Subscribe to Dacapo's newsletter

Musik for blæserkvintet

Carl Nielsen
Otto Mortensen
Jørgen Jersild
Henning Wellejus

Music for Wind Quintet

Wind Quintet of the Danish National Symphony Orchestra

The classic wind quintet of the 1800s was ousted by the large forms of Romanticism, but saw a well deserved renaissance in the twentieth century. In Denmark it was not least Carl Nielsen's ground-breaking work that stimulated the renewed interest. On this CD Nielsen's quintet is featured alongside a number of fine works for the ensemble type. Otto Mortensen's and Jørgen Jersild's highly personal quintets both bear traces of the composers' time in France, while Henning Wellejus' entertaining work confirms the divertimento-like character of the genre.

Buy album
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Add to cart
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Add to cart
Total runtime: 
72 min.
Musik for blæserkvintet

Udviklingen af den klassiske blæserkvintet fandt sted i slutningen af 1700-tallet og kul­minerede i 1810’erne og -20’erne med Anton Reichas 24 og Franz Danzis 9 blæser­kvin­tetter. Med disse og senere George Onslows kvintetter var det lykkedes at skabe en genre, som i vidt omfang kunne modsvare stryge­kvartettens klanglige diffe­ren­tiering og varierede instrumentgrupperinger. Men i midten af 1800-tallet blev ud­vik­lingen af blæserkvintetten afbrudt, idet komponisternes stigende krav til det har­mo­niske udtryk og til den klanglige nuancering pludselig diskvalificerede blæser­kvin­tetten. Ligesom det var tilfældet inden for solokoncerten, nåede interessen for kam­mer­mus­ik for blæsere nærmest et nulpunkt i løbet af det nittende århundrede, men i 1900-tallet har træblæserne til gengæld oplevet en veritabel renæssance. Som en reak­tion mod senroman­tikkens klangdyrkende stil med dens opulente orkester og generel­le ønske om en stærk klanglig sammensmeltning mellem de enkelte instrumentgrup­per opstod der nu et ønske om at genoplive de enkelte blæsere på deres egne vilkår, med deres egne individuelle klangkva­liteter. Denne udvikling gik hånd i hånd med fremkomsten af neoklassi­cis­men, som netop favoriserede det 18. århundredes genrer med deres klare instrumentfarver og gennemsigtige, polyfone sats.

Som et af de centrale værker i denne udvikling står Carl Nielsens blæserkvin­tet fra 1922. Nielsen komponerede størstedelen af værket i Göteborg under et ophold hos sine venner, bankdirektør Herman Mannheimer og dennes hustru Lisa. At beskæf­tigelsen med værket har været en fornøjelse for Carl Nielsen – han havde få måneder før afsluttet det krævende arbejde med sin 5. symfoni – fremgår af et brev dateret Gø­te­borg søndag den 16. april. Heri skriver han til sin hustru, billedhuggerinden Anne Ma­rie Carl-Nielsen: “Jeg har arbejdet meget stærkt paa min nye Kvintet og om et Par Dage er den minsandten helt færdig, da det morer mig meget. Det er underligt at Men­nesker roser En for det, man ikke kan lade være at gøre og som ovenikøbet er en For­nøjelse for en selv.” Henimod slutningen af april var kvintetten færdig, og den blev første gang spillet ved en privat opførelse på Lisa Mannheimers fødselsdag den 30. april samme år. Værket blev uropført af “Københavns Blæserkvintet” – også kaldet “Blæserkvintetten” – ved en koncert i Odd Fellow-Palæets mindre sal den 9. oktober 1922 arrangeret af Foreningen “Ny Musik”, og det blev tilegnet ensemblets musikere: Paul Hage­mann (fløjte), Svend Chris­tian Felumb (obo), Aage Oxenvad (klarinet), Hans Sørensen (horn) og Knud Lassen (fagot).

