Subscribe to Dacapo's newsletter

Den Danske Revy 1900-1910

Den Danske Revy 1900-1910

Den første professionelle revy så dagens lys på Casino Teatret den 31. december 1849. Hermed var grunden lagt til en teatergenre, der siden har levet i bedste velgående. Revyernes hovedaktører har altid været - eller er af samme grund blevet - landets mest populære skuespillere, og allerede fra århundredeskiftet, da gramofonpladen afløste fonogramvalsen, foreligger der optagelser af de mest populære revyviser. Nærværende cd-serie tegner et detaljeret, historisk billede i både lyd og ord af denne nationale egenart.
Buy album
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Add to cart
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Add to cart
Total runtime: 
56 min.
  1. Åh Dagmar

(M & T: Olfert Jespersen; opt. 1903)

Dagmar Hansen

Dagmar Hansens første og største succesvise blev fremført i et trikot-agtigt kostume med tilhørende høj hat. Hendes erotiske tiltrækningskraft var overvældende, men med en tilsyneladende naiv og troskyldig facon i sin fremtræden blev hun også accepteret af et kvindeligt publikum.

  1. Visen om Napoleon

(M: v. Olfert Jespersen / T: Anton Melbye og

Frederik Ricard; opt. 1903)

Frederik Jensen

Visen er oprindelig skrevet som et privat drilleri angående en bogudgivelse om den store hærfører. Med tilføjede vers, der knytter sig til andre mere væsentlige tildragelser, blev den indlagt i parodikomedien “Napoleons Kagekone”, der havde premiere den 9. marts 1895. Komponisten Olfert Jespersen, som også havde øre for folkelige strofer f.eks. i gadehandler-råb, citerer her skærslipperens.

  1. Det ta’r vi på landet med en knusende ro

(M: v. Olfert Jespersen / T: Axel Henriques; opt. 1904)

Victoria Petersen

Victoria Petersen debuterede med denne vise på Frederiksberg Morskabsteater i sommerrevyen 1898. I forestillingen, der hed “Lige ud ad Kongevejen”, spillede hun en landsby pige med udpræget sjællandsk dialekt. Olfert Jespersen, der her, som så ofte før, udnyttede sit talent for folketone, havde dog denne gang ikke fundet sin inspiration i det danske. En ekspert kunne fastslå at melodien var af javanesisk oprindelse, uden at det blev afsløret hvordan Olfert Jespersen havde fundet frem til den.

  1. Den gamle Varieté

(M: Victor Hollaender / T: Frederik Ricard ;

opt. 1910)

Frederik Jensen

Fra forestillingen “Taksamerkuskens Datter” på Nørrebros Teater 1901. Rollen som varieté direktør Dille blev varetaget indtil mindste detalje af perfektionisten Frederik Jensen, der ifølge en samtidig anmeldelse foredrog denne vise strålende fantasifuldt. Forestillingen blev genoptaget i 1910.

  1. Kærlighed på Bakken

(M: Olfert Jespersen / T: Axel Henriques og Anton Melbye; opt. 1909)

Oscar Stribolt og Victoria Petersen

Fra Frederiksberg Teaters sommerrevy 1905 “Budskabet til Garcia”. Forestillingen, der senere blev overført til Nørrebros Teater, blev dårligt modtaget og gik kun få gange. Den dårlige modtagelse skyldtes ikke de populære skuespillere, men teksterne, de fik. I eksemplet her mindes parret Osakrak (i visen kaldet Hagbart) og Signe deres første møde foran Mester Jakel Teatret, hvordan de efter en kort adskillelse finder hinanden igen og nu optimistisk vil indgå ægteskab, “han på digtergage, hun på sin massage”.

  1. Hvordan kommer jeg ud a’et

(M: Olfert Jespersen / T: Axel Henriques; opt. 1903)

Frederik Jensen

Fra sommerrevyen 1901 “Som By så Borger” på Morskabsteatret. En nyudgivet, seriøs publikation med titlen “Hvordan kommer jeg ud af det med den indtægt jeg har” gav anledning til denne vise, hvor “indtægt” bl.a. bliver udskiftet med “f o r s t a n d”, “humør”, “kone” etc, emner, der inspirerede Frederik Jensen til denne virtuose udfoldelse.

