium 1962-71, og i den periode fulgte han kurser i Darmstadt og München (1965) samt studerede elektronisk musik ved Stockholm Elektronmusikstudie (1967-68). Desuden var han medgrundlægger af Århus Opera-gruppe i 1963 og af Aarhus Unge Tonekunstnere (AUT) i 1966.

I 1971 Bent Lorentzen konservatoriet og har siden levet som fuldtidskomponist. Han har haft vigtige poster i det hjemlige musik-livs organisationer, og han har vundet en lang række priser i internationale komponistkonkurrencer, bl.a. Prix Italia 1970 (for operaen Euridice), Serocki-konkurrencen 1984 (for kammermusikværket Paradiesvogel), International Korkompositionskonkurrence Østrig 1987 (for Olof Palme), Olivier Messiaen-orgelprisen 1988 (for Luna), Vienna Modern Masters 1991 (for 1. version af Klaverkoncerten), Musik og Poesi-prisen Belgien 1989 (for Enzensbergers Prozession). Bent Lorentzen har desuden modtaget Kunstfondens livsvarige legat siden 1982 og er herhjemme blevet hædret som "Årets danske korkomponist" 1990, og med Carl Nielsen-prisen 1995. Han modtog Wilhelm Hansens Komponistpris 2003.

Bent Lorentzen har komponeret i stort set alle genrer, også mange sjældne eller 'ukendte genrer'. Til de sidste hører f.eks. musik for klokkespil, dramatiske pantomimer, jagthorns-ensemble og ‘lydformning'. Orkestermusikken tæller bl.a. koncerter for obo (1980), cello (1984), klaver (1984), saxofon (1986), trompet (1991), trompet og basun (1998), violin (2002); kammermusikken omfatter soloværker for orgel, klaver, trompet, saxofon, klarinet, guitar, violin, cello og kontrabas, desuden strygekvartetter og en række værker med blandede besætninger (2-12 instrumenter). Kormusikken omfatter talrige værker i en særlig teatralsk-dramatisk stil. Hertil kommer elektronisk musik og instrumentalteaterværker. Størst betydning har Bent Lorentzen imidlertid som musikdramatiker med i alt 15 operaer (i mange forskellige formater og varigheder), hvoraf mange er uropført i udlandet. En enkelt - Der Steppenwolf (efter Hermann Hesses roman) - venter endnu på sin uropførelse. Operainteressen har ført til omfattende dramaturgistudier og undervisning af komponiststuderende i musikdramatik. Dette arbejde er dokumenteret i lærebogen Musikdramaturgi (1995, udgivet 2011).

Bent Lorentzen har altid stræbt efter kommunikation og samspil med såvel musikere som publikum og institutioner. Et vellykket eksempel på komponistens kommunikationslyst og -talent var Ebeltoft Festivalen, som fra 1990-93 præsenterede et sommerklædt publikum for en fifty-fifty blanding af gammel og ny dansk og udenlandsk musik i specielt udvalgte rammer: musikalsk såvel som fysisk og socialt var det en festival fuld af overraskende og multi-stimulerende oplevelser.