Som det fremgik af det citerede brev, forløb kompositionsarbejdet nærmest som en leg for Carl Nielsen, hvilket har sat sit præg på værket, som udstråler en sjæl­den glæde og fryd forløst gennem de fem instrumenters frie musiceren. Allerede tid­ligt havde Carl Nielsen vist interesse for den individualitet, der findes hos træblæser­ne, og i sin 4. symfoni fra 1916, Det Uudslukkelige, viede han værkets anden afdeling næsten u­delukkende til orkestrets træblæsergruppe. I symfonien finder man såvel pastoralt so­lospil som klangfulde homofone afsnit, og disse træk udnyttes med stor virkning i blæserkvintettens finale. Den har Carl Nielsen udformet som en variationsrække over hans egen melodi til Grundt­vigs salme “Min Jesus, lad mit Hjerte faa”, der første gang findes trykt i Salmer og aandelige Sange. Halvhundred nye Melodier for Hjem, Kirke og Skole, som udkom i 1919. Ikke nok med at Carl Nielsen kendte de enkelte træblæ­se­re og deres muligheder, han kendte også de musikere, som værket var tiltænkt og blev tilegnet, og netop deres suveræne instrumentale beherskelse og personlige spillestil var medvir­kende til at inspirere ham til denne spirituelle sats.

Carl Nielsens værk virkede som en katalysator for produktionen af danske blæ­­serkvintetter, men af stor betydning var det desuden, at “Københavns Blæserkvintet” fik flere efterfølgere, i første omgang “Blæserkvintetten af 1932”. Denne kvintets arbej­de inden for den nye musik inspirerede en række komponister til at skrive blæserkvin­tetter. En af disse var Otto Mortensen. Han blev født i København i 1907 og vok­se­de op i Aalborg. I 1929 afsluttede han sine studier ved Det Kongelige Danske Mu­sik­konser­va­to­ri­um som pianist og organist, og i de følgende år delte han sin tid mel­lem musikpædagogikken og klaverspillet. Han debuterede således i 1930 som pianist og udgav i 1933 sammen med Olaf Jacobsen en klaverskole. I årene 1937-56 fungere­de Otto Mortensen som repetitør ved Det Kongelige Teater, foruden at han fra 1942 underviste på konservatoriet i København. I 1956 bestod han magisterkonferens i mu­sikvidenskab og var 1966-74 lektor ved Aarhus Uni­versitets Musikvidenskabelige Institut.

Ved siden af denne omfattende praktiske og musikpædagogiske virksomhed har Otto Mortensen fra sine unge år hævdet sig som en af de betydeligste danske sangkomponister. Adskillige af hans melodier tilhører de mest elskede i det danske sangrepertoire (“Du danske sommer”, “Sep­tembers himmel”, “Kringsatt av fiender” osv.), men derudover har han komponeret salme­melodier, korsatser, kantater, scenemusik, orkesterværker samt bl.a. den her indspillede kvintet. På partituret er dens titel anført på fransk, hvilket formodentlig hænger sammen med, dels at Otto Mortensen i slutningen af 1930’erne opholdt sig i Paris, hvor han studerede hos Darius Milhaud og desuden fungerede som kapelmester, dels at værket er præget af 1930’ernes franske kammermusik med dens elegante turnering af åndrige indfald.

Otto Mortensens Blæserkvintet er slutdateret 1. august 1944, og uropførelsen fandt sted i Odd Fellow-Palæet den 4. november samme år. De optrædende var – som nævnt – Blæserkvintetten af 1932, som på dette tidspunkt bestod af Johan Bentzon (fløj­te), Waldemar Wolsing (obo), Stig Heinesen (klarinet), Wilhelm Lanzky Otto (horn) og Kjell Roikjer (fagot). Mortensen har i sin kvintet valgt at betone det diver­terende, legende, hvilket allerede kommer klart til udtryk i førstesatsen, hvis stoflige økonomi og klare struktur betoner det klassiske anlæg. For at opnå et klangligt sup­ple­ment lader Otto Mortensen oboisten skifte til engelskhorn i trediesatsen, som til en indledning rummer en mere indadvendt stemning. Men satsen leder snart over i den musikantiske finale, som afrunder værket.

Kan der spores fransk påvirkning i Otto Mortensens blæserkvintet, så gælder det i høj grad også for Jørgen Jersilds “At spille i skoven”. I endnu højere grad end Mortensen kan Jersild nemlig betegnes som en gallernes lærling. Jørgen Jersild er født i København i 1913 og tog i 1940 magisterkonferens i musikvidenskab fra Københavns Universitet. På dette tidspunkt havde han dog al­lere­de modtaget teori- og komposi­tionsundervisning hos Poul Schierbeck og klaver­­undervisning hos Alexander Stoffregen. Og ikke mindst havde Jersild i 1936 studeret hos Albert Roussel i Paris og der modtaget stærke impulser fra samtidens franske musik. Efter at have været ansat ved Statsradiofonien blev Jørgen Jersild i 1942 til­knyttet Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han i årene 1953-75 var professor i hørelære og musikhistorie. Side­løbende med sit musikpædagogiske arbejde, som har ud­møntet sig i en lang række lærebøger, er Jersild forfatter til flere musikvidenskabelige artikler.

