Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

BBC Symfoniorkester

ensemble

BBC Symphony Orchestra har spillet en central rolle i hjertet af britisk musikliv siden sin grundlæggelse i 1930. Det er rygraden i BBC Proms med en halvsnes koncerter om året inklusive den første og sidste aften på The Proms, og har en fast tilknytning til The Barbican. BBC SO har en stærk forpligtelse overfor det 20. århundrede og den ny musik med nylige opførelser, værkbestillinger og uropførelser. BBC SO arbejder regelmæssigt med chefdirigent Ji?ri Belohlávek, 1. gæstedirigent David Robertson, æresdirigent Sir Andrew Davis og Artist in Association Oliver Knussen. Den nyligt udnævnte Chief Conductor Designate Sakari Oramos første optræden som chefdirigent bliver ved BBC Proms 2013. En central del af orkestrets virke er studieindspilningerne for BBC Radio 3 i Maida Vale, hvoraf nogle er gratis at overvære som publikum. Størstedelen af koncerterne transmitteres af BBC Radio 3, bliver streamet direkte online og er tilgængelige i syv dage ad gangen via BBC iPlayer. Nogle koncerter sendes også på tv, hvilket giver BBC Symphony Orchestra en bedre mediedækning end noget andet britisk orkester. BBC SO forpligter sig også til innovativt uddannelsesarbejde bl.a. i samarbejde med The Barbican og med Hammersmith & Fulham Music Services, Royal College of Music og Guildhall School of Music & Drama.

  • Pelle Gudmundsen-Holmgreen

    Incontri

  • Bent Sørensen

    La Notte