Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Pretty Sound - Solo- og kammermusik

Simon Steen-Andersen

Pretty Sound - Solo- og kammermusik

Simon Steen-Andersen, Asamisimasa

Mikrofonerne er sat helt tæt på instrumenterne i Simon Steen-Andersens fem stykker på denne cd, så alle de små klange og støjlyde, man normalt forsøger at undertrykke, får en central plads i musikken. Den unge, danske komponist har de seneste år etableret sig internationalt med helt overraskende tænkemåder og stor evne til at forvandle idéerne til musik. Original musik, der både er anderledes og nytænkende, men samtidig også poetisk og overvældende.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 44.1kHz
    89,00 kr.
    Studio Master
    €11.94 / $12.99 / £10.18
    Køb
Simon Steen-Andersen © Lars Svankjær
"Cd'en er en dybt fascinerende introduktion til den unge danske komponist, der lige nu, mere end nogen anden i sin generation, viser vejen frem."
Thomas Michelsen, Politiken
"I sum presenterer plata lyd som poesi: vart og sildrande, robust og leikent, og innbyd til lytting om og om igjen."
Ida Habbestad, Dagbladet
"Bei Steen-Andersen trifft sich Cage mit Lachenmann, wenn man so will, und die schmutzigen, hybriden Ergebnisse seiner Zoom-Techniken lassen aufhorchen"
Dirk Wieschollek, Neue Zeitschrift für Musik
"A small ensemble gets up close and personal with breathing sounds, manipulating paper and other customarily meek inside-piano noises."
Grant Chu Covell, La Folia
Total runtime: 
47 min.
Tæt på og Lo-fi

Simon Steen-Andersens musik er overraskende. De seneste år har han som ung, konservatorieuddannet komponist (årgang 76) etableret sig internationalt ved at udfordre gængse musikalske tænkemåder – og vundet flere store priser med sin på én gang anderledes og umiddelbare musik. På cd’en kommer en hel del af de overraskende idéer i spil i de fem værker for op til seks musikere. Flere af stykkerne viser, hvordan nye klangverdener opstår fra traditionelle instrumenter eller stemmer, når mikrofonerne placeres helt tæt på det, de skal optage, så man både kan høre de toner, man traditionelt gerne vil hive ud af instrumenterne, men samtidig også det spil af små, farvede bilyde, der også altid ligger skjult bagved.

Eller flere af stykkerne viser Simon Steen-Andersens minutiøse undersøgelser af elektroniske maskiner – megafoner og en guitarpedal – hvor han med alle mulige udfordringer får dem til at blive selvstændige instrumenter med karakter og personlighed. Nøjagtig som de akustiske instrumenter, komponister har udfordret i århundreder. Bevægelse og det visuelle er et tredje væsentligt tema i Simon Steen-Andersens musik. Flere af stykkerne har en performanceside, som godt nok ikke kan høres på cd’en, men som må animere til, at man kommer ud på scenerne og oplever mandens musik live. Og selvom man kan mærke komponistens tanke i musikken, er stykkerne altid også komponeret som “rigtig musik” – og ikke tilfældig lydkunst – med stramme forløb, balancerede indsatser og masser af sart poesi.

Titlen på cd’ens første og længste værk fra 2008 On And Off And To And Fro indrammer meget godt musikken, men er samlet set svær at oversætte til Simon Steen-Andersens danske moders-mål. Første del ‘Til og fra’ kan logisk forstås som den måde, man kan betjene stykkets tre mega-foner på, mens anden del ‘frem og tilbage’ refererer til de bevægelser, der til en start blot er nødvendige for at producere visse lyde, men som i løbet af stykket bliver til et selvstændigt tema – en sidelæns bevægelse, der forplanter sig igennem ensemblet.

Det begynder som en trio – en saxofonist, en cellist og en vibrafonist laver små fokuserede og overlappende indsatser i et stramt rytmisk, delvist repetitivt forløb, passivt forstærket af de tre megafoner, med en let forvrænget transistorradio-lyd til følge. Men man kan høre intense åndedræt ved siden af instrumenternes toner, og lige så langsomt begynder megafonerne at røre på sig – at blande sig i det, de forstærker, med støj og feedbacklyde, og selv blive til instrumenter. Og før man ved af det, gennemløber megafonerne en ren sirenekadence, mens de akustiske instrumenter, der egentlig var i centrum, er midlertidigt væk.

