Subscribe to Dacapo's newsletter

String Quartets Vol. 7

Vagn Holmboe

String Quartets Vol. 7

The Kontra Quartet

The spirit of folk culture plays an important role in the music of Vagn Holmboe. As was the case with Béla Bartók, folkloristic studies have here contributed significantly to the compositional process. Holmboe is the most influential Danish composer of the generation after Carl Nielsen and his large output includes twelve symphonies, chamber concertos, and a longs series of extremely fine string quartets.

Buy album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Add to cart
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Add to cart
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Add to cart
Total runtime: 
71 min.
Vagn Holmboe

Vagn Holmboe (1909-96) er blevet kaldt fyr tårnet i nutidig dansk musik. Og ikke kun på grund af det kompositoriske format, der kom til at omfatte 13 symfonier og 20 strygekvartetter og har placeret ham som en hovedskikkelse i det 20. århundredes musik. Nok så meget fordi denne ener i sin tid kaster lys til mange sider, og selv oplyser de mest forskellige områder.

Holmboe har fået status af noget nær indbegrebet af en særlig nordisk, eller i hvert fald nordeuropæisk musikalsk tone – tonalt foran­kret, diaton og/eller modal snarere end kromatisk, organisk i sin udvikling snarere end konfliktsøgende. Et musikalsk ståsted, som til­lige har vundet betydelig genklang i den angelsaksiske verden.

Men med tiden, og efterhånden som et tonalt og ikke-modernistisk udgangspunkt for en komponist bliver mindre og mindre kontroversielt, kommer Hoimboes tonesprog i virkeligheden til at fremstå mindre og mindre traditionelt. Ikke mindst set igennem det lys, det kaster både fremad og bagud i dansk musik.

Den unge Holmboes intense beskæftigelse med østeuropæisk folkemusik – han studerede i Rumænien 1933-34- og dens udmønten i hans egen musikalske praksis kan således ses, og ikke mindst høres, som et afgørende nybrud i dansk musikalsk tradition. En slags tredje standpunkt i forhold til på den ene side de nationalistiske overleveringer fra l800-tallet, på den anden side de centraleuropæiske symfoniske hovedstrømninger.

Med Holmboes og blandt andet hans jævnaldrende kollega Herman D. Koppels inddragen af andre kulturers musik i den danske, blev der åbnet for at en lokal tradition kunne eks- og importeres kreativt til andre lokale miljøer. Ligesom Holmboes arbejde med organisk musikalsk udvikling via hans særlige metamorfoseteknik, i sporene fra navnlig Jean Sibelius i Finland, har været med til at etablere en symfonisk stil, der afviger afgørende fra den centraleuropæiske traditions konfliktorientering.

Netop ved at lade sig inspirere fra så forskellige kilder – der igennem årene også kom til at inkludere Japan, Grønland, fuglesang samt den særlige jyske karskhed, han selv satte så højt – udviklede Holmboe et i sandhed enestående tonesprog, i betydningen suverænt uafhængigt af sine kilder. Og ved at åbne dansk – og nordisk – musik for også meget forskellige internationale inspirationer, kom han til at bidrage afgørende til at gøre sin region musikalsk selvstændig.

Vagn Holmboes 20 strygekvartetter er hans største indsats inden for nogen genre, og ét af de både kvalitativt og kvantitativt største bidrag til genren hos nogen komponist i moderne tid. De spænder over så godt som hele hans karriere, fra kvartet nr, 1, op. 46 fra 1948-49 til kvartet nr. 20, op. 160 fra 1985men i virkeligheden var hans beskæftigelse med genren endnu mere omfattende: helt frem til sin død i 1996 arbejdede han på flere kvartetværker – hans sidste værk overhovedet blev en koncert for strygekvartet og strygeorkester, og Paul Rapoports fortegnelse over Holmboes værker opfører ikke mindre end ti mere eller mindre ufuldendte kvar­tetter fra tiden før op. 46.

Som for så mange andre komponister gælder for Holmboe, at hvor orkestermusikken – 13 nummerede symfonier, 13 kammerkoncer­ter, 4 “Symfoniske metamorfoser” samt en lang række andre værker – viser hans tonesprog udfolde sig i stor skala og på bredt lærred, så er det i kvartetværkerne, at den store fordybelse i små ting sker, at hans kunst viser sig fra sin mest raffinerede side. Modsat det 20. århundredes andre store kvartetkomponister finder man i Holmboes kvartetter imidlertid hverken de radikale eksperimenter som hos Bartók eller de dybt personlige bekendelser som hos Sjosta­kovitj, endsige en grænseoverskridende nytænkning af kvartetmediet som hos Holmboes mest kendte elev Per Nørgård. Men derimod en skarpt formuleret elegance, en økonomisk kon­ver­sa­tions­kunst, en diskret humor og et afbalanceret raffinement i behandlingen af kvartetmediet, der mest af alt leder tanken hen på ét af Holmboes egne, ældre forbilleder, Haydn.

