Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Billedbogen (The Picture Book)

CD (free shipping)

  • CD
    Jewel Case
    55,80 kr.

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    27,60 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    31,60 kr.
Carl Nielsen
Louis Glass
Fini Henriques
Knudåge Riisager
Svend Erik Tarp

Billedbogen (The Picture Book)

Marie Rørbech

Billedbogen (The Picture Book) is the title of a small collection of music by Danish composer Fini Henriques (1867-1940) which belonged in every Danish home with a piano in the days of our grandparents and great-grandparents. Now it is almost forgotten. But one of Denmark's most able young pianists, Marie Rørbech, has dusted off the old musical picture book and recorded the music on CD that also includes piano pieces by Carl Nielsen, Louis Glass, Knudåge Riisager, Svend Erik Tarp and Jørgen Jersild.

Køb af download på vej

Total runtime: 
71 min.
Billedbogen og andre klaverstykker for børn

Børns evne til at opleve og forstå musik udvikles, når de lytter til – og selv spiller – god musik. Musik til børn behøver på ingen måde være overfladisk eller letbenet, men den skal kunne sætte fantasien i gang.

Dét synes jeg, musikken på denne cd gør. Det er fremragende klaverminiaturer med sjove rytmer og spændende klange, alle med titler som taler til børns billedskabende fantasi. Musik man let kan lege sig ind i.

Jeg har samlet nogle af de bedste danske komponister på begge sider af 1900-tallet, som har ladet sig inspirere af børn og skrevet musik til dem. En af de komponister, der har skrevet allermest til børn, er Fini Henriques. Hans værk Billed-bogen er ikke tidligere cd-indspillet, og den er faktisk grunden til, at jeg fik lyst til at lave en cd med musik for børn. Billedbogen hørte til i alle hjem med klaver i vore børns bedste-forældres og oldeforældres tid, men er mærkeligt nok siden gået i glemme-bogen, og det er synd. Det er vidunderlige små stemnings-billeder, som rammer plet lige ned i børns univers.

Jeg håber, at musikken på denne cd kan give lyst til at lytte og mod på at spille.

På hjemmesiden www.ewh.dk/billedbogen kan man downloade noderne, se hvilken sværhedsgrad de forskellige stykker har og læse meget mere om musikken, komponisterne og klaveret!

God fornøjelse!

Marie Rørbech

Er deR en særliG

musiKalsk

børnemenu?

Af Finn Gravesen

 

Vi kender situationen: Bordet er dækket – de voksne i den ene ende og børnene i den anden. Aperitif, forret, entremet, hovedret og dessert til de voksne – pølser og pommes frites til børnene. Den der særlige “børnemenu” er meget udbredt, og den bunder formentlig i et ønske om at slippe for vrøvl blandet med en forestilling om, at børn hverken kan lide eller værdsætte de voksnes lækkerier.

Er der ikke ofte tale om noget lignende i forbindelse med musik til børn? Det må ikke være for krævende og ikke for langt, det skal være umiddelbart tilgængeligt og glide let ned. For tænk hvis børnene skulle gøre sig umage!

Men sådan behøver det ikke at være. Det er der mange, der mener. At musik til børn skal være noget med vitaminer og god smag. Mindst lige så raffineret og velsmagende som det, de voksne indtager. Det ved de komponister – og kokke – der leverer til børn: Ikke noget med at tale ned til dem. Den går ikke, for så vil børnene ikke have serveringen. Det skal være sund, nærende og ordentlig kost. Både når det gælder mad og musik.

Musik til børn

Der ser ud til at være det fællestræk for komponister, som skriver til børn, at de lægger megen vægt på musikkens visuelle side. Formentlig ud fra den opfattelse, at børn generelt har stor glæde af at kombinere det hørte og det sete. Måske i et forsøg på at konkretisere noget, som er meget abstrakt. Musik uden ord, titel eller billeder kan godt være lidt uhåndterlig. Musikalsk form er ikke et fænomen, som børn beskæftiger sig med. Musik er for børn noget, som enten ledsager billeder (film) eller ord (sang). En titel på et stykke instrumentalmusik hjælper godt til. Fantasien sættes i gang, og musikken kommer til at forestille noget.

