Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

L'Homme Armé - Værker for solocello

Poul Ruders
Karl Aage Rasmussen
Andy Pape
Niels Rosing-Schow
Svend Nielsen
Per Nørgård
Hans Abrahamsen
Vagn Holmboe

L'Homme Armé - Værker for solocello

Morten Zeuthen

Titlen på den kendte 1400-tals sang L’Homme Armé betyder ”Den bevæbnede mand”. På Dacapos nye cd-udgivelse betyder titlen også, at Morten Zeuthen her er udrustet med sin tro følgesvend, celloen – og intet andet. Tiden står stille, når Morten Zeuthen går i enrum med sit instrument. For Zeuthen har solo-optræden været en vigtig del af hele karrieren fra debuten til i dag. Omdrejningspunktet på Dacapos nye cd er Poul Ruders’ virtuose variationsværk L’Homme Armé, som blev komponeret til Zeuthens debutkoncert i 1976. De ni solovariationer bygger på den kendte 1400-tals sang med det belejlige navn, og indebærer bl.a., at solisten både skal fløjte og nynne undervejs. Resten af Dacapos cd bindes musikalsk sammen af siciliano-rytmen, som Morten Zeuthen har brugt som springbræt for en række små bestillingsværker hos tidens markanteste danske komponister. Vi hører fire nulevende komponisters bud på en moderne solo-siciliano, og til slut klinger tre solosonater af Hans Abrahamsen, Per Nørgård og endelig Vagn Holmboe.

Køb album

CD

  • 139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
"Her modelleres og modificeres meningsfuldt og sammenhængsskabende, ofte med et skarpt blik for det dramatiske potentiale. Og så er der i øvrigt tale om rigtig smukt cellospil med stort teknisk overskud”
Jan Jacoby, Politiken
There's great music awaiting your discovery here, as well as a fabulous cellist.
Jed Distler, Classics Today
Total runtime: 
64 min.
Bevæbnet med cello

Med sit store melodiske omfang og sin udtryksstyrke har celloen mere end noget andet strygeinstrument vist sig oplagt til rendyrket solomusik. Også selv om den først omkring år 1800 når i nærheden af sine nuværende muligheder, i hvert fald som virtuost soloinstrument i koncerter med orkester og som lige-værdig partner i kammermusik.

Johann Sebastian Bachs seks suiter for solo cello fra omkring 1720 forbliver dermed i to århundreder enlige svaler. Reelt er det først med Zoltán Kodálys Sonate for solo cello i 1915, at instrumentets kvaliteter på helt egen hånd bliver (gen)opdaget.
Op igennem 1900-tallet får det at komponere for solo cello til gengæld større og større tillokkelse for mange komponister. Ikke mindst i Danmark, hvor efter-hånden flere generationer af cellovirtuoser har haft langvarige og tætte sam-arbejder med landets markante komponister, hvad både de ældre og nye værker på denne plade udspringer af.

POUL RUDERS
Bravourstudien for solo cello over “L’homme armé”

Den lille 1400-tals sang L’homme armé (“Den bevæbnede mand”) er europæ-isk musiks første store eksempel på, hvad der i nyere tids jazzmusik er blevet kendt som en standard. Det vil sige et tema, hvis musikalske muligheder får mange forskellige komponister og udøvere til at give hver deres bud på det – i dette tilfælde frem for alt som grundlag for adskillige tonesætninger fra re-næssancen af den katolske messetekst.

Poul Ruders’ række af virtuose etuder over temaet er komponeret til Morten Zeuthens debutkoncert fra Det Jyske Musikkonservatorium. Selv om værket aldrig er blevet indspillet før, er det et af nøgleværkerne i Ruders’ tidlige perio-de, hvor han i adskillige værker beskæftigede sig med at fortolke ældre musik, ikke mindst fra renæssancen og barokken.

Imidlertid er Ruders’ tilgang til den ældre musik ikke så meget på Stravinskijsk vis at fremhæve afstanden mellem den og os. Snarere gælder det, også i Bravourstudien, om at finde måder, hvorpå den ældre musik kan gøres nær-værende og anvendelig også i dag.
Samtidig bliver værket netop ved valget af den tidlige musiks mest kendte ‘genbrugs-tema’, i sig selv en form for kommentar til de mange forskellige og ofte modsatrettede historiske prismer, vi oplever europæisk musiktradition igennem. Her både en meget gammel melodi med associationer til såvel for-dums krige som – for de musikhistorisk belæste – fordums kirkemusik, et rela-tivt moderne instrument som celloen, en udpræget romantisk tradition som den virtuose etudesamling, og i hver af de ni variationer en ny historisk indfalds-vinkel: en dramatisk ouverture i noget der ligner fransk barokstil, et udtryksfuldt recitativ, en fjern serenade spillet med sordin, et sprælsk potpourri, en ren opvisningsetude, et ubekymret intermezzo (hvor cellisten også skal fløjte), en bredt anlagt fantasi (hvor han nynner), nok en serenade, og til slut en “Varia-tion classique” der, når det kommer til stykket, er så moderne som noget.