  1. Kærlighed på Grønland

(M: Olfert Jespersen / T: Axel Henriques og

Anton Me l bye; opt. 1904)

Victor Wulff

Fra Frederiksberg Morskabsteaters sommerrevy 1903 “Der har vi den igen”. Årene på dette teater og Nørrebros Teater i skyggen af den store Frederik Jensen (de var i øvrigt nære venner) forhindrede ikke, at Victor Wolff kunne opnå store personlige succeer som med denne vise, der er et godt eksempel på hans helt specielle stil.

  1. Man skal aldrig sige nej til noget godt

M: v. Ol f e rt Jespersen / T: Axel Henriques og Anton Melbye; opt. 1905)

Valdemar Kolling

Fra Morskabsteatrets sommerrevy 1903 “Der har vi den igen”. Kolling, der hele sit liv var Casino-skuespiller, optrådte kun i få sæsoner på revyscenerne, selvom han også her var blandt de mest populære scenekunstnere og bl.a. optrådte med Frederik Jensen. Blandt de få optagelser med ham som revyskuespiller er denne et godt eksempel på hans viseforedrag.

  1. Fløjtevisen

(M: eng. / T: Robert Schønfeld; opt. 1905)

Christian Schrøder

Efter nogle sæsoner på Nørrebros Teater foretrak Christian Schrøder at fortsætte karrieren på varietéen “Sommerlyst” i Frederiksberg Allé. Denne vise var i høj grad medvirkende til, at han fik stjernestatus hér. I 20’ernes stumfilmsbiografer, der også kunne byde på solistoptrædener, var han en sikker humørspreder med denne vise, som publikum endnu uundgåeligt forventede af ham.

  1. Ros din kone

(M: v. Olfert Jespersen / T: Frederik Ricard og Carl Arctander; opt. 1908)

Frederik Jensen

Fra Frederiksberg Morskabsteaters sommerrevy 1906 “Op med våbnene”. Ved grundlovsfesten dette år gav politikeren I.C. Christensen udtryk for gryende tanker om kønnenes ligeberettigelse med opfordringen: Du skal rose din kone. Det førte bl.a. til denne drilske vise.

  1. Gramophon-Vise

(M: Ukendt / T: Axel Breidahl; opt. 1906)

Carl Fischer

Et eksempel på, at Carl Fischer allerede tre år før hans første langvarige engagement i Tivoli Varietéen havde lagt sin stil fast. Resten af sin strålende karriere beva rede han denne karakteristiske pointeringsevne og distinkte udtale, der gjorde hans viseforedrag uforligneligt.

  1. En vise om trofast kærlighed på Samsø

(M: gl. folkevise / T: Johannes Dam; opt. 1905)

Christian Schrøder

Visen, der i dag hedder det samme som første linie “På Samsø var en Pige”, er skrevet til den populære Christian Schrøder, mens han optrådte på “Sommerlyst”.

  1. Visen om “Den Glade En k e”

(M: Franz Léhar / T: Axel Breidahl; opt. 1907)

Arvid Ringheim

En af århundredets største operettesucceser havde et par år forinden haft premiere i Wien. Den første danske opførelse fandt sted lørdag den 18. august 1906 (kl. 8 præcis) på Casino. Forestillingens iørefaldende melodier fandt også anvendelse i revysammenhæng. Denne optagelse fandt sted første gang Arvid Ringheim var til stede i et grammofonstudie.

  1. Rikke

(M: v. Robert Schønfeld / T: Robert Schønfeld; (opt. 1908)

Jørgen Lund

Fra forestillingen “Den glade Skomager”. Det taktfaste musikalske forlæg for denne vise, husarernes reveillemarch, har fasttømret refrænet “Kender du Rikke?”, der rimer så bekvemt på ikke. Jørgen Lund lancerede visen på Sønderbros Teater, men sang den også i forbindelse med revyen “Sommer rejsen” i Glassalen i Tivoli.

