Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Anna Katrin Egilstrød

vocal

Færøske Anna Katrin Egilstrøð har studeret elektronisk komposition på Det Jyske Musikkonservatorium og har som sanger turneret i 25 lande, bl.a. som forsanger i den anmelderroste folktronica gruppe Valravn. Inden for moderne kompositionsmusik har hun opført Schönbergs Pierrot Lunaire og Niels Rønsholdts sangcyklus Me Quitte med det anerkendte ensemble SCENATET. Hun har komponeret musik for det prisvindende performance-ensemble Mute Comp og udgivet egne sange under aliaset AKAT. I 2016 havde hun verdenspremiere på BEINTA, en symfonisk sangcyklus komponeret sammen med Allan Gravgaard Madsen.