Archive of Emotions and Experiences, Book 1
Archive of Emotions and Experiences, Book 1
♥♥♥♥ »Vanvittig smuk klaverpoesi« Politiken
»Jeg tror simpelthen, det er min favorit i klaverlitteraturen fra det 21. århundrede« Seismograf
Med Archive of Emotions and Experiences, Book 1 kommer komponisten Niels Rønsholdt med et skelsættende, gribende bidrag til soloklaverrepertoiret. I en forestillet fremtid uden fugle åbner pianisten et arkiv med menneskelige følelser og oplevelser og fortæller om syngende væsner, der engang fløj gennem luften. Rønsholdts Archive er et fascinerende soloalbum, der giver stor indsigt i hans unikke musikalske tankegang.
Musikken er der stadig, når vi er væk
Af Leonie Reineke
You know why you are here
You have come to hear about the birds
How their song filled the summer mornings
And the evenings
They kept on and on and on
We can’t imagine that today:
Thousands of little creatures flying around, singing
Like stenographers spelling words from an unknown language
And they kept repeating over and over
Because we didn’t understand
(Niels Rønsholdt)
“Idéen kan synes banal med coronapandemien i baghovedet, men faktisk opstod den allerede før pandemien”, siger komponisten Niels Rønsholdt, hvis klavercyklus Archive of Emotions and Experiences, bind 1 (2019) er tiltænkt en iscenesættelse, der let kunne ligne et af disse typisk dystopiske, hygiejnehysteriske beskyttelsestiltag i den postpandemiske tidsalder: Pianisten er omgivet af et halvgennemsigtigt, kubeformet dække, og som en orakellignende figur fra en fiktiv fremtid registrerer og arkiverer pianisten menneskelige følelser og oplevelser, før de er væk, før det er for sent.
Det hemmelighedsfulde orakel beskyttes af afskærmningen mod luftens kuldioxidkoncentration og de virusser og bakterier, der florerer blandt os. Oraklet kan kun kommunikere med os gennem sit instrument – klaverspillet er dets eneste sprog. Og på dette sprog fortæller det om syngende skabninger, som flyver gennem luften. Det er fuglene, der berettes om, og i det tænkte fremtidsscenarie er de for længst uddøde.
“I en verden, der har oplevet sådan noget som coronapandemien, virker en sådan iscenesættelse slet ikke så uvirkelig længere som dengang, da jeg kom på idéen,” siger Rønsholdt.
At alting i Archive of Emotions and Experiences foregår i en fiktiv verden, i en anden tid, er en væsentlig del af konceptet.
“Men det er også vigtigt for mig, at det musikalske materiale kan stå på egne ben,” siger komponisten. Og det håb indfries: Den todelte soloklavercyklus’ over 40 minutter lange første miniaturesamling, som vi har at gøre med her (bind II hedder Justice), kan uden videre høres som et autonomt stykke musik. Og dog forbliver musikken gådefuld, for dens stil – spørgsmålet om, hvor den kommer fra, og hvor den vil hen – er næsten ikke til at dechifrere. I mange af de pianistiske figurer er klanglige referencer til fuglesang dog hørbare. Undertitlen i dette første bind af cyklussen – Birds – taler også for sig selv.
Konceptet minder i sin ansats umiddelbart om Olivier Messiaens klaverværk Catalogue d’oiseaux fra slutningen af 1950’erne. Samtidig antyder en række tegn i værket, at komponisten kan have haft senromantisk, virtuos klavermusik i tankerne: Udvidede spilleteknikker undgås, melodikken bevæger sig altovervejende diatonisk, fraseringen er ofte tydeligt sangbar, og ornamenter som tremoloer og triller er gennemgående elementer i værket.
“Der findes bestemt en affinitet til romantikkens klavermusik af Schumann, Chopin og andre,” siger Rønsholdt om værket. “Også formmæssigt, hvor det hele er bygget op som en præludium-cyklus. Ligesom i mange andre af mine kompositioner har jeg bevidst bevæget mig ind i en musik fra en anden tid og en anden kulturel kontekst – ind i musik, som egentlig ikke er ‘min’ – for så at tilegne mig den lidt efter lidt. Og når jeg arbejder videre med dette materiale og dets kontekst, opstår der naturligvis en pseudoromantisk klavermusik, som er noget andet end det, der er dens udgangspunkt.”
