Subscribe to Dacapo's newsletter

Concertos

Herman D. Koppel

Concertos

Rune Most, Michaela Fukacova, Ulrich Stærk, Paul Mann, Odense Symphony Orchestra

With a direct link back to Carl Nielsen, Herman D. Koppel (1908-1998) was one of the greatest Danish composers of the 20th century, hard-working as a composer, pianist and teacher and patriarch of an extraordinarily musical family. Koppel’s music was influenced by a multitude of contemporary styles from Neo-Classicism to jazz, all of which are beautifully reflected in these three concertos representing a span of almost 40 years in Koppel’s career.

Buy album Stream

CD

  • CD
    Digipack
    139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Add to cart
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Add to cart
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Add to cart
Total runtime: 
78 min.

Herman D. Koppel

Herman D. Koppel (1908-1998) var en af det 20. århundredes største danske musikpersonlig-heder. Myreflittig som komponist, pianist og pædagog, og stamfar til et musikdy-nasti, der er blevet en dansk pendant til slægten Bach i Tyskland. Navnet Koppel er i Danmark ensbetydende med musikerskab på højt niveau gennem tre genera-tioner og utallige stilarter.


Koppel-slægten slog rødder i Danmark i 1907, da Herman D. Koppels forældre, et jødisk ægtepar, flyttede fra den polske landsby Blaszki til København. Det var emigrationens tid, hvor hver 10. dansker udvandrede, men hvor landet samtidig modtog nyt blod fra udlandet, bl.a. fra tusindvis af fattige østeuropæiske jøder.


Herman D. (D for David) Koppel var ældste søn, og familien anskaffede sig et klaver, allerede før han var født, så Herman kunne blive pianist. Han begyndte at spille som femårig. Som 17-årig blev han i 1925 optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, ved en optagelsesprøve, hvor nationalkom-ponisten Carl Nielsen sad i bedømmelsesudvalget. Fra 1929 kom Koppel tættere på Carl Nielsen og spillede bl.a. alle Nielsens klaverværker for komponisten. Omvendt gennemså Nielsen en del af Koppels tidlige kompositioner, og Koppel kom til at betragte Carl Nielsen som et ideal, både kunstnerisk og menneskeligt. Koppel blev den sidste større danske komponist, der tog sit udspring i en direkte kontakt med Carl Nielsen.


Koppels lærere var Emilius Bangert i teori og Rudolph Simonsen i klaver, og senere studerede han klaver privat hos Anders Rachlew. Koppel debuterede som pianist i 1930, og samme år fik han for første gang et af sine værker spillet offent-ligt. Bortset fra instrumentationslære var han autodidakt som komponist.


Efter Carl Nielsens død i 1931 blev Koppel i stigende grad optaget af uden-landsk modernisme - Stravinskij og Bartók især - og ikke mindst jazzmusik. Koppel blev en del af mellemkrigstidens kulturradikale miljø, der i Danmark talte komponister som Finn Høffding (1899-1998), Jørgen Bentzon (1897-1951) og Knudåge Riisager (1897-1974).


I 1930'erne arbejdede Koppel med så forskellige genrer som pædagogisk brugsmusik, jazz, teater-, film- og revymusik, og tog på mange måder afstand fra ældre idealer, også de jødiske traditioner. Han ernærede sig i de år bl.a. som akkompagnatør, bl.a. for den berømte tenor Aksel Schiøtz, med hvem han også indspillede mange plader.


Koppels livsbane blev drastisk ændret, da han med sin kone og to små børn i 1943 måtte flygte til det neutrale Sverige, fordi den tyske besættelsesmagt iværk-satte jødeforfølgelser også i Danmark. Familien boede i Sverige til krigens slut-ning, men flugten kom til at sætte dybe spor i Koppels liv og musik.


Efter krigen tog Koppel fat på nye genrer. Han havde hidtil mest skrevet instru-mentalmusik, men komponerede nu en hel del vokalværker. Særligt prægnante er de, der er skrevet til gammeltestamentlige tekster.


Hans position i dansk musikliv blev stærk i efterkrigsårene, både som klaverlæ-rer ved konservatoriet i København (han var professor fra 1955 til 1978), som en af landets førende instrumentalister og som ledende repræsentant for tidens nye danske musik, der var en moderat, neoklassisk modernisme.


I 1960'erne komponerede Koppel tre af sine største værker, hvoraf både orato-riet Moses (1964) og hans Requiem (1966) har deres rod i krigsoplevelserne. Operaen Macbeth (1968) fik en dårlig opførelse på Det Kgl. Teater og blev ingen succes. Det var den sidste nyskrevne danske opera, teatret satte op i over 30 år.


