Subscribe to Dacapo's newsletter

Den Danske Revy 1940-1945 Vol. 4

Den Danske Revy 1940-1945 Vol. 4

1940'erne var et årti, som blev skåret skarpt over på midten af de jublende majdage i 1945. Dette afspejles i Dacapos nye revy-udgivelse, som omfatter fem cd'er med musik fra nogle af danmarkshistoriens mest dramatiske år, nemlig 1940-45.

Under den tyske besættelse af Danmark førte besættelsesmagtens ekstreme følsomhed overfor satire til, at der vogtedes over hvert talt og sunget ord fra danske revyscener. Mange revyforfattere konsulterede derfor teatercensor I.C. Normann, som med sin dybe indsigt i revyens væsen var i stand til at imødegå presset fra de tyske myndigheder. I samarbejde med Normann lykkedes det nu revyforfatterne at give de satiriske tekster en uangribelig formulering, og dermed gøre den danske revy til en væsentlig faktor i modstandskampen.

På de fem cd'er fra Dacapo finder vi en række fine eksempler på, hvordan underfundighed og tvetydighed blev dansk revys stærkeste våben.

Buy album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Add to cart
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Add to cart
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Add to cart
Total runtime: 
77 min.

1. Hvem ringer klokkerne for
(M: Amdi Riis / T: Mogens Dam; opt. 1943)
Erika Voigt

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. I Politikens anmeldelse skrevet af Frederik Schyberg, der kort nævner visen om Tante Agathe, står der til gengæld om denne: Størst lykke gjorde hun med revyens eneste gode vise med Hemingway-refrænet \Hvem ringer klokkerne for", en virkelig velturneret vise, som hun sang med fynd og klang - og den tiltalende personlige uforfængelighed, den uimponerthed af sig selv, som hun og hun alene repræsenterer mellem Apolloteatrets nuværende hovedkræfter."

2. Vi leger far, mor og børn
(M: Aage Stentoft og Amdi Riis / T: Poul Sørensen (Epe); opt. 1943)
Christian Arhoff og Gerd Gjedved

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. I sin anmeldelse skriver Politikens Frederik Schyberg bl.a.: "Gerd Gjedved, der er revyens unge pige, er for tiden ved at lægge sin type om i retning af det poetiske. Hun så glimrende ude i gode kjoler, men løber samtidig den risiko at skille sit (uomtvistelige) talent fra sin "type". Det bliver til to uforligelige personer, der ikke kan finde hinanden og intet har med hinanden at gøre." Her finder den ene del af hendes person dog sammen med Christian Arhoff.

3. Sku' vi ta' og ta' en lille sang
(M: Aage Stentoft / T: Poul Sørensen; opt. 1943)
Erika Voigt og Christian Arhoff

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. Politikens anmelder Frederik Schyberg sparer ikke på kritiske bemærkninger hvad revyens tekster angår, men tilføjer dog, at det er en "ganske smukt udstyret underholdende forestilling i byens smukkeste teaterrum, i hvilket Arhoff og Erika Voigt lyser, er to muntre børn, to forsonende momenter for de tilskuere, der muligt havde sat appetitten op efter en rigtig revyforestilling."

4. Ikke et ord om Harald
(M: Amdi Riis / T: Poul Sørensen; opt. 1943)
Osvald Helmuth

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. Forestillingen, der ikke blev den store succes, havde premiere den 30. januar og teatret, der et par år forinden havde pådraget sig nazisternes vrede, holdt en lav profil, hvad der bl.a. fik anmelderen Hans Brix til at skrive: "Sine ofre henter revyen sig fra den stadig indsnævrende kreds af tilladte offentlige personligheder. Der er snart kun skuespillerne og journalisterne tilbage." Visen her blev lanceret ved repremieren i maj, hvor O.H. trådte til og fornyede forestillingen med tre viser, hvoraf denne er den ene. Uanset emneområde fik O.H. så stor succes, at man andetsteds kunne læse: "Osvald bar simpelthen Apollo Revyen."

5. Jeg har aldrig kysset andre end Marie
(M: Aage Stentoft / T: Andkjær Larsen; opt. 1943)
Osvald Helmuth

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. Ekstrabladets K.S. skrev: "Osvald Helmuth, hvis fuldmodne revykunst efterhånden har bragt ham op i popularitetsklasse med de store afdøde, Frederik Jensen og Gissemand, fik huset til at vælte med sine overdådige viser." Osvald Helmuth fortæller i sine erindringer "Lev stærkt - dø gammel" om sin succes: "Aage [Stentoft] ringede glædestrålende efter premieren - og typisk nok, var det ikke alene succesen, han var glad for. Jeg tror det glædede ham lige så meget at kunne slutte samtalen med: Det var vel nok godt, jeg fik dig 25 kr. billigere."