KARL AAGE RASMUSSEN
Silhuet til et vers af Naja Marie Aidt

ANDY PAPE
Siciliano sconfortevole

NIELS ROSING-SCHOW
Siciliana

SVEND NIELSEN
Siciliano, “Der var engang”

Pladens næste værkgruppe afspejler spørgsmålet: hvad sker der, og hvad bliver det samlede billede, hvis et antal komponister bliver bedt om hver for sig at give et bud på en traditionel genre? De involverede komponister har alle fået i opdrag af Morten Zeuthen at skrive et værk over den stilfærdigt vug-gende rytme i tre- eller seksdelt takt, der siden slutningen af 1700-tallet har været kendt som siciliano eller sicilienne.

Som andre af de traditionelle satstitler i ældre klassisk musik har denne rytme fået navn efter et angiveligt geografisk udgangspunkt – det være sig (traditio-nelt franske) satstitler som ecossaisen fra Skotland, polonaisen fra Polen eller allemanden fra Tyskland. I større format kendes fænomenet fra Johann Seba-stian Bachs franske og engelske suiter, såvel som fra hans Italiensk koncert.

Men modsat andre satstitler fra baroktiden har siciliennen aldrig indgået i de flersatsede suiter. Med sin lidt melankolske karakter og ofte lange melodilinjer er det ikke et musikalsk udtryk, man forbinder med høviske hofdanse i store sale, snarere med den enlige syditalienske fisker fordybet i egne tanker ude i den fri natur.

Siciliennen har med sine rødder i folkelig sangbarhed så at sige levet sit eget liv ned gennem musikhistorien og frem for at stå som selvstændig, stiliseret sats i suiter snarere vist sig ofte anonymt, men med rytmen klart genkendelig, inde i større værker. Ud over at dukke hyppigt op i italienske operaer fra den sene barok – og senere hen i sicilianeren Vincenzo Bellinis nyskabende ro-mantiske operaer fra 1820’erne – viser den sig igen og igen i Domenico Scar-lattis mange cembaloværker fra første halvdel af 1700-tallet; den bærer med sit anstrøg af både idyl og melankoli så i øvrigt forskellige arier som Erbarme dich fra Bachs Matthæuspassion og He shall feed his flock fra Händels oratorium Messias og viser sig senere bl.a. i 1. sats af Mozarts Klaversonate i A-dur, KV 331, og i den næstsidste af Brahms’ Haydn-variationer.

Karl Aage Rasmussens Silhuet har hentet inspiration i et digt af Naja Marie Aidt, hvor en koket blomsterpige viser sig meget mere desperat og grov i mund end først antaget. Sådan går det også siciliano-rytmen her, sådan som den begynder mildt og serenadeagtigt, for så efterhånden at trænge sig mere og mere abrupt og anmassende på.

I Andy Papes Siciliano sconfortevole (“nedslået”, “chokeret”), vendes vran-gen ligeledes ud af den mildt duvende grundrytme, om end på en ganske anden måde. Her i form af at celloen meget af tiden holder sig i sit dybe leje, som et hulemenneske der kun ved få lejligheder får held til at arbejde sig så langt frem, at han i hvert fald kan se en skygge af sollyset.

I Niels Rosing-Schows Siciliana (i flertal) er selve rytmen til gengæld langt væk meget af tiden. Eller rettere sagt: gemt meget langt inde i det både ryt-misk og harmonisk tætte og sarte væv, der bliver spundet over og rundt om-kring den, fuldt af både akkorddvirkninger og ornamentik.

Også i Svend Nielsens Siciliano med undertitlen “Der var engang” er sicilia-noen mere fundament end facade. Undertitlen refererer til P.E. Lange-Müllers teatermusik til Holger Drachmanns stykke af samme navn, helt præcis til sere-naden herfra, men først og fremmest er musikken én lang, glidende linje af melodi og klangfarve, der efterhånden vider sig ud til et helt lille drama med en både syngende og råbende cellist.

