Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Strygekvartetter Vol. 2

Ole Schmidt

Strygekvartetter Vol. 2

Kontra Kvartetten, Anne Marie Fjord Abildskov

Ole Schmidt is best known as a conductor, but since his debut in 1955 he has written a number of brilliant musical works. His music has strength and vitality, and clearly has its wellsprings in a fertile imagination. Ole Schmidt’s musical roots are within Neo-Classicism, but also in the playful freedom of jazz. His comprehensive production embraces a great variety of musical genres, and this collection of string quartets allows us to see the full spectrum of his compositional gifts.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Digipack
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
60 min.

Ole Schmidt


Mange slags musikmennesker mødes i personen Ole Schmidt: komponisten, dirigenten, pædagogen og debattøren. Men alle knyttes sammen i én stærk personlighed - en ener i dansk musikliv. Han har gennem sine mange år i dansk og internationalt musikliv haft det personlige mod til at følge egne veje.
Således lige fra sine unge dage, hvor han tjente til det daglige brød som selv-lært jazzpianist, mens han som 20-årig arbejdede sig ind i den klassiske musik-verden ved at blive optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i Køben-havn. Her studerede han bl.a. komposition hos Vagn Holmboe. Ole Schmidts første større komposition var en klaverkoncert, men det var som balletkomponist, han slog sit navn fast. Han skrev bl.a. Ildmageren i 1952 og Bag tæppet i 1954. Med balletten Feber i 1957 nåede Ole Schmidt frem til dirigentpodiet, og året efter blev han ansat ved Det Kgl. Teater som kapelmester for balletten. Den ansættel-se varede frem til 1965, og det var i den periode, han mødte og giftede sig med tidligere viceballetmester og sceneinstruktør Lizzie Rode.
Hele Ole Schmidts musikalske karriere har været delt op i de tre roller: kompo-nist, dirigent og pædagog. Og det er netop Ole Schmidts styrke, at de tre sider i dén grad befrugter hinanden. Håndværket er i orden i Ole Schmidts righoldige produktion, værkerne ligger godt for musikerne, og der lægges ikke tungere kompositoriske overbygninger på, end at musikken altid klinger godt.
Inspirationskilder har været Stravinskij, Bartók og den franske skole, som Ole Schmidt har tolket smukt ind i sit eget tonesprog. Han har skrevet værker i de fleste genrer, men det er især rækken af solokoncerter, der står stærkt i hans produktion: koncerter for akkordeon, tuba, guitar, violin, obo, fløjte m.m. Hertil kommer hans berømmede gennemkomponerede musik fra 1983 til Carl Th. Dreyers film Jeanne d`Arc. Ole Schmidts tætte samarbejde med digteren Jørgen Gustava Brandt om en række salmer har ført til markante og smukke bidrag til fornyelse af dansk salmetradition.
Som dirigent har Ole Schmidt især fået inspiration af lærermesteren, den un-garske dirigent Sergiu Celibidache samt Albert Wolff og Rafael Kubelik. Han viste sit store format, da han i 1974 på helt eget initiativ indspillede Carl Nielsens samlede symfonier med London Symphony Orchestra. Det var en bedrift, der åbnede omverdens øjne både for Carl Nielsen og for dansk musik i det hele taget. Ny dansk musik har altid haft Ole Schmidts interesse som dirigent. Han har dirigeret en lang række orkestre både i Europa og USA. Fra 1978 til 1985 var han chefdirigent for Aarhus Symfoniorkester. Ole Schmidt har altid haft sine menin-gers mod, også selv om det har kostet dyrt i nogle tilfælde. Men det er en side af ham, som hører med i det komplette portræt. Siden 1992 har Ole Schmidt været bosat i Sydfrankrig, men forbindelsen til Danmark er stærk og intakt gennem familie og sommerhus ved Sjællands Odde.