6. København du gamle dreng
(M: Amdi Riis / T: Epe; opt. 1943)
Osvald Helmuth

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. I årenes løb er der skrevet adskillige mere eller mindre poetiske viser og hyldestsange til landets hovedstad. Som titlen antyder, er denne af den mere bramfri slags. Fjernt fra sentimental lyrik og poetiske fraser udtrykker O.H. her forfatterens, og sin egen, jævne og ægte kærlighedserklæring.

7. Bare det ku' fås på apoteket
(M: Aage Stentoft / T: Ludvig Brandstrup, Poul Sørensen og Epe; opt. 1943)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. Besværet med en natlig kunde giver apotekeren L.B. anledning til at udfolde sin spidse ironi over diverse menneskelige egenskaber, eller rettere:

manglen på samme.

8. Det gør de også (Tivolivisen)
(M: Amdi Riis / T: Ludvig Brandstrup; opt. 1943)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. Med den nære tilknytning til Tivoli markerede teatret havens 100-års dag med denne kærlighedserklæring, hvor rollen som Tivolis grundlægger Georg Carstensen i øvrigt giver L.B. rygdækning for en række reaktionære betragtninger over de gode gamle dage. Det har de altid været i Tivoli, i modsætning til nutidens slemme og støjende adfærd i en gyselig arkitektonisk ramme.

9. Der er alt for få profeter
(M: Aage Stentoft / T: Ludvig Brandstrup; opt. 1943)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. Profeten Mikkelsen fra Aalborg, der vakte opsigt ved at forudsige jordens snarlige undergang, inspirerede L.B. til denne vise, der peger på, hvor mange dagligdags fordele man kunne opnå ved hjælp af forudsigelser fra flere forskelligartede profeter.

10. Ikke helt - men næsten
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Sørensen; opt. 1943)
Ib Schønberg

Fra Dagmar Revyen 1943, Dagmar Teatret. I en anmeldelse af Berlingske Tidendes M.L. stod der bl.a: "Ib Schønberg blev modtaget med begejstring af publikum, men man kunne nok se på ham, at han ikke jodlede indvendig over det stof, han havde fået". Anmelderen kendte åbenbart ikke I.S. godt nok til at vide, at den populære kunstners tanker, mens han sang en vise, ofte kunne beskæftige sig med helt andre og for ham nok så vigtige projekter. Akkompagnetøren på denne indspilning, Grete Hemmeshøj, fortjener dog særlig opmærksomhed. Hun får her demonstreret sit fine gehør og format som jazzmusiker.

11. Flyv, min hest
(M: Kai Normann Andersen / T: Mogens Dam; opt. 1943)
Marguerite Viby

Fra Dagmar Revyen 1943, Dagmar Teatret. I sit værk Dansk Revy skriver Emil Marott: "I samme bygning, hvor Gestapo havde sit hovedkvarter, sang Marguerite Viby Mogens Dams dejlige vise. Det utrolige var, at Mogens Dam kunne fyre en politisk vise af, som var ren poesi, en frihedsvise, som helt gik over tyskernes horisont, men som publikum forstod. Ingen af os, som oplevede Marguerite Viby fortolke den vise, glemmer det. Det var som en injektion af optimisme og håb for fremtiden og med Kai Normann Andersens dejlige melodi, der virkelig bar sin tekst, gik man ud af Dagmar Teatret glad og taknemmelig."

12. Grinebideren
(M: Kai Normann Andersen / T: Mogens Dam; opt. 1943)
Marguerite Viby

Fra Dagmar Revyen 1943, Dagmar Teatret. Ifølge Berlingske Tidendes anmelder, M.L. var  enne "aftenens bedste vise. En vise, hvor hun foldede sig ud med alt det grin og kild, hun har i sig. Hun så storartet ud, og man nød at se og høre hende".

13. Hej, didlumdej
(M: Kai Normann Andersen / T: Aage Steffensen; opt. 1943)
Liva Weel

Fra "Grevinden af Nørrebro". En Nørrebrokomedie, Nørrebros Teater. Liva på slap line. Festlig, folkelig og fornøjelig kaster hun sig ud i farceløjerne og indkasserer strålende anmeldelser. Dagbladet Børsens ‘P.' skrev bl.a.: "Alt hvad Nørrebro kan præstere af jubel, og det er ikke lidt, larmede i begejstring over den folkekære Liva Weel i dobbeltrollen." Og BT's ‘Rech': "Forestillingens clou er stadig Livas foredrag af visen med det åndfulde refræn Hejdidelumkringelingog byebye, hvori kunstnerinden er øverst på højden af sin festlige ydeevne - og øjensynlig lige på sprængningspunktet. Et par takker ned, så bliver det vidunderligt - et par takker op, så bliver det uudholdeligt!"