I 1960'erne markerede familien Koppel sig også stærkt med Hermans to sønner Thomas og Anders, der fik sensationel succes i den eksperimenterende rockgruppe Savage Rose, datteren Therese, der blev pianist, og datteren Lone, der blev Det Kgl. Teaters nye stjernesopran.


Herman D. Koppel fortsatte med at komponere og optræde flittigt i 1970'erne og 1980'erne og var en aktiv koncertpianist, der højt oppe i alderen fortsatte med at udvide sit repertoire, bl.a. med Schönbergs Klaverkoncert. Han sidste kompositi-oner er fra midten af 1990'erne, og som pianist gav han sin sidste koncert ca. et års tid før sin død.

Klaverkoncert nr. 2
Koppels instrumentalkoncerter udgør knap halvdelen af hans orkesterproduktion. Der er fire klaverkoncerter samt koncerter for violin, klarinet, cello, obo, fagot og fløjte. Desuden en koncert for violin og bratsch og en for violin, bratsch og cello. Fælles for instrumentalkoncerterne er, at de er skrevet til - og inspireret af - be-stemte solister. Der er noget brugsmusikalsk over den holdning, men det er samti-dig en personificering af instrumenterne, som også Carl Nielsen var inde på i sine koncerter.


Herman D. Koppel var selv pianist og spillede et stort repertoire. Gennem årene optrådte han med klaverkoncerter af bl.a. Mozart, Beethoven, Brahms, Tjaj-kovskij, Stravinskij, Bartók, Schönberg og Jolivet, men - af forskellige årsager - ikke med koncerterne af fx Chopin, Liszt, Rakhmaninov og Prokofjev, selv om han naturligvis var bekendt med dem. Hans egne klaverkoncerter spænder over 30 år. Den første er fra 1931-32 og nr. 2 fra 1936-37. Den 3. Klaverkoncert fra 1948 viste sig at blive hans mest populære orkesterværk overhovedet (indspillet på Dacapo 8.226027), hvorimod Klaverkoncert nr. 4 fra 1960-63 ikke fik nær så stor succes.

Klaverkoncert nr. 2 har en interessant histoire. Efter uropførelsen i 1938 var Koppel ikke tilfreds, og han nedlagde forbud mod, at koncerten måtte spilles mere. Få år før sin død ændrede han dog mening, og i 1994 medvirkede han selv ved dens første opførelse i 56 år.


Inden det kom så langt, havde Koppel ved flere lejligheder set tilbage på den 2. Klaverkoncert. I sine erindringer fra 1988 huskede han, at koncerten ikke havde været nogen succes, selv om jeg også siden følte den mere personlig i stilen end så megen anden af min musik i 1930'erne. Det var et kæmpende værk, der ikke bare kæmpede med udtrykket, men også med orkester- og klaversatsen, og resultatet var noget asketisk.\


Partituret blev taget frem igen i 1993, hvor Koppel medvirkede i en radioudsen-delse om sine fire klaverkoncerter. Koppel så nu på koncerten som et brud med den 1. Klaverkoncerts meget rytmiske præg: "Jeg syntes, jeg trængte til at udtryk-ke mig på anden måde. Det var ikke, fordi jeg forlod det rytmiske, men det gjorde jeg altså i den koncert dér. Og oven i købet forlod jeg det virtuose. Jeg kan ikke rigtig huske, hvorfor jeg trak den tilbage - men jeg syntes ikke, den gav et rigtigt billede af mig."


I forbindelse med udsendelsen fik radiomanden Mogens Andersen arrangeret, at Koppels barnebarn, pianisten Nikolaj Koppel, skulle indstudere værket. Genhø-ret fik Koppel til at ændre syn på koncerten, og i 1994 sagde han, at han "ikke kunne drømme om at forbyde den mere"\

Release date: 
October 2005
Cat. No.: 
8.226032
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
636943603222
Track count: 
9

Credits

Recorded at Odense Concert Hall on 17-25 May 2004
Recording producer: Henrik Sleiborg
Sound engineer: Knud Esmarch
Editing engineers: Knud Esmarch and Henrik Sleiborg

Graphic design: www.elevator-design.dk

Publishers: Edition Wilhelm Hansen AS (Cello Concerto) and
Edition Samfundet (Flute and Piano Concertos),

This CD has been recorded in cooperation with the Danish Broadcasting Corporation (DR)