Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Archipel des solitudes

Niels Rosing-Schow

Archipel des solitudes

Hanne Fischer, DR Koncertkoret, DR Symfoniorkestret, Leif Segerstam

The music of the Danish composer Niels Rosing-Schow seeks to explore the different ways in which music of a distinctly modernist and individual cast can re-conquer the large musical spaces without resorting to any ready-made solutions. Exploring the forces of growth, transformation, and decay, in suggests a state of nature in constant flux. Rosing-Schow's works are marked by a subtle sense of orchestration, producing fascinating sonorities and beguiling instrumental colourings.

Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
53 min.
På sporet af det usynlige

Niels Rosing-Schow er født i 1954. Han har studeret musikvidenskab ved Københavns Universitet og dernæst musikteori og komposition ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I 1987 opholdt han sig i Paris.

Hans kompositoriske løbebane tager afsæt i den danske Ny Enkelhed i 1970’erne. Men i årene frem mod 1985 bevæger hans værker sig i retning af et mere åbenlyst modernistisk formsprog. Rosing-Schows musik præges ofte af fascinerende klange og forførende instrumentale farvevirkninger. Den søger at udforske forskellige måder hvorpå en musik, der vedkender sig modernismens tankegang, kan generobre det store musikalske rum uden at forfalde til de færdiglavede løsninger som står til rådighed for tilhængere af de kompositoriske hovedstrøm­ninger.

Man har ofte kaldt Niels Rosing-Schows musik fransk-inspireret. Og selv lægger komponisten da heller ikke skjul på at have lyttet til både Murail og Xenakis. Men selvom udtalelserne således synes velbegrundede, bør de måske nuanceres, ikke mindst i forbindelse med værkerne på denne cd, Archipel des solitudes (Ensomhedens øhav) fra 1995 og Windshapes fra 1992.

Archipel des solitudes for mezzosopran, kor og orkester låner sin titel fra en digtsamling (udgivet i 1982) af franskmanden Gilles Gourdon, hvorfra Niels Rosing-Schow har udvalgt syv digte. Det er stærke, knappe tekster med mange rå, næsten brutale billeder, som rummer en kosmisk symbolik forstærket af antik mytologi. I digtene veksles mellem et individuelt udtryk, tildelt den magtfulde, ekspressive og lyriske mezzosopranstemme, og kollektivets stemme som varetages af den mangesidige, subtile korsats. De to korteste digte (Regnens harper og Det kommende) med deres upersonligt artikulerede billeder ‘gives mæle’ alene gennem orkestret i kraft af en usædvanligt farverig, original klanglig palet. De syv digte udgør en helhed med et tydeligt tematisk og metaforisk en­heds­præg: Angsten som menneskeligt grundvilkår (“mareridtet” i Askese), angsten for tilværelsens indespærring bag kroppens uomgængelige grænser (Sidste bestemmelse), for tidens uafvendelige gang – indespærringen i dagens og nattens evindelige tilbagevenden – nydelsens forgængelighed som munder ud i tomheden (Retningslinjer). Denne indespærring – der yderligere forstærkes af oplevelsen af universet som en sønderdelt krop – bliver endelig sprængt af en pludselig opbrydning, en fremtvungen åbning mod det ukendte, som alene titlen (Avène­ment [Det kommende]) antyder kan være positivt: en forløsning, et befriende “brud” hvis pulserende banken runger i vores ører i værkets allersidste minutter.

Musikalsk udtrykkes denne tematiske sammenhæng hovedsagelig gennem enhedspræget i klangenes opbygning. For i Archipel des so­litudes, og til dels allerede i Windshapes, lader Niels Rosing-Schow sig inspirere af Tristan Murail’s ideer om harmonicitet til, ud fra harmo­niske spektre, at skabe et samklangsmæssigt kontinuum som går fra støj til ren harmoni. Hos Rosing-Schow er dette princip dog snævert forbundet med såvel klangfarven, udarbejdet ved instrumentatoriske midler, som med rytmen. Her skal blot som eksempel anføres det andet digt, Regnens harper, betroet orkestret alene, hvor tre grader af ‘harmonicitet’ (“støj”, enkle spektre og komplekse spektre) svarer til tre instru­ment­grupper (strygere, klokker og træblæsere) og til tre forskellige typer af rytmik (udholdt, frit bevægelig rytmik og fikseret rytmik). Det er således en på én gang subtilt tilsløret og fuldstændig hørbar sammenhæng som udgør kernen i denne musik, der er så fængslende ved sine slående og tekstnære kontraster: ubevæge­lig­hed – bevægelse, skrig – hvisken, lys – skygge, ild – is, forførelse – udfordring. Musikkens skønhed og det poetiske sprogs skønhed mødes i en symbolik der opsøger identiteten og understreger diversiteten.

