Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Andalag – solo- og ensembleværker

Sunleif Rasmussen

Andalag – solo- og ensembleværker

Aldubáran, Jákup Lützen

Sunleif Rasmussen er Færøernes ubestridte pioner inden for klassisk musik, og på albummet Andalag tages hans kammermusik op af nogle af den nordatlantiske øgruppes mest talentfulde musikere, ny musik-ensemblet Aldubáran og bratchisten Jákup Lützen. Verdenspremiereindspilninger, der fremhæver Rasmussens umiskendelige fremdrift, hans sans for foranderlige strukturer samt hans nære forhold til øernes unikke musikalske traditioner og landskab, en af klodens smukkeste, mest karakteristiske og naturrige øgrupper.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.84 / £16.86
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.31 / £8.34
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.8 / £9.55
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.69 / £12.69
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.57 / £15.83
  • FLAC 24bit 352.8kHz
    171,00 kr.
    Studio Master ++
    €22.94 / $25.55 / £20.67
© Amy Hansen
Der er tætte forbindelser mellem disse professionelle musikere og Sunleif Rasmussen, og det er i det hele taget en cd, der emmer af færøsk stemning
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Musikken åbner rolige, storslåede havudsigter ved at vende og dreje små motiver. Der er stor skønhed i de små tonebevægelser her
Thomas Michelsen, Politiken
Fremragende fortolket af Aldubáran
Josep Bosch, Sonograma
Rasmussens musik overskrider det lokale - han er uden tvivl en stor skandinavisk figur
Richard Hanlon, Music Web International
Stykker, der klinger som deres titler ’Fanfare Lontane’ – fanfare i det fjerne – ’Andalag’ – Åndepust af melodier
Gregers Dirckinck-Holmfeld, Gregers DH
SELECT PREFERRED FORMAT TO DOWNLOAD SINGLE TRACKS.
Fanfare Lontane
1 Fanfare Lontane 8:28
30,00 kr.
€4.02 / $4.48 / £3.63
Andalag #5
2 Andalag #5 9:12
30,00 kr.
€4.02 / $4.48 / £3.63
Andalag #7
3 Andalag #7 8:20
30,00 kr.
€4.02 / $4.48 / £3.63
Viola Sonata No. 1
4 I. Andante cantabile 5:22
30,00 kr.
€4.02 / $4.48 / £3.63
5 II. Allegro con brio 4:19
20,00 kr.
€2.68 / $2.99 / £2.42
6 III. Andante e dolce 4:49
20,00 kr.
€2.68 / $2.99 / £2.42
7 IV. Con brio 4:44
20,00 kr.
€2.68 / $2.99 / £2.42
8 V. Espressivo 8:01
30,00 kr.
€4.02 / $4.48 / £3.63
Total runtime: 
54 min.
Bølger og lænker

af Andrew Mellor

Intet land i Europa måtte vente til det 21. århundrede med at få sin første internationalt anerkendte fuldtidskomponist. Intet land ud over Færøerne, og det gør Sunleif Rasmussen til en bemærkelsesværdig og særegen skikkelse. Han er født i 1961 på øen Sandoy i et land med en selvstændig musiktradition, som trænger frem overalt, selvom landet ikke har nogen videre formel musikalsk infrastruktur. Sunleif Rasmussen lærte at læse noder af sin bedstemor og en lokal lærer og fik den færøske folkemusik og salmetradition ind med modermælken. Som teenager blev han sendt til Norge for at lære grundlæggende musikteori, og i 1988 rejste han til Danmark, hvor han studerede komposition hos Ib Nørholm på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Rasmussen er fortsat en dynamisk skikkelse i sit lands musikmiljø. Ud over ny musik-­ensemblet Aldubáran (færøsk for “lille bølge”) er klippeøerne i dag også hjemsted for et professionelt symfoniorkester, et produktivt pladeselskab og en række musikfestivaler. Komponisten har ­tegnet sig for landets første opera og første Nordisk Råds Musikpris, som han i 2002 modtog for sin Symfoni nr. 1, Oceanic Days (i øvrigt også den første symfoni af en færøsk komponist).

Lige som mange både tidligere og senere værker benytter symfonien dekonstruerede eller omdigtede brudstykker af færøske folkemelodier og salmer som grundlag for et stort, pointillis­tisk lærred med gradvise forandringer og forvandlinger. I symfonien var musikkens typisk færøske elementer overvejende skjult, men siden har de i stigende grad fået en mere fremskudt rolle i Rasmussens værker. “Tidligere plejede jeg at gemme dem – jeg havde ikke lyst til at blive en ny Bartók”, siger komponisten. “Siden Symfoni nr. 1 er jeg begyndt at sætte større pris på at lade dem træde i forgrunden”.

