Subscribe to Dacapo's newsletter

Den Danske Revy 1930-1940 Vol. 6

Den Danske Revy 1930-1940 Vol. 6

Den første professionelle revy så dagens lys på Casino Teatret den 31. december 1849. Hermed var grunden lagt til en teatergenre, der siden har levet i bedste velgående. Revyernes hovedaktører har altid været - eller er af samme grund blevet - landets mest populære skuespillere, og allerede fra århundredeskiftet, da gramofonpladen afsløste fonogramvalsen, foreligger der optagelser af de mest populære revyviser. Nærværende cd-serie tegner et detaljeret, historisk billede i både lyd og ord af denne nationale egenart.
Buy album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Add to cart
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Add to cart
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Add to cart
Total runtime: 
70 min.

1. Den tapre landsoldat
 (M: Aage Stentoft / T: Poul Sørensen; opt. 1937)
Osvald Helmuth

Fra Morgen - middag - aften\, Fønix Teatret 1937. I rollen som familiefar siddende i sin yndlingsstol iført hjemmejakke og slippers og med en avis i hånden synger O.H. denne alvorlige vise. Her vover han at skuffe publikums sædvanlige forventninger til ham, men det går godt ifølge Berlingske Tidendes M.L., der skriver: "Osvald Helmuth er efterhånden blevet en stor visesanger. Han har fået en beherskelse og en styrke, der overvælder. Han spiller på publikum uden at gribe fejl eet sekund, han kan få os til at være så bomstille, og han kan få os til at kurre - hvilket ifølge Kipling er det højeste en visesanger kan nå til."

 

2. Den lille frue i det store hus
(M: Aage Stentoft / T: Ludvig Brandstrup; opt. 1937)
Ann Sofi Norin

Fra "Morgen - middag - aften", Fønix Teatret 1937. Visen blev ved premieren sunget af Aase Ziegler, men da Ann Sofi Norin efter nogen tids sygdom vendte tilbage til teatret, overtog hun den, og med et vist mod, når man læser, hvad Berlingske Tidendes M.L. skrev: "En vise som Aase Ziegler prøvede på at redde med sit åbenbare talent var den dårligste revyvise, der er skrevet i mange år. Den hed Den lille frue i det store hus. Den var vrøvlet både i ide og udformning." Kønsrolledebatten havde åbenbart ringe vilkår i 1937.

3. Havnen
(M: Aage Stentoft / T: Arvid Müller; opt. 1937)
Osvald Helmuth

Fra "Morgen - middag - aften", Fønix Teatret 1937. Ifølge Berlingske Tidendes M.L. var denne vise revyens toppunkt. "En ganske almindelig lille historie om den jævne almindelige lille kontormand, der cyklede ned til havnen for at se på skibene og rejse ud i verden på fantasiens vinger. Ikke et øjeblik glemte han den lille mand, men han lod den lille mand male med sine naive farver og drømme. Frederik Jensen kunne ikke have sunget den vise så godt."

4. Byens lys
(M: Bernhard Christensen / T: Poul Henningsen; opt. 1950)
Poul Henningsen

Fra revykomedien Op og ned med Jeppe "et mareridt i to akter", Riddersalen 1937. I handlingsforløbet, efter Otto Gelsteds ide, skildres, hvorledes assurancedirektør Jeppe Bjerg via et fugtigt natklubbesøg bliver samlet op på gaden og vågner op i et fattigt arbejderhjem. Ligesom Holbergs tror denne Jeppe sig også at være kommet i paradis. Befriet for karrierestræb, renomme og hustru oplever han nu lykken ved et jævnt og enkelt liv. Sigurd Langberg fik en stor personlig succes i titelrollen, og Lulu Ziegler fik en række gode viser. Ingen af dem blev indsunget, men på denne senere optagelse bliver en af dem foredraget af forfatteren selv med komponisten ved flyglet.

5. Fonetisk tegnsætning
(T: Poul Sabroe; opt. 1937)
Børge Rosenbaum

Fra "Sommer-Show", Bellevue Teatret 1937. Ideen til dette nummer var ikke ny. I Holbergs komedie Den stundesløse, 2. akt, 9. scene, dikterer Oldfux som forklædt diplomat en tekst efter en metode, der skulle sikre optimal forståelighed. Poul Sabroes udgave blev først tilbudt parodisten Henning Schram, der også medvirkede i forestillingen, men han afslog. Til gengæld blev den en optimal succes for Børge Rosenbaum.