PER NØRGÅRD
Sonate breve: “What – is the word!”

(3. Sonate for solo cello)

Per Nørgårds første sonate for solo cello er et helt tidligt ungdomsværk, og den anden sonate er en sammenstilling af to satser, komponeret separat med flere årtiers afstand. Dermed bliver hans tredje sonate reelt hans første sam-lede, nyere værk inden for genren.

At der er tale om ét samlet forløb igennem de tre satser fremgår af, at de to langsomme ydersatser er nært beslægtede. Den lange, umiddelbart genken-delige melodilinje, som bærer 1. sats optræder i 3. sats først i nodetro omven-ding, og derefter atter så godt som magen til, blot kortere end i 1. sats.

Midtersatsen er derimod hurtig, i konstant intens bevægelse, med mange skift i pulsfornemmelse og taktarter og store melodiske spring. Og hvor yder-satserne melodilinje er gennemført enstemmig, møder man i midtersatsen i høj grad celloen som flerstemmigt instrument, med masser af akkorder, dobbelt-greb og flageoleteffekter.

HANS ABRAHAMSEN
Sonate for solo cello

Hymne. Storm og stille. Siciliano

Hans Abrahamsens sonate består af tre, oprindelig separat komponerede satser, hvoraf den tredje også er en bestilt siciliano. Derudover er alle tre satser bemærkelsesværdige ved at være noget af den eneste musik, som Abrahamsen overhovedet komponerede i den over tiårige periode, de blev til i.

Til gengæld er både 1. sats og begyndelsen af 2. sats (skrevet til en udstil-ling med kunstnergruppen “Storm og stille”), med de rasende glissader og ornamentik, noget af hans mest voldsomt ekspressive musik overhovedet. Anden del af 2. sats og 3. sats – der med sine over seks minutters spilletid er et endog meget langt Abrahamsen-værk – viser ham derimod fra hans mest udsøgt lyriske, komplekst fortællende side, med siciliano-rytmen som en fjern understrøm, der alligevel gennemløber alt, hvad der i øvrigt sker.

VAGN HOLMBOE
Sonate for solo cello, opus 101

Holmboes oprindelige udgangspunkt som komponist var nordisk senromantik, ikke mindst Sibelius, men fra 1940’erne kom mødet med østeuropæisk kunst- og folkemusik til at spille en hørbar hovedrolle i hans musik. Det gælder også hans eneste værk for solo cello, så langt det ældste værk på denne plade, hvor ungareren Zoltán Kodálys pionerværk for instrumentet klinger som en åbenlys inspirationskilde.

Det gælder imidlertid ikke kun med hensyn til melodik og harmonik. Også i sin voldsomme, og for Holmboe ikke særlig typiske patos, og i sit bredt anlagte, episke forløb er det i høj grad et værk, der peger ud over Danmarks grænser og længere sydpå.
Den lange, langsomme sats, der på ukonventionel vis indleder sonaten, sætter stemningen for hele værket. Satstitlen Præludio er en udpræget un-derspilning af satsens tyngde og udtrykskraft, lige så vel som det er det, at den nok kortere, men ikke mindre vægtige 3. sats blot kaldes introduktion til finalesatsen.

Imidlertid er de to hurtige satser heller ikke udpræget konventionelle. Den 2. sats er – bl.a. – en finurlig leg med lydbilledet fra en hurtig, barok fuga, men uden på nogen måde selv at være en pastiche, og hvor Holmboe i mange andre finalesatser gerne dyrker en folkemusikalsk over-stok-og-sten-karakter, er finalen her en sprælsk opvisning i varierende pulsfornemmelse, sådan som musikken glider frem og tilbage mellem 6/8, 4/4, 3/4 og adskillige forskellige underdelinger af de enkelte taktarter.

Jakob Levinsen, 2005

Release date: 
september 2005
Cat. No.: 
8.226007
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
636943600726
Track count: 
23

Credits

Indspillet i Store Heddinge Kieke 23. april 2003, samt 11. og 26. januar og 1. februar 2004

Producer: Jesper Jørgensen
Lydtekniker: Jesper Jørgensen
Coverbillede: Denise Burt
Grafisk design: www.elevator-design.dk

Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS (www.ewh.dk)

Dacapo Records ønsker at takke Solistforeningen af 1921 og Dansk Musikerforbund (DMF) for økonomisk støtte til produktionen.

randomness