Med “forgrunden” mener han ikke nødvendigvis, at de er indlysende – forstået som konstateringer eller udviklinger i realtid. Som det også er tilfældet i de foreliggende værker, bygges ­temaer somme tider op gennem punktnedslag på en stor flade eller spores i den travle isorytmiske aktivitet. Det er reglen snarere end undtagelsen, at de skal findes over lange stræk og først træder frem i et større perspektiv. Rasmussen sammenligner processen med sine jævnlige sejlture rundt om øerne Sandoy, Skúvoy og Stóra Dímun. “Når man er på havet, forandrer tingene sig langsomt”, forklarer han. “Man ved måske godt, hvordan en bestemt ø ser ud, men når man sejler rundt om den, oplever man det samme sted fra væsensforskellige perspektiver nærmest uden at lægge mærke til det. Det er det, jeg gerne vil udtrykke i min musik”.


Fanfare Lontane (2009)
At stå et velkendt sted og have fornemmelsen af at lære det at kende for første gang, er noget, som nævnes hos digteren T.S. Eliot, og det realiseres med nordisk ligefremhed i Rasmussens Fanfare Lontane (fjerne fanfarer), som blev skrevet i 2009 i forbindelse med, at Aldubáran skulle på turné i Schweiz. Værket anvender eksisterende materiale fra andre værker fra samme år (Prelude for Brass og friluftsopførelsen i 2009 af kantaten Ólavsøka) og sætter det ind i nye sammenhænge ved at gå i dialog med nyskrevet musik for forskellige instrumentgrupper. En trio bestående af to trompeter og en basun spiller “lontano” (“langt væk fra” – i dette tilfælde helt konkret fra en korridor i Hoyvíkar-kirken i Tórshavn, mens resten af ensemblet befandt sig i midterskibet), og kaster på denne måde skiftende nuancer ind over blæserkvintetten lige foran os og omvendt.

Udgangspunktet er et motiv fra kantaten: en lille terts, der bevæger sig først op og så ned og selv begynder en kvart lavere (den gentages ud fra stigende grundtoner). Det udgør kernematerialet i alle tre satser, hvoraf den første er angivet “lidenskabeligt bevæget og rytmisk”, og efterfølges af en sørgmodig koral, hvor den pludrende messingtrio langsomt trækkes ud i den roligere strøm i forgrunden og endda kommer til at spille en vis harmonisk rolle. En kompleks, men klart defineret tredjesats, der igen er angivet “lidenskabeligt bevæget og rytmisk” og er en af Rasmussens typiske pointillistiske konstruktioner, forsøger at binde materialerne sammen, indtil kun en trompet er tilbage og slår en enkelt tone an ni gange. “Som barn var jeg i kirke hver søndag med mine bedsteforældre uden at forstå et ord af den danske præst”, mindes Rasmussen. “Så ringede klokken ni gange, og jeg lukkede øjnene og mærkede en lettelse”. Tallet 9 optræder som et centralt element i mange af hans partiturer.


Andalag #5, #7 (2012, 2013)
Andalag er en samling satsmoduler, som har beskæftiget Rasmussen siden 2011 og fortsat vokser. På færøsk kan “anda” betyde både ånd og åndedræt, mens “lag” kan betyde både lag og melodi. “Andalag” kan således betyde ånds-lag, ånds-melodi, ånde-lag eller ånde-melodi; på hverdagsfærøsk betyder det at føle “andalag” at være i spirituelt humør, men ordet kan også specifikt henvise til en melodi med spirituel stemning.

I overensstemmelse med denne “anda” er alle værkerne for blæseinstrumenter (som Færøer­ne i de senere år har frembragt nogle fine udøvere af). Når samlingen er komplet, vil den foruden to foreliggende kvartetter for fløjte, klarinet, valdhorn og fagot bestå af otte duoer med den halve spilletid af kvartetterne og en oktet med den dobbelte – hvilket i alt vil udgøre en sammen­hængende værkrække, der både kan deles op i forskellige kombinationer eller spilles med en samlet varighed på en time.