6. Hans Madsens jubilæum
(M: Dan Folke / T: Dan Folke og Poul Sørensen; opt. 1937)
Ib Schønberg

Fra "Sommer-Show", Bellevue Teatret 1937, er i en premiereanmeldelse fik overskriften "Elskværdig, renlig, venlig revue-anretning". Visen her, der i virkeligheden drejer sig om Christian X´s 25 års regeringsjubilæum, indeholder

7. Da capo
(M. Dan Folke / T: Dan Folke og Poul Sørensen; opt. 1937)
Ellen Gottschalch

Fra "Sommer Show", Bellevue Teatret 1937. I første vers udtrykkes ønsket om, at den nyfødte og med længsel ventede norske tronarving, døbt prins Harald, senere må få søskende. I andet vers parodieres Miss Florens, en aldrende varietedanserinde, der på tragikomisk vis optrådte i et pikant balletkostume. Med sit aparte udseende og særprægede sangstemme - eller måske mangel på samme - var hun i en snes år en af Dyrehavsbakkens attraktioner.

8. Op og ned med Veronika
(M: Eldo di Lazzaro / T: Børge Müller; opt. 1937)
Ellen Gottschalch

Fra "Sommer Show", Bellevue Teatret. Under signaturen "S" i Berlingske Tidendes anmeldelse kunne man læse: "Ellen Gottschalch, hvem omgivelserne klædte og som klædte omgivelserne, havde skabt aftenens første forårsstemning med en glad sang." Den blev i øvrigt dette års store landeplage.

9. Hvergang vi er sammen
(M: Henry Willum / T: Mogens Dam; opt. 1937
Liva Weel

Fra Stig Lommer Revyen, Betty Nansen Teatret 1937. Revyens eneforfatter og iscenesætter Mogens Dam fik megen ros af Politikens anmelder, der bl.a. mente, at "Hr. Dam er sikkert den af vore revyforfattere, der råder over den sikreste smag, han går til grænsen, men aldrig over. I øvrigt at der over M.D.'s tekster "altid er en kultur, som efterlader en fornemmelse af behag". Endvidere kunne man læse, at "Revyens store clou var Fru Liva, der nu atter bærer efternavnet Weel" - senere at "desværre kneb det lidt med memoreringen, men teatret havde sikret sig højest talende sufflør, og efterhånden som aftenen skred frem, og sukcesen begyndte at tage form, vandt Fru Weel sin gamle sikkerhed tilbage". dog også et satirisk vers, hvor I.S. med dyb stemme illuderer som statsminister Stauning.

10. Jeg Claudius
(M: Dan Folke / T: Dan Folke og Poul Sørensen; opt. 1937)
Ib Schønberg

Fra "Sommer-Show", Bellevue Teatret 1937. Maskeret som den klassiske romerske kejser synger I.S. denne vise, der giver anledning til følgende presseanmeldelse: "Den startede som nul og nix, men steg så op til en serie overraskende og skarpe vers, om Mussolini, Olaf Fønss og Lauge Koch. Og Ib Schønberg sang den med tilsyneladende harmløshed, men med den indre snært, som er karakteristisk for hans talent. Hans elskværdighed er kun en fernis.

11. Stakkels Marguerite (Kameliadamen)
(M: Henry Willum / T: Mogens Dam; opt. 1937)
Liva Weel

Fra Stig Lommer Revyen, Betty Nansen Teatret 1937. Liva, der siden årets begyndelse havde gjort stor lykke på Folketeatret i forestillingerne Fru Polenska og Madam Mangor, vendte den 10. maj tilbage til revyscenen, hvor hun "tog publikum med storm", som Politikens anmelder udtrykte det. Senere modererede han dog udsagnet ved for en enkelt, efter hans mening svag, vises vedkommende at notere "den voldsomme begejstring må dog formentlig betragtes som en personlig tribut". Og om finalen: "Til slut trådte Fru Liva ind formummet som Kameliadamen, og temperaturen steg til høje grader... Gøsta Ekman, der sad på første række applauderede livligt og udbrød gang på gang "Den Liva, den Liva "."

12. Cyklebudvisen
(M: Henry Willum / T: Ludvig Brandstrup og Børge Müller; opt. 1937)
Ludvig Brandstrup

Fra Vinter Revyen, Nørrebros Teater 1937. De næsvise og rapkæftede cykelbude var et populært emne for datidens vittighedstegnere og de respektløse tilråb til langsommelige ældre medborgere indeholdt ofte de nyeste slangudtryk for antikveret adfærd. I visen her går det ud over den ældste skuespillerstab på Det kgl.- og Dagmarteatret, og programmet fortæller, at "Nu vil Ludvig Brandstrup pedalerne træde - uden tvivl med den største glæde".