Strygekvartet nr. 3
Den 3. Strygekvartet blev komponeret 1965 og har undertitlen Episoder af en yngre kunstners liv\. Hvorvidt Ole Schmidt har tænkt på sit eget liv som ung kunstner, har han ikke givet direkte udtryk for, men han har sagt, at værket bety-der meget for ham, og i sin fragmenterede form kan det høres som musikalske ansatser til et selvportræt.
Kvartetten er skrevet i tre korte satser efter det klassiske forløb: hurtig - lang-som - hurtig. 1. sats er i tempoet Allegretto, hvor første-violinen i flere omgange forsøger at skabe et melodisk forløb akkompagneret af de andre strygeres pletvi-se akkompagnement. Tematisk bliver denne første del ikke til noget, men det vigtige er da også det rytmiske spil, der opstår mellem de fire strygere - rytmer præget af synkoper, der får musikken til at ‘swinge' i bedste jazz-stil. Et lille mel-lemstykke leder frem til en solo i 2.-violinen med de andre strygeres ‘jazzede' akkompagnement. Siden er det bratschen, der overtager soloen - denne gang mere ekspressivt, inden de fire strygere slutter satsen med at gentage materiale fra indledningen. Satsen lukker sig om sig selv, men den er samtidig sprød og sårbar.
Helt modsat den efterfølgende sats Molto tranquillo e pesante, hvor de fire strygere skaber tætte, ekspressive akkorder - akkorder der ekspanderer og aldrig finder ro. Heller ikke da celloen sætter ind med en vemodig solo, der afføder en kaskade af pizzicatoer fra de andre strygere. Satsen falder til ro, inden den rigtig er kommet i gang.
3. sats, Allegro, er i sig selv tredelt. Et
dansant tema skaber en optakt til den midterste del, hvor en lille drejefigur eller markante gentagelser af samme toner bygger mere og mere energi op. Her er Ole Schmidt romantisk i sin musikalske tankegang: han arbejder sig målrettet frem mod en kulmination - spillet ud af voldsomme glissandoer af alle strygere - men han er et moderne menneske, og kulminationen er ikke det samme som en forløsning. Ganske uden overgang sætter han en ‘coda' ind med en helt anden legende karakter, og satsen slutter med en gentagelse af den dansante optakt. Optakten er blevet en epilog.

Strygekvartet nr. 5
Strygekvartet nr. 5 er fra 1977 og hører dermed til perioden med et par markante solokoncerter: Guitarkoncertern fra 1976 og Violinkoncerten fra 1977, hvor Ole Schmidt især eksperimenterer med klang. Der er også en lyst til at sætte tingene på spidsen i denne kvartet, der med sine godt 20 minutters spilletid er en af komponistens længste strygekvartetter. Den er skrevet i fem satser, hvoraf den første og den sidste med henholdsvis titlerne Quasi introduzione og Epilog bygger på samme materiale.
Tyngden ligger i de tre midtersatser, hvor Ole Schmidt lægger en ny heftighed for dagen. Ikke blot skaber han ekstreme klanglige udfald, han arbejder også yderst konsekvent med sine tematiske idéer. Klangen er et kapitel for sig. Ole Schmidt er på dette tidspunkt så suveræn i sin behandling af strygekvartettens muligheder, at han tilsyneladende kan kræve det yderste og frembringe lydbille-der, der overtræder alle æstetiske tærskler: grimme, skærende, tyndslidte, skur-rende klange blander sig med tætte og afbalancerede, der hele tiden sætter øret på en prøve. Når Ole Schmidt samtidig afprøver musikalske idéer til det yderste - og sine steder ud over dette - bliver resultatet foruroligende.
I 2. sats, Allegretto moderato, er det et vedholdende rend af opadgående og nedadgående motiver - nærmest skalaløb - der skaber satsen. De er i de fleste tilfælde bygget op af tertser, men de hænger ikke logisk sammen: som små tandhjul, der ikke kan nå sammen. Indimellem skrues tempoet op, andre gange går det helt i stå, og alligevel er satsen symmetrisk bygget op, så man oplever en helheds-arkitektonisk tilfredsstillelse. 3. sats, Adagio, er en smertefuld affære. Den er ekspressiv i hver detalje: fra stort svunge solopartier til små detaljer som hyletoner (skabt af flageolet) og slagtøjseffekter, ligesom klangen er bredt ud i hele strygekvartettens register fra bund til top. Satsen falder til ro med en inderlig, eftertænksom solo i 1. violinen. Men det er"\

Release date: 
november 2003
Cat. No.: 
8.224211
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
730099991148
Track count: 
15

Credits

Recorded at Mariot, France, in September 2001, and Lyngby Kulturhus (Kuhlau Salen) in February 2003

Recording producer: Jørn Bramming
Sound engineer: Jørn Bramming
Graphic Design: Elevator

Dacapo Records acknowledge, with gratitude, the financial support of Gangsted Fonden, Augustinusfonden, Beckett-Fonden, Gad Andresen Fonden, the Danish Musicians’ Union and the Danish Composers’ Society/KODA’s Funds for Social and Cultural Purposes

randomness