Pionererne

I løbet af 1900-tallet begyndte komponisterne at skrive for en samfundsgruppe, som hidtil havde været anonym – også på det musikalske område – nemlig børnene. Allerede i 1838 skrev Robert Schumann (1810-1856) Kinderszenen, op. 15. Titlerne til stykkerne som fx “Kuriose Geschichte”, “Bittendes Kind” og “Von fremden Ländern und Menschen” kom til bagefter. Først komponerede Schumann de små stemningsfulde satser, og så satte han titler på. 10 år efter kom hans op. 68, Album fur die Jugend med undertitlen “Stücken fur’s Clavier. Zu Marie’chen 7sten Geburtstag”. Altså virkelig musik til et barn, og også her er der tale om billedskabende musik med titler som fx “Länd-liches Lied”, “Rundgesang”, ”Fremder Mann” og “Kriegslied”.

Denne musik er historier for de voksne om børnene. Der er ikke tegn på, at Schumann har bestræbt sig på at finde en udtryksform, som er unik og anderledes end hans øvrige klaver-musik. Undertiden mindre teknisk vanskelig, men derudover ikke noget for sig selv.

En anden pioner inden for klavermusik til børn er ungareren Béla Bartók (1881-1945). Han havde en helt særlig tilgang til emnet. Han og hans kollega Zoltán Kodály var stærkt optaget af folkemusik fra Ungarn og landene deromkring. De havde en forestilling om, at musikken hang uløseligt sammen med folkesjælen. Med denne holdning var grunden lagt til en særlig måde at anskue musik og musikopdragelse på: man skal finde en musik, som korresponderer med barnets naturlige udvikling og iboende musikalske klangbund. Dén findes ifølge Bartók i folkemusikken, og ved dennes hjælp kan man opnå en progression, som er ægte.

Serien For børn (Gyermekeknek,1908-09) bygger også på Bartóks kolossale repertoire af folkesange fra Ungarn og omgivende lande og er i sig selv en klaverskole, som kommer mange klavertekniske problemer igennem. Til sin søn Peter skrev Bartók fra 1926-37 Mikrokosmos – 153 klaverstykker, også med udgangspunkt i folkemusik. Ligesom Schumann giver Bartók her de fleste af stykkerne navne – “Sækkepibe”, “Bondedans”, “Landsby-spøg” m.v.

Musikken på denne cd

Denne cd indeholder klavermusik for børn, som vil lære et spændende og sjovt dansk repertoire for børn at kende. Perlerækken af danske kompo-nister fra vore børns bedste- og oldeforældres tid har skrevet direkte til børn. Enten fordi de selv havde børn, dengang de skrev musikken, eller fordi de husker, dengang de selv var børn. Nogle af dem har også haft helt bestemte situationer i tankerne, når de har skrevet deres klaver-musik til børn.

Fini Henriques (1867-1940) beholdt hele sit liv et barnligt sind. Han var optaget af det umiddelbare og enkle, og til stadighed vendte han tilbage til at skrive musik til børn. Han begyndte allerede at komponere, da han selv var barn, og som 13-årig skrev han en børnesymfoni. Han var den yngste og sidste (Fini!) af en stor børneflok, og i hans hjem var der god plads til, at børnene kunne udfolde sig.

Da hans søn Johan i 1896 var fire år gammel, skrev Henriques sammen med forfatteren Emma Kraft og tegneren Louis Moe Troldebogen om nogle menneskebørn, som kommer til trolderiget og oplever de særeste ting. Til historien tegnede Louis Moe de herligste billeder, og Fini Henriques illustrerede med små dramatiske klaverstykker og sange.

I 1899 skrev han sit hovedværk i henseende til børnemusik, Billedbogen, 20 små klaverstykker, der både herhjemme og i udlandet slog hans navn fast som ’børnekomponist’.

Fini Henriques skrev i alle genrer, symfonisk musik, kammermusik, musik for teatret og klavermusik. Men det er, som om -(klaver)musik til børn har hans helt særlige interesse.

Louis Glass (1864-1936) var og blev – ligesom Fini Henriques – romantiker i en tid med brydninger på det musikalske område. Debussy, Stravinskij og herhjemme Carl Nielsen vendte op og ned på traditionen og tvang musiklivet til at tage stilling: tradition eller fornyelse? Hvor stod man i århundredskiftets opgør? For Louis Glass og Fini Henriques var valget ikke svært. De holdt fast ved værdierne fra det 19. århundrede. Og ikke mindst i deres musik til børn var stilholdningen klar: tonesproget skulle være trygt og velkendt. Det måtte godt være sjovt, vittigt og overraskende, men excesserne skulle finde sted i et trygt og velkendt tonesprog.