13. Er du tovli' Trine
(M: Kai Normann Andersen / T: Mogens Dam; opt. 1938)
Liva Weel

Fra Apollo Revyen 1938, Apollo Teatret. Ifølge Berlingske Tidendes anmeldelse "var der intet i vejen hverken med visen eller humøret, da hun sang som meddomskvinde. Det var Liva fra de allerbedste Scaladage, man nikkede genkendende til - og hyldede". En meddomsmand var en borger uden juridisk uddannelse, der var udvalgt til at assistere dommeren ved strafudmålingen.

 

14. Tys! tys! 18
(M: Vincent Scotto / T: Aage Steffensen; opt. 1938)
Liva Weel

Fra Apollo Revyen 1938, Apollo Teatret. Som ældre tivoliabonnine siddende på en sladrebænk "lige ved promenaden" folder Liva sig ud med, som Berlingske Tidendes anmelder skriver: "Sarauwske patenterede vittigheder." De går ud over tidens kendte skuespillere og politikere, der i bogstaveligste forstand passerer revy.

15. Min daglige runde
(M: Kai Normann Andersen / T: Aage Steffensen; opt. 1938)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1938, Apollo Teatret. Mon ikke også L.B. selv har haft en finger med i spillet under opfindelsen af de fantasifulde "runde" rim? Visen omhandler så forskellige emner som en svensk elgs tilsynekomst i Nordsjælland (også dengang) og vagtparadens daglige rutine. Det taktfaste tema i sidste vers har sikret revyens festlige finale.

16. Der er så meget
(M: Aage Stentoft / T: Ludvig Brandstrup; opt. 1938)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1938, Apollo Teatret. "Slank revy på Apolloteatret" lød overskriften i Politikens anmeldelse, der konstaterede, at revyen var "net uden at være pralende. Man morede sig hyppigt, lo til tider meget, men konstaterede, at der på en mærkelig måde ingen sammenhæng var i morskaben". Visen her blev karakteriseret som god og med aftenens bedste melodi, og L.B. "havde overhovedet en god aften. Rart at se ham igen i kultiverede omgivelser, hvor han hører hjemme. Nu må han blot prøve på helt at lade være med at gøre sig selv skeløjet på pointerne i sine viser. Det er et trick, som han har tillagt sig på de "nedrige steder". Det har aldrig klædt ham".

Overtjenerens serenade
(M: Ludwig Schmidseder / T: Aage Steffensen; opt. 1941)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1938, Apollo Teatret. Som "en moderne overtjener på en moderne spiserestaurant" giver L.B. udtryk for en vis hormonal ubalance med præsentationen af denne "lyriske menu", som programmet også kalder dette indslag med de elegant rimede madfantasier.

17. Hende konen, kællingen, madammen
(M: Aage Stentoft / T: Poul Sørensen; opt. 1938)
Osvald Helmuth

Fra Cirkus Revyen 1938, Teltet på Dyrehavsbakken. Revyens centrale figur var som i tidligere sæsoner O.H., der var blevet udstyret med flere gode viser, "men størst lykke gjorde han med den halvsentimentale hyldestvise til "madammen", som han foredrog på den kendte slæbende måde med anvendelse af sin blændende udtaleteknik", skrev Politikens anmelder Viggo Cavling, der tilføjede: "Teltpælene skælvede under bifaldet."

18. Bare, bare for at spare
(M: Aage Stentoft / T. Osvald Helmuth og Flemming Geill; opt. 1938)
Osvald Helmuth og Ib Schønberg

Fra Cirkus Revyen 1938, Teltet på Dyrehavsbakken. Via en række populære lystspilfilm havde I.S. for længst opnået status som hele Danmarks "Ibbermand", da han med denne forestilling for første gang optrådte i Cirkus Revyen. Han gjorde da også sin entre klædt som "Panserbasse" sammen med Børge Rosenbaum klædt som falckmand og Osvald Helmuth som vicevært i tilsvarende populære film. Sidstnævnte høres her i den eneste indspilning, han lavede sammen med Ib Schønberg.

"\

Release date: 
June 2000
Cat. No.: 
DCCD 9813
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099981347
Track count: 
19