14. Dansekonversation
(M: Leo Svenstrup / T: Epe; opt. 1943)
Gunnar Lemvigh og Else Nielsen

Fra Helsingør Revyen 1943, Helsingør Sommerteater. Ungdommens udfoldelser på dansegulvet drejede sig ikke udelukkende om swingpjatteattituder og akrobatisk jitterbug. Der fandtes også mere ordinære muligheder for at komme hinanden ved.

15. Houmark interviews
(T: Henning Schram; opt. 1943)
Henning Schram

Fra "One Man Show", Nygade Teatret, 1943. I sit forord i programmet til denne forestilling skriver H.S. bl.a.: "Parodi må være et spørgsmål om at finde de små særheder og manerer hos de ofre, man nu vælger sig, og så - forstørre dem op. Men for at en parodi skal blive mere end blot og bar kopi, må der ligge en ganske bestemt idé bag, ellers mister den efter min mening sin berettigelse. Og hvor er det svært! - For hvor mange gange gør man ikke lige så stor lykke ved blot at efterligne den eller den bevægelse hos en af publikums yndlinge, eller - endnu bedre - ved at imitere ofrenes stemmer ... Det store publikum er oftest tilfreds med at se den pågældendes manerer drevet ud i karikaturen, og her ligger faren og fristelsen for enhver parodist; - en fristelse, jeg selv alt for ofte har ladet få tag i mig, men som jeg med denne forestilling vil forsøge at bøde for ...". Her gælder det Liva Weel, Zarah Leander og Gerda Madsen og teateranmelderen Christian Houmark.

16. Man er som man er
(M: Willemetz / T: Ralph Oppenheim, opt. 1943)
Henning Schram

Fra "One Man Show", Nygade Teatret,1943. Forordet til programmet afsluttes med følgende linier: "Med den forestilling, jeg spiller i Nygade Teatret, har jeg tilstræbt en kunstnerisk fornyelse (først og fremmest af mig selv), og mit One Man Show er sidst af alt et udtryk for en pretentiøs selvovervurdering. Det er resultatet af måneders slid - og et alvorligt forsøg på helt at finde min egen form." Forestillingen, der også resulterede i en radioudsendelse, fik i det årlige vittighedsmagasin "Blæksprutten" følgende kommentar formet i en såkaldt Neuruppin: "I radioen ku' man ikke høre, om det var en hende eller ham - oh det var en Schram."

17. Jeg ved et spil om en vej
(M: Amdi Riis / T: Mogens Dam; opt. 1943)
Berthe Quistgaard

Fra Hornbæk Revyen 1943, Hornbæk Badehotel. Stig Lommer, der havde blik for talentfulde damer med erotisk udstråling, overtalte den 33-årige seriøse karakterskuespiller til at prøve kræfter med revygenren. En udfordring, hun selv mente at have brug for, selvom Politikens Viggo Cavling ikke var helt enig: "En af sensationerne var Berthe Quistgaards revyskuespillerindedebut. Den talentfulde unge dames obeliskagtige skikkelse egner sig måske ikke så godt på dukketeaterscenen, navnlig ikke, når hun er iført badedragt, hvad hun var, da hun foredrog Mogens Lorentzens prolog, og hendes stemmemidler er heller ikke store, skønt hun sang Mogens Dams "Et spil om en vej" ganske nydeligt."

18. Man må håbe at
(M: Amdi Riis / T: Epe; opt.1943)
Helge Kjærulff-Schmidt

Fra Hornbæk Revyen 1943, Hornbæk Badehotel. Tobaksrationering samt aktuelle navne som Mogens Lorentzen, Harald Simonsen og Olga Eggers er emnerne i denne vise som H.K.S. ifølge Politikens Viggo Cavling "foredrog blændende".

19. Til sagen
(T: Povl Sabroe; opt. 1943)
Helge Kjærulff-Schmidt og Stig Lommer

Fra Hornbæk Revyen 1943, Hornbæk Badehotel. Med en for H.K.S. usædvanlig rivende tungefærdighed overbeviste han Ekstrabladets anmelder om, at dette var forestillingens bedste sketch "der lader skattekronerne snurre for ørerne af os og løbe varm". I sketchen drejer det sig om at overbevise skattemyndighederne om, at han behøver igangsætterstøtte for at udvikle sine kreative økonomiske projekter.

 

20. Dansk dåd
(M: Amdi Riis / T: Poul M. Jørgensen; opt. 1943)
Stig Lommer

Fra Hornbæk Revyen 1943, Hornbæk Badehotel. "Med splinter af troldspejlet i øjnene mestrede Stig Lommer satiren i denne vise og høstede kaskader af bifald", skrev Ekstrabladets anmelder K.S. 

"\

Release date: 
September 2001
Cat. No.: 
DCCD 9818
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099981842
Track count: 
20
randomness