Louis Glass forstod ikke de unge på hans tid, og han lagde afstand til nybruddene. Men børnene havde han en usvækket kærlighed til, og i et enkelt og ukompliceret tonesprog formulerer han sin musik til dem.

Louis Glass var direktør for et privat klaverkonservatorium i København. Her underviste han mange børn, og det har ganske givet moret – og ansporet – ham at skrive direkte til sine elever.

Carl Nielsen (1865-1931) var jævnaldrende med Fini Henriques og Louis Glass. Men mens de to var trofaste imod den tradition, som de overtog, og nærmest må kaldes romantikere, var Carl Nielsen fornyeren. I kraft af sin originalitet, sin kolossale skaberkraft og sin dominerende stilling bl.a. som direktør for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium var han det absolutte centrum i dansk musikliv i det meste af sit voksenliv – i en sådan grad, at alle andre måtte stå i skyggen af ham.

Carl Nielsens umiddelbarhed gjorde ham til en god komponist for børn. Flere af hans børnesange er således blevet en del af den danske sangskat, bl.a. ”Solen er så rød, mor” og ”Jeg ved en lærkerede”.

Men også til børnenes klaverspil leverede Carl Nielsen original, spilleværdig musik. To gode eksempler er samlingerne Humoreske--bagateller fra 1894-97 – altså i den samme periode som Fini Henriques og Louis Glass skrev deres børne-stykker – og Klavermusik for små og store ca. 40 år senere.

Svend Erik Tarp (1908-1994) delte sit liv imellem musikken og flere administrative hverv som bl.a. direktør for KODA (1961-74). Han var uddannet på konservatorier i København, Holland og Østrig, og hans vigtigste inspirationskilde var de franske neoklassisicister. Hans hang til musikalsk billedsprog kan ses af, at han også arbejdede en del med filmmusik.

Svend Erik Tarp udgav en del små klaverstykker, som tydeligvis er tiltænkt pædagogisk brug. Tarp hører også til dem, der kan lide, at musikken forestiller noget. Hvis den ikke eftergør virkeligheden umiddelbart, er det godt med et lille skub i den rigtige retning fra en munter titel. I samlingen “Mosaik, 10 lette klaverstykker (op. 31, 1938) skal titler som “Urskovs-blues” nok få fantasien på vingerne. Ellers kan Tarp bedst lide at sende tankerne i retning af andre instrumenter, som fx “Den gamle violin”, “Sække-pibe” eller “Harmonika”.

Jørgen Jersild (1913-2004) er den yngste af de seks komponister på denne cd. Hans produktion var ikke ret stor. Han var en stor del af sit liv lærer og professor ved Det Kgl. Danske Musik-konservatorium, fra 1943-75. Og pædagogisk virksomhed optog ham nok så meget som det at komponere.

Jersild underviste voksne mennesker på konservatoriet, og ikke nogen stor del af hans produktion er rettet imod børn. Og dog er der et par gode eksempler på, at han både kunne og ville skrive for børn. Hans Alice i eventyr-land fra 1950 efter Lewis Carrols finurlige roman for børn er et lille mesterværk på en halv times tid, bestående af en række små musikalske situationer. Musikken for fortæller, symfoniorkester og sangere er let, vittig og fantasifuld.

15 klaverstykker til Julie er hans andet kendte stykke musik for børn. Flere af stykkerne herfra har opnået en betydelig popularitet på grund af deres lette og elegante væsen.

I modsætning til de øvrige komponister på cd’en benytter Jersild sig ikke af billeddannende titler på sine stykker. Tværtimod – hans titler fortæller alene pianisten noget om karakteren af stykket ligesom ved så megen anden klaver-musik: “Con brio”, “Scherzo”, “Poco sostenuto” og “Presto”. Måske har han talt direkte med Julie om, hvad stykkerne forestiller?

 

Release date: 
November 2005
code: 
8.224703
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
747313690329
Track count: 
58

Credits

Recorded in the Danish Radio Concert Hall on 26-27 and 29 December 2003 and 2 October 2004
Producer: Henrik Sleiborg
Sound engineer: Peter Bo Nielsen
Editing: Peter Bo Nielsen and Henrik Sleiborg
Publisher: Edition Wilhelm Hansen AS,

This CD has been recorded in cooperation with the Danish Broadcasting Corporation (DR)