Som komponist har Jersild betænkt såvel vokal- som instrumentalgenrerne med vægtige værker. Særligt hans korsange og klaverværker hører til den nyere dan­ske musiks klassiske repertoire, ligesom bl.a. hans harpekoncert hævder en særstilling i de sidste årtiers danske instrumentalkoncerter. Til dette eksklusive selskab hører og­så blæserkvintetten “At spille i skoven”, der stammer fra 1947, og som fik sin urop­fø­relse ved en koncert i Odd Fellow-Palæet den 15. februar 1947. De optrædende var her “Kam­mer­kvintetten”, der blev stiftet i 1943 af Erik Thomsen, og som bestod af solo­blæsere fra Det Kongelige Kapel: Erik Thomsen (fløjte), Mogens Steen Andreassen (o­bo), Palle Nehammer (klarinet), Wilhelm Lanzky Otto (horn) samt Aage Bredahl (fagot). Titlen på kvintetten er en allusion til J.A.P. Schulz’s sang “At synge i skoven”, og Jersilds værk rummer da også al den glæde og spiritualitet, man kan forlange. Så­vel hos Roussel som hos Schierbeck lærte Jersild kunsten at forme en sats, så hver en­kelt ingrediens – her hvert af de fem instrumenter – kommer til sin fulde ret og med sit særpræg beriger helheden. Den instrumentale ekvilibrisme, der er affødt af denne klang­kunst, har givet “At spille i skoven” en særstilling blandt danske blæ­ser­kvin­tet­ter.

Henning Wellejus er den yngste af denne plades fire komponister. Han er født 1919 i Roskilde og studerede teori og komposition hos Svend Erik Tarp og instrumen­tation hos Gio­van­ni di Bella. I 1943 debuterede han som komponist, og to år senere tog han juridisk embedseksamen. 1950-79 var Wellejus dirigent for Etatsorkestret, og han har desuden fungeret som repetitør ved Malmøs Stadsteater og Det Kongelige Te­a­ter. I Henning Wellejus’s omfattende værkliste indtager orkesterkompositioner en stor plads, men han har desuden skrevet operaerne Den forvandlede brudgom og Barbara; den første efter et Holberg-sujet, den anden på grundlag af Jørgen-Frantz Jacobsens berømte roman.

Den lethed og imødekommenhed, der præger Wellejus’s værker, finder man i rigt mål i blæserkvintetten. Den er slutdateret 16. oktober 1966 og blev uropført i Dan­marks Radio i 1968 af “Det Kongelige Kapels Nye Blæserkvin­tet”, som bestod af Preben Rasmussen (fløjte), Erwin Jacobsen (obo), Hilmar Nielsen (klarinet), Hans Emil Sørensen (horn) og Jørn Nilsson (fagot). Wellejus har gennem hele sin komponistgerning lagt betydelig afstand til samtidens eksperimenterende danske musik. I sin blæserkvintet er han tro mod denne grundholdning, og værket fremtræder således – skønt komponeret i en musikalsk brydningstid – som en eksponent for den helt igennem diverterende kammermusiktype, inden for hvilken blæserkvintetten helt fra 1700-tallet har været en central genre.

Claus Røllum-Larsen, 2000

Release date: 
May 2000
Cat. No.: 
8.224151
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099985123
Track count: 
13

Credits

Recorded at The Radio House Studio 1 on 27 and 28 September 1999 (8-13) and on 22-23 October 1999 (1-7)

Recording producer: Claus Due
Sound engineers: Lars Christensen (1-7) and Jørn Jacobsen (8-13)
Publishers: Edition Wilhelm Hansen A/S and Edition Samfundet (Wellejus)

Cover picture: J.F. Willumsen: "Café de Provence" (1943) by countesy of J.F. Willumsens Museum.

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio

randomness