Mange vil nok blive forbløffede over, hvor meget musik, der kommer ud af de tre megafoner, der i princippet kun er skabt at tale igennem, til at tude som en sirene eller båtte som et tågehorn. Små forløb med en, to eller tre stemmer i ren sirenesang, mens fx celloen må nøjes med helt at overtage funktionen med at skabe åndedrætslyd dybt og tungt. Selvom der er store begrænsninger i det stramme koncept, forvandler On And Off And To And Fro sig ret hurtigt fra megafoner og instrumenter til at blive nænsom musik af spinkle og klare lyde.

Rerendered fra 2003 er cd’ens ældste værk og skal udføres af en pianist og to assistenter. Stykket er, med sin helt specielle klangverden skabt inde i et flygel med mikrofoner uhyggeligt tæt på, meget betegnende for Simon Steen-Andersen som komponist. Klangligt skal det skræve over to ting. De helt almindelige toner fra de sorte og hvide tangenter og alle de støjlyde, man kan producere ved at spille inde i klaveret eller ved at præparere strengene. Men vel at mærke ikke som forskellige lag eller som toner med støjeffekter, derimod som to integrerede materialer i balance. Et slags superinstrument, om man vil. Den kraftige forstærkning virker som et mikroskop på de spinkle støjlyde, og det giver en intens og skrøbelig situation, hvor pianisten konstant må holde tilbage og kæmpe for at holde dynamikken nede. På den måde folder Rerendered sig ud som en hel del lyde og lydaftryk, der bevæger sig fra klang til klang integreret med en i øvrigt ret heftig klaverstemme.

Der er to andre aspekter af Rerendered som er vigtige, men som primært opleves med øjnene og live. Det ene er, at en stribe af lydene i sidste del er såkaldte ‘anti-aktioner’ eller ‘anti-lyde’. Det vil fx sige lyde, der kommer ved at løfte fingrene fra instrumentet i modsætning til at slå det an. Et slags forsøg på at komme ‘om på bagsiden’ af instrumentet. Det anden specielle er, at stykket er et forsøg på at skrive en slags social eller kollektiv musik, hvor de enkelte lyde kun bliver til noget, fordi flere musikere arbejder sammen om at skabe dem. Egentlig er det et forsøg på at tage kammermusikken et skridt videre fra at være en situation, hvor musikere spiller ved siden af hinanden “i et kammer”, til en, hvor de spiller sammen. Bogstavelig talt.

In Her Frown for to musikere fra 2007 tager tråden op med tætte mikrofoner. Stykket består mest af alt af en helt masse stemme- og mundlyde, hvor nogle af dem godt kan opfattes som ord. Men ikke præcis hvilke. Ordene er paradoksalt nok en fremsigelse af de to opslag ‘at -kommunikere’ og ‘at opfatte’ fra internetordbogen dictionary.com. Det handler altså om at sige noget klart og forstå det tilsvarende, men det er sagt på en måde, der gør netop dét umuligt. Fx med lukket mund eller mens et fodboldhorn brutalt overdøver.

De to musikere håndterer også papir undervejs. Fx puster de på et stykke papir med huller i, så det bliver en slags luft-udgave af det riflede slagtøjsinstrument guiroen – eller de river det over eller skriver på det. Igen bliver pointen – om modstand og kommunikation – fortalt musikalsk med mikrofoner rigtig tæt på lydkilderne, så stemmer og papirlyde i fællesskab skaber en både intim og altomfattende verden med masser af nye klanglige detaljer. Og netop fordi det er menneskestemmer, der optages, bliver musikken ekstremt nærværende, fordi man rent fysisk kommer helt tæt på musikerne – ja helt ind i munden på dem! Den underfundige og overraskende poetiske tekst er:

To convey information about;

make known;

impart:

communicated her views to the office.

To reveal clearly;

manifest:

her disapproval communicated itself

in her frown.

To become aware of,

know,

or identify by the means of the senses:

I perceived an object looming through

the mist.

To recognize,

discern, envision, or understand:

I perceive a note of sarcasm in

your voice.