Dette “andet” – og dets verfremdungseffekt – kommer til udtryk på flere måder i første bind af Archive of Emotions and Experiences: Rønsholdts melodier er påfaldende enkle. De er baseret på et nærmest gammeldags, tonalt tonesprog. Melodierne er imidlertid sat op i hastighed til det yderste, så det hele foregår i et rasende højt tempo. På sin vis er idéen om melodi – i betydningen ‘noget, man kan synge med på’ – her sat helt ud af spil. Over lange passager er melodierne også trukket ud over flere oktaver, hvad der tilføjer dekonstruktionen en dimension yderligere. “Og derved opstår der,” ifølge Rønsholdt, “en ejendommeligt flimrende musik, som ganske vist indeholder spor af den romantiske musiktradition, men i praksis ikke er det.”
Niels Rønsholdt har valgt at udforme Archive of Emotions and Experiences som en samling af mange små enkeltsatser: miniaturer sat sammen til et konglomerat af beslægtede, men aldrig helt ens satser. Hver af satserne lukker op for et nyt potentiale, en ny mulighed for at præsentere materiale. Samtidig kunne hver ny sats lige så vel være en forspildt mulighed, en ikke udnyttet lejlighed til at uddybe noget eller til at fortælle en musikalsk historie.
Sin fascination af miniatureformatet forklarer komponisten således:
“For mig minder denne musikalske form om montrerne på et museum, hvor mange små objekter kan udstilles. Nogle af dem ligner måske hinanden, men stammer fra helt forskellige steder. Det er særligt i deres opstilling ved siden af hinanden, at de bliver interessante. Det er denne gammeldags måde at arkivere på, som inspirerer mig. Vi kender den fra historiske museer. At overføre dette billede til musik hjælper mig til at kunne erstatte den klassiske idé om en enkelt musikalsk fortælling med én stor udviklingsbue. Jeg forestiller mig i stedet, at man som tilhører kan komme og gå, når man vil – ligesom på et museum. Man ser på de mange små genstande, og når man forlader museet, er arkivet der alligevel stadig. Præcis sådan kunne det også være med denne musik. Den repræsenterer ikke et individs indre rejse eller lignende. Når man forlader stedet for beskuelsen eller lytningen, forbliver musikken der. Denne tanke, overført til kompositionsprocessen, befrier musikken og befrier også mig som komponist.”
I nogle af værkets satser skaber Rønsholdt miniaturer i miniaturen: Igen og igen sættes korte motiver eller enkelte figurer ind på en baggrund af stilhed og indrammes af et øjebliks ophold, præcis som den enkelte sats i en cyklus. På den måde har komponisten indskrevet en egenskab i sit værk, der også findes mange eksempler på i naturen: selvlighed, hvor den store helhed ligner sine små bestanddele.
At vi forbinder noget æstetisk, måske rørende smukt, med den fraktale geometri, som vi kender den fra træer eller krystaller, er ikke noget nyt. Lige så forbundet med vores følelser synes fuglesangen at have været for os mennesker i århundreder, mener Rønsholdt:
“Vi projicerer hele verdener af følelser over i fuglesangen. Når solsorten synger om foråret, eller vi hører nattergalen om aftenen, så sætter vi lyden i forbindelse med et enormt arsenal af stemninger og kollektive erindringer. Fuglene er formentlig fuldstændig ligeglade med, hvad vi mennesker får ud af deres sang. Ikke desto mindre er dette naturfænomen fast forankret i vores kulturelle kanon. I det hele taget er det påfaldende, at vi mennesker på mange områder har en tendens til at omtyde natur til kultur. I og med at værkets fiktive situation forudsiger en fremtid, hvor fugle ikke længere findes, trænger spørgsmålet om vores omgang med naturen sig automatisk på: Hvordan lever vi i dag, og hvilke konsekvenser har vores levevis for naturen, for klimaet og for andre levende væsener på jorden?”
Selv om dette spørgsmål ikke nødvendigvis rejser direkte i musikken, efterlader Archive of Emotions and Experiences dog lytteren med en række spørgsmål. De tilsyneladende velkendte musikalske udtryk virker som indkapslede i en ejendommeligt velordnet, men svært håndgribelig formmodel. Og kun denne flertydighe vekslen mellem forståelighed og ubegribelighed, mellem nærhed og distance, der forbliver uforløst i hele værket, fastholder vores sanseapparats opmærksomhed.