Værkerne

Strygekvartet nr. 16, opus 146 (1981)

Holmboes fem sidste strygekvartetter er skrevet over lige så mange år. Nummer 16 er hans sidste kvartet i traditionel firsatset form.

Den robuste første sats, Allegro non troppo, lægger ud med et prægnant, faldende motiv, som i adskillige variationer, både melodiske og rytmiske, gennemsyrer hele satsen og jævnligt har funktion som signal om, at noget nyt er ved at ske. Umiddelbart efter sættes to andre motivtyper i gang, dels en roligt flydende ottendedels-bevægelse, dels en kæde af triller, der ved flere lejligheder satsen igennem tjener til at markere særligt intense steder.

Anden sats, Molto vivace, er en hæsblæsende scherzo-sats i Bartók-lignende stil, hvor det store melodiske fald og de kollektivt stampende akkorder, der indleder satsen, efterhånden udvikles til et mere fintmasket linievæv, hvor både selve akkordrytmen og det melodiske fald udvikles, blandt andet i form af en stadig vekslen mellem ottendele og trioler, indtil satsen kul­mi­nerer og slutter som et vedholdende, energisk fortissimo. Tredje sats, Adagio, viser ikke mindst hvor raffineret Holmboe også i meget langsomt tempo kunne arbejde med rytmisk variation. Allerede i de første få takter hører man et antal forskellige rytmiske figurer: skarpe og bløde optakter, betonede og ubetonede taktslag. Efterhånden som linieføringen fortættes mere og mere, får de motivisk karakter hver for sig og nuanceres samtidig yderligere i flere tempolag i form af både fjerdedele, ottendedele og seks­ten­dedele. Også satsens dynamiske forløb er bemærkelsesværdigt: den begynder kraftigt, udvikler sig frem til et første fortissimo-højdepunkt, falder derefter tidligt til ro, og beskriver uanset enkelte lokale udsving en målrettet bevægelse endnu længere ned mod den helt tyste slutning.

Fjerde sats, Presto, begynder så at sige hvor Adagioen sluttede og beskriver i dynamisk henseende noget nær den stik modsatte bevægelse, men nu med den helt sarte dynamik kombineret med et hurtigt tempo i tredelt takt og med konstant pulserende sekstendedele i alle stemmer. Også her viser musikkens rytmiske element sig imidlertid at være mere kompliceret end som så, efterhånden som de enkelte figurer begynder at udvikle sig henover, hvis ikke direkte på tværs af takterne. Først henimod slutningen stiger dynamikken for alvor, indtil både satsen og kvartetten kulminerer med det samme faldende motiv, som åbnede hele værket.

Kvartetten er tilegnet Københavns Strygekvartet, som også varetog uropførelsen den 28. april 1982 i København.

Strygekvartet nr. 18, “Giornata”, opus 153 (1982)

De seks satser i den 18. kvartet indledes, usædvanligt for Holmboe, med en sats i moderat tempo, en Andantino, der imidlertid ikke er mere rolig, end at den er båret af en så godt som gennemgående, nervøs trillebevægelse i alle instrumenter. Dens simrende lyse præg understreges ikke blot af, at alle fire strygere konsekvent spiller med sordin hele satsen igennem, men også af at både bratsch og cello konstant spiller i et meget lyst leje.

I den efterfølgende, korte Allegretto, er det derimod forrevne, punkterede rytmer, der dominerer, mens i tredje sats, Tempo giusto, musikken i satsens yderafsnit for første gang i denne kvartet kommer op i kraftigere styrkegrader, hvor den sarte midterdel genbruger trillemotivet fra før. Den hurtige fjerde sats, Allegro brioso, åbner med en håndfuld kraftige akkorder i tredelt takt – selvom grundpulsen er firdelt – der hurtigt afløses af et mere melodisk bevæget afsnit, domineret af den samme faldende karakter som akkorderne. Et kort afsnit af nærmest ren sekstendedels-bevægelse fører videre til en pludselig, opadstigende bevægelse, og satsen kulminerer i at de to melodiske retninger så at sige spilles ud mod hinanden, meget hurtigt og meget stille.