En anden fransk reference, foruden Murail, trænger sig på i forbindelse med Windshapes for blæsere, harpe, klaver og slagtøj. Dette værk består af tre satser med manende titler: I: Forblæst landskab, hvor staccato-prægede crescendi til sidst når et klimaks for så at falde tilbage og sluttelig gå i ring – en evig tilbagevenden? – II: Sandflugt i spredte hvirvler og III: Erosion, langsom og foruroligende, måske værkets smukkeste sats. Windshapes har undertitlen ‘Tre or­kesterbilleder’. Om dem siger komponisten i et kort forord: “ikke først og fremmest illustrativ musik, men abstrakte musikalske billeder, der som sådan er resonans for noget indre. Sindbilleder kunne man kalde det” ... Og man kan næsten ikke undgå at tænke på Debussy med hans Tre OrkesterbillederLa Mer, og mange andre titler, der fremmaner landskaber hvor bevægelse (vind, vand) spiller en betydelig rolle. “Noget der opleves som et meget intenst øjeblik er næsten en musikalsk proces”, siger Niels Rosing-Schow. “Intet er mere musikalsk end en solnedgang”, sagde Debussy, som frem for den “direkte imitation” foretrak en “følelsesmæssig overføring af det som er ‘usynligt’ i naturen”. Wind­shapes er altså en musik uden konkret program, men hvis inspirationskilde – vinden som en usynlig kraft, åbenbaret ved lyden af de forhindringer den møder på sin vej – vender tilbage som ledetråd i Rosing-Schows senere produktion: ... sous les râles du vent d’Est [ ... under Østenvindens stønnen] (1993, en titel der også er lånt fra Gilles Gourdon) og Windgeboren [Vindbåren] (1998).

Men selvom komponisten under udarbejdelsen af Windshapes var bevidst om fælles inspiration med Debussy, så er det andre navne der melder sig under lytningen til de to værker. Det drejer sig om nogle af de mest kendte nulevende danske komponister: Poul Ruders, som stedvis påkaldes ved brugen af instrumentale farver og behandlingen af tidsdimensionen, Per Nørgård, hvis ‘lagdelte’ skrivemåde synes at have inspireret hovedparten af den efterfølgende generation, og Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Sidstnævnte såvel gennem den ‘objektivitet’, nedarvet fra de sene 60’eres danske Ny Enkelhed – den konsekvente gennemførelse af et musikalsk system valgt ved stykkets begyndelse, som gennem klarheden, der i Windshapes er lige så skarp og gennemtrængende som et rusk af efterårsblæsten. Endelig skal nævnes Rosing-Schows interesse for polyrytmik, det vil sige overlejringer af accelerandi og ritardandi inden for en stabil puls, enten som rytmiske lag eller indlejret i forskellige varigheder, og som her bidrager til indtrykket af ‘naturlig’ bevægelse. Og når man så har citeret og analyseret med hjælp fra forbilleder, systemer og strømninger er det alligevel kun muligt at yde musikken retfærdighed ved at høre og genhøre den – denne poetiske, præcise, intense, dystre til tider næsten angstfyldte, ofte smukke og ... yderst personlige musik.

Christine Canals-Frau, 2000

Release date: 
februar 2001
Cat. No.: 
8.224163
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099986328
Track count: 
10

Credits

Recorded at the Danish Radio Concert Hall on 12 September 1995 and 3-4 September 1999

Recording producer: Claus Due
Sound engineers: Lars Christensen (Archipel) and Henrik Wenzel Andreasen
Publisher: Edition Wilhelm Hansen A/S

Cover picture: Mogens Nørgård; "Uden titel" (detail, 1996)

dacapo acknowledges, with gratitude, the financial support og KODA's Collective Blank Tape Remuneration.

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio

randomness