This is a very nice idea but I perceive

difficulties putting it into practice.

(dictionary.com)

Også soloklaver-værket Pretty Sound (Up & Down) benytter mikrofoner til at zoome ind på de mindste lyde et instrument afgiver. Stykket er fra 2009 og selvom titlen er dobbelttydig, er den meget præcis. De to første ord betyder med lige ret ‘køn lyd’ og ‘temmelig robust’ og de sidste to ord dækker nøjagtig, hvad der foregår. Stykket er formet som en musikers aerobicagtige omgang med et flygel, udstyret med et bræt, der kan lægges og løftes, så det rammer alle instrumentets 88 tangenter på én gang med klæbrig malertape på håndtagene. Resultatet er på én gang meget brutalt og ukunstlet og samtidig utrolig klangligt nuanceret med en mængde af de lyde fra et flygels klangkasse, som man ellers aldrig hører – fx friktionen fra de 88 tangenters minimale bevægelse op og ned, ‘som flyglets forpustede åndedræt efter startens kraftudfoldelse’.

Det lille stykke forløber som en udforskning af de forskellige bevægelser, musikeren kan lave med brættet og det omvendte klisterbånd. Men selvom det fulde nedslag på tangenterne potentielt er den kraftigste lyd, man kan lave på et flygel, manipulerer Simon Steen-Andersen med lydniveauerne. Så når musikeren spiller svagere og svagere med flere og flere klanglige nuancer til følge, justeres volumen, så alt høres i næsten samme styrke. På den måde opstår der et selvstændigt univers, der også kommer til at rumme en mængde ‘anti-lyde’, der fremkommer, når slagtøjsspilleren løfter hænderne fra håndtagene eller instrumentet, men ‘hænger fast’ på grund af omvendt tape. Noget Simon Steen-Andersen refererer til som en måde at “give bevægelserne en lyd” på.

Cd’ens sidste og mest dogme-agtige stykke Study for String Instrument #2 fra 2009 dykker også ned i en enkelt idé og udforsker, som med megafonerne i On And Off And To And Fro, et tilsyneladende tilforladeligt og som udgangspunkt ret umusikalsk stykke elektronik. Guitarpedalen ‘Whammy’ (fra Digitech) er en slags overdimensioneret vibratorarm, der kan bøje en tone op til to oktaver op eller ned, men som også er temmelig uperfekt som maskine betragtet. Den både forvrænger tonerne, mens den bøjer dem, og når den bliver udfordret med støj og impulser, producerer den overraskende melodier som er alt andet en logiske og mekaniske.

Study for String Instrument #2 forløber ret enkelt, selvom det kan være svært at forstå på det heftige lydbillede, at der kun er tale om en el-guitar, en cello og en effektpedal. I første del glider tonerne op og ned i en lille leg, hvor de forskellige muligheder i et simpelt system bliver udtømt. Herefter bliver Whammypedalen beskudt med konstant skiftende støjlyde fra de to instrumenter, før pedalen selv får lov at slutte af ved at spille sin egen sangbare melodi – molto cantabile ...

Henrik Friis, 2010

Release date: 
januar 2011
Cat. No.: 
8.226523
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943652329
Track count: 
5

Credits

On And Off And To And Fro
Indspillet i oktober 2009 i Kampen Kirke, Oslo
Tekniker: Audun Strype; Redigering: Therese Birkelund Ulvo
Co-producer: Lars-Erik ter Jung

Rerendered
Indspillet i september 2010 på Norges Musikkhøgskole, Oslo
Teknik: Cato Langnes, NOTAM; Redigering: Therese Birkelund Ulvo

In Her Frown and Study for String Instrument #2
Indspillet i november 2010 i Desibel Studios, Oslo; Teknik og redigering: Thomas Hukkelberg

Pretty Sound
Indspillet i December 2010 på Norges Musikkhøgskole, Oslo
Teknik og redigering: Thomas Hukkelberg


Producere: Simon Steen-Andersen og Håkon Stene
Mix og mastering: Thomas Hukkelberg


Grafisk design: elevator-design.dk

asamisimasa and Dacapo Records takker Arts Council Norway for økonomisk støtte til produktionen


www.asamisimasa.comwww.simonsteenandersen.dk

randomness