Den samme idé gennemføres i femte sats, Adagio, konsekvent fra begyndelsen af, hvor to forskellige, punkterede figurer fra første takt bevæger sig mod hinanden, hvad der gradvis udvikles i stadig tættere linieføring henover et enkelt kraftigt højdepunkt tilbage til satsens grundlæggende, meget tyste karakter. Sjette og sidste sats, Vivace, er endnu én af Holmboes robuste finalesatser, med et insisterende, trille-båret motiv vekslende med pulserende ottendedele og højt svungne melodiske motiver.

Kvartetten blev uropført den 28. september 1988 i København af Københavns Strygekvartet.

“Sværm”, opus 190b (1992)

Den tyvende kvartet er Holmboes sidste nummererede strygekvartet, men ikke det sidste værk han skrev for besætningen. Blandt hans allersidste, ufuldendte værker er en strygekvartet, der blev udviklet til en koncert for strygekvartet og orkester, og nogle år forinden arrangerede han dels den lille kvartetsats Via Peria – hans første værk til Kontra Kvartetten – dels de ti violinduoer “Sværm” opus 190a til en samling på i alt elleve satser for strygekvartet.

Som satserne klinger, er der imidlertid ikke noget arrangement over dem. Tværtimod står de elleve miniaturer her som et afsluttende katalog, ja næsten register over hvor mange og hvor subtile virkemidler, Holmboe arbejdede med indenfor den genre, han dyrkede flittigst og mest vedvarende. Her hører man stryge­kvartetten både som fire solister, som fire stemmer der bevæger sig ind og ud og med og mod hinanden, og som et samlet kollektiv. Rytme kan hos Holmboe spænde fra en fast puls over en spændstig bevægelse henover taktarter og fraser, toner, tonelængder og pauser, ligesom en lille melodisk celle kan vides ud til lange forløb og komplekse væv. Og det med både den patos, den elegance og den energi intakt, som i hans større kvartetsatser forinden tilsammen har været med til at skabe et kvartetværk, der hverken i omfang eller substans har mange sidestykker i 1900-tallets musik.

Kvartetversionen af Sværm blev uropført den 22. marts 1997 i Odense af Kontra Kvartetten.

Quartetto Sereno, opus 197 (op. posth.)

Holmboes sidste kvartetværk, som uofficielt også er strygekvartet nr. 21, var det sidste værk han overhovedet komponerede, og var ufuldendt ved hans død i 1996. Hans elev Per Nørgård har færdiggjort kvartetten, og karakteriserer selv sin indsats som at partituret forelå “i en kun delvis færdigt udarbejdet form, der dog med kun få tvivlstilfælde kunne renskrives”. Med sine kun to satser og en spilletid på ca. 9 minutter er det så langt den korteste af Holmboes stryge­kvartetter. 1. sats forløber som én lang bue i vuggende tredelt takt, der konstant vipper mellem flere forskellige tempo- og pulsfor­nem­mel­ser. Samtidig tiltager den rytmiske energi frem mod at satsen i hurtigere Con Moto-tempo accel­lererer til mere flydende 12/8-takt, nuanceret både rytmisk gennem modrytmer i todelt takt og klangligt gennem flageolet-virkninger i bratschen. I sin midterste del, Con Fuoco, kulminerer satsen både tempo- og udtryksmæssigt, indtil den falder til ro i korte repriser i omvendt rækkefølge af de to første afsnit. Den vuggende for­nemmelse fortsætter i anden sats, men nu på et fra begyndelsen mere udadvendt plan, Allegro og pizzicato. Energien tiltager yderligere da karakteren fortættes til Con Fuoco, samtidig med at alle instrumenter går over til strøget spil, men ligesom første sats slutter satsen Adagio. Her imidlertid ikke som en gradvis udtynding, men igennem et pludseligt temposkift til en rolig, imiteret del, før satsen langsomt tynder ud til det næsten uhørlige igennem en sidste, tæt og åben liggende akkord med en kort violinsolo ovenover.

Kvartetten er tilegnet Holmboes hustru Meta May Holmboe, og blev uropført af Kontra Kvartetten den 22. marts 1997 på Det Fynske Musikkonservatorium i Odense.

Jakob Levinsen

Jakob Levinsen er kritiker ­ved 
Berlingske Tidende

Release date: 
March 2001
Cat. No.: 
8.224131
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099983129
Track count: 
23

Credits

Recorded at the Radio House, Studio 2, on 15-16 December 1999 and 24-25 January 2000

Recording producer: Henrik Sleiborg
Sound engineer: Peter Bo Nielsen
Editing engineers: Peter Bo Nielsen and Henrik Sleiborg

Cover picture: Richard Mortensen: Esto es Malo" (1958)

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio"

randomness