  1. Negerbørnenes duet

(M: potpourri v. Ol f e rt Jespersen / T: Johannes Dam og Anton Melby; opt. 1908)

Carl Alstrup og Jutta Lund

Fra “Sommer rejsen 1908”, Glassalen i Tivoli. En særdeles levende optagelse af de to populære scenekunstnere, hvor man næsten kan se dem for sig. En anmeldelse af forestillingen sluttede således: “Ved den tiende fremkaldelse gik vi. Da stod folk og klappede, og måske står de der endnu”.

  1. Politisk Vise: Vi ved, hvad vi har, men vi ved sku' ikke hvad vi får

(M: Flemming Hansen / T: Carl Arctander ; opt. 1909)

Frederik Jensen

Fra sommerrevyen “A/S Trianglen” i 1908 på Nørrebros Teater og en revideret udgave af Frederiksberg Teaters “Sommermenú”, idet den i revykredse så forhadte justitsminister Alberti lige havde meldt sig selv for bedrageri. Hermed var der skabt en uimodståelig mulighed for at tage bladet fra munden.

  1. Ikke i denne konges tid

(M: v. Olfert Jespersen / T: Johannes Dam og Anton Melbye; opt. 1909)

Jutta Lund

Fra “Sommerrejsen 1909” i Tivolis Glassal. Visen giver udtryk for “fromme” ønsker, der desværre ikke ser ud til at kunne blive opfyldt foreløbig. Jutta Lunds foredrag understreger den drilske ironi, der bl.a. går ud over forfatteren Gustav Wied, skuespilleren Oda Nielsen og “Den glade Enkes” tilsyneladende endeløse

succes.

  1. Mundharmonika-Vise

(M: Verner Nielsen / T: Robert Schønfeld; opt. 1910)

Victor Wulff

Fra sommerrevyen 1910 på Sønderbros Teater.

Som teatrets direktør skabte Victor Wulff sammen med ovennævnte autorer også en række andre forestillinger, der tiltrak et stort publikum. Han optrådte også selv, og visen her er skrevet til ham.

  1. Vise af “Guldklumpen”

(M: v. Victor Jørgensen / T: Robert Schønfeld og Verner Nielsen; opt. 1912)

Olga Svendsen

Sønderbros Teater 1910. Endnu en vise af teatrets husautorer, her foredraget af en af hovedaktørerne. Olga Svendsen var lige vendt tilbage efter et sommerengagement ved “Over Staldens Teater” og medførte et nyt publikum, der her stiftede bekendtskab med et veltrimmet teater og et glimrende personale. Et år efter denne optagelse deltog Olga Svendsen i sin første Scala-revy.

  1. Min kone er på landet

(M: Ted Snyder / T: Frederik Ricard; opt. 1910)

Frederik Jensen

Fra Frederiksberg Teaters sommerrevy 1910 “Varehuset Danmark”. Et godt eksempel på, hvor grundigt Frederik Jensen indstuderede sine viser. Artikulationen og nuanceringen skifter med stor præcision, når der henholdsvis tales til konen, når hun er søsyg, jargonen hos de frække piger, ord ren til tjeneren og papegøjesproget.

  1. Den moderne Frue

(M: v. Olfert Jespersen / T: Johannes Dam og Anton Melbye; opt. 1910)

Jutta Lund

Fra “Sommerrejsen 1910” i Tivolis Glassal. Ikke alene Jutta Lunds fornemme viseforedrag, men også Olfert Jespersens format som musiker kommer til udtryk i denne beretning om en overklassefrues problemer og besværligheder. Den fantasifulde anvendelse af melodien til digtet om Jens Vejmand er mesterlig.

Release date: 
January 2000
Cat. No.: 
DCCD 9801
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099980142
Track count: 
21
randomness