Al musikken bygger på to motiver, der fungerer som pejlemærker for lytteren og får en stadig mere fremskudt rolle afhængig af antallet af spillede værker; for komponisten bestod udfordringen i at “finde frem til en ny måde at udvikle materialet på hver gang”. I Andalag #5 præsenteres temaet i oktaver. Satsen begynder entydigt – en gennemluftet, tålmodig stirren mod en horisont fra alle fire instrumenter – hvorefter den opløser sig i egenrådig samtale. Temaet lader sig endnu tydeligere skelne i begyndelsen af Andalag #7, hvor det synges ud imod en fugleagtig kvidren, der ofte høres i komponistens musik. Men fløjtens og klarinettens polkaprikkede gestus er ikke kun dekoration og fyld; de bliver også partikler, som kan accelereres og bremses og dermed bringe satsen op i tempo og tonehøjde, inden den aftager nedad i retrograd. Dette musikalske greb har Rasmussen til fælles med sin henholdsvis danske og islandske forgænger, Carl Nielsen og Jón Leifs. Men med sin smittende friskhed og foranderlighed har det givetvis også noget at gøre med blæstens og vandets bevægelser rundt om Sandoy, der er en af Færøernes fladeste og grønneste øer.


Bratschsonate nr. 1 (2016)
Nøjagtig det samme greb anvendes også i anden sats af Rasmussens bratschsonate, som blev skrevet i 2016 til den færøske bratschist Jákup Lützen, der er tidligere medlem af Claudio Abbados Gustav Mahler Jugendorchester og nu spiller i Copenhagen Phil. Lützen begyndte sin musikeruddannelse med at studere musikteori hos Rasmussen i Tórshavn og bestilte sonaten til sin debutkoncert fra solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. “Jeg vidste, at han havde et godt gehør, og jeg vidste også, at han er en glimrende sanger”, siger Rasmussen. Det sidste fik direkte betydning for værket.

Ikke desto mindre er det ifølge komponisten “instrumentet, der bestemmer stykkets form”, og det er tydeligt allerede i første sats, som langsomt bevæger sig op fra bratschens dybe leje til det høje ved at bruge de løse strenge C-D-G-A som mellemstationer (nogle toner bliver bevidst hævet eller sænket en anelse mindre end en kvarttone). Hovedmotivet bevæger sig fire toner op og en tone ned, for derefter at rykke opad og gentage sig – et modul af samme omfang, form, tilpasnings­dygtighed og mol-tonalitet som i færøske folkesange og kædedansemelodier. Her bevæger den sig ikke kun op, men også nedad igen, efterhånden som satsen trækker sig tilbage fra højderne. En række skvulpende spjæt sætter anden sats i gang. Den efterfølgende musik veksler mellem gennemspilninger af det første tema og hurtige ottendedels-­udbygninger af det.

Den flimrende tredje sats er forankret på C-strengen, som bratschisten synger modstemme til på forskellige vokaler og igen “lontano”, en udførlig variation over temaet i mere nedadgående end opadgående retning. Den samme dobbelthed, der udspringer fra samme kilde, klinger med i fjerde sats, hvor en uophørlig og nærmest animalistisk col legno-banken (med bagsiden af buen) etablerer sig, hvorefter en variation af det første tema underfundigt pizziceres nedenunder som et rytmisk og harmonisk spejlbillede. Buen får også lejlighed til at brillere inden sidste sats. Her griber den ene bølge efter den anden af V-formede arpeggioer fat i temaet på henholdsvis deres højeste og laveste punkter – de sidstnævnte klatrer ned gennem det og de førstnævnte op gennem det, nogle gange samtidigt. Melodierne kender vi, uforandrede og dog omformede.

Andrew Mellor er klassisk musikjournalist med base i København, hvorfra han skriver for flere internationale aviser og magasiner og er fast bidragyder til BBC Radio 3.

Release date: 
februar 2020
Cat. No.: 
8.226133
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943613320
Track count: 
8

Credits

Recorded at Hoyvíkar Church, Tórshavn, on 9-13 October 2018

Recording Producer: Preben Iwan
Sound Engineer: Preben Iwan
Editing, mix and mastering: Preben Iwan

℗ & © 2020 Dacapo Records, Copenhagen

Liner notes: Andrew Mellor
Danish translation: Jakob Levinsen
Proofreader: Svend Ravnkilde
Cover design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Publisher: Edition Wilhelm Hansen, www.musicsalesclassical.com

Project Coordinator (Aldubáran): Jón Festirstein

The recording was generously supported by the Mentanargrunnur Landsins, Koda-Føroyar, Tórshavnar Kommuna, and Atlantic Airways

randomness