Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

EMP 1

Else Marie Pade

EMP 1

Else Marie Pade, Peter Steen, Mikkel Pade

EMP Series samler skelsættende indspilninger, sjældne og aldrig før hørte optagelser for at genfortælle, fortolke og sætte Else Marie Pades værker i musikalsk relief frem til 2024, hvor hun ville være fyldt 100 år. Den digitale serie lægger fra land med EP'en EMP 1, der indeholder En digter og en komponist – en bestillingsopgave fra Danmarks Radio, som Pade fik i 1970, hvor opgaven bestod i at sætte musik til fire digte af Orla Bundgård Povlsen: to politiske, der berører Vietnamkrigen, og to uden særlig tematik.

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    48,00 kr.
    mp3
    €6.44 / $7.01 / £5.49
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    60,00 kr.
    CD Quality
    €8.05 / $8.76 / £6.86
    Køb
  • FLAC 24bit 48kHz
    72,00 kr.
    Studio Master
    €9.66 / $10.51 / £8.24
    Køb
Else Marie Pade © Lisbeth Damgaard
Pades trumf er evnen til at forvrænge virkeligheden uden at forlade den
Sune Anderberg, SEISMOGRAF
Total runtime: 
18 min.
Digte med kant

Af Jonas Olesen

I 1970 fik Else Marie Pade en bestillingsopgave fra Danmarks Radio i forbindelse med programserien En digter og en komponist. Opgaven bestod i at sætte musik til fire digte af Orla Bundgård Povlsen (1918-1982). Af de fire digte er to politiske digte, der berører Vietnamkrigen, mens de to midterste er uden særlig tematik. Det første digt, Sang om amerikanerne i Vietnam, forløber med en naturalistisk oplæsning, hvor Pades lydlige bidrag mere har karakter af at være en illustrerende lydkulisse end egentlig musik. Lydsiden består blandt andet af eksplosionslyde, lyden af brand og indistinkte folkemængder, der er bearbejdet med kraftig anvendelse af båndekko (med kraftig feedback). Der er ikke tale om blot “lydeffekter”, idet behandlingen med båndekko og sammenmixningen giver det samlede lydbillede et meget abstrakt præg, selvom de konkrete lyde stadig er genkendelige.

Det andet digt, På Nørrevold, indeholder et mere kontemplativt lydbillede, der domineres af kurrende duer og genbrugt tonemateriale fra Pades tidligere komposition Syv cirkler (1958), der er mixet med lav volumen i forhold til oplæserens stemme. I det tredje digt, Klimpresang, består lydbilledet, foruden den oplæste tekst, næsten udelukkende af klimprende guitarspil, sammenmixet i flere lag og simpelt behandlet med kunstig efterklang. Mod slutningen overlejres guitaren dog af “ildevarslende” sinustoner.

Det sidste digt, Se det i øjnene, begynder med sætningen: “Vi må se i øjnene: Hitler er ikke død,” og herefter gentages sætningen “Hitler er ikke død” oplæst af skuespilleren Peter Steen hele værket igennem, kontrasteret af en insisterende marchtromme og ringmodulerede sammenklip af Hitlers taler. Frasen “Hitler er ikke død” gentages dels som båndloop, dels i en gradvist mere og mere betonet oplæsning henimod slutningen. Til sidst gentages blot ordet “Hitler”. De tre elementer – stemmen, trommen og taleuddragene – er klippet metrisk og giver dermed musikken et moderne, technolignende udtryk. Marchtrommen, klippet i en firefjerdelstakt, ligger som en dansabel stortromme under hele digtet. Men hvad menes der egentlig med, at “Hitler ikke er død”? Sætningen gentages som et hypnotiserende mantra, der efterlader lytteren mystificeret. Det viser sig, da værket udgives løsrevet fra de tre andre digte på cd af Dacapo Records i 2002 (8.224233: Face It), at den sidste sætning i værket er fjernet. Oprindelig lyder det i slutningen af radiodigtet: “Hitler er ikke død … Han lever i Nixon!”

Med denne tilføjelse ændrer hele værkets pointe sig, og i forbindelse med digitaliseringen af værket forud for cd-udgivelsen fortalte Else Marie Pade til forfatteren Henrik Marstal, at denne sidste linje efter hendes opfattelse knyttede værket for meget til sin egen samtid, og at hun havde haft Hitler i tankerne mere end Nixon, da hun oprindelig lavede det. Derfor blev linjen om Nixon skåret fra i den digitaliserede version af værket.

Når den originale version høres, falder mange ting derfor på plads – for det første kan den nærliggende tolkning – at hele værket handler om nazismen, måske koblet til Pades egen fortid under krigen – afvises. Det bliver til gengæld tydeligt, at Bundgård Povlsens digt blot bruger nazismen som semantisk figur og i stedet er en direkte kritik af den amerikanske præsident og amerikanernes krig i Vietnam, der i 1970 var på sit højeste. Før den afsluttende sidste linje om Richard Nixon kan hele værket ses som én lang påmindelse om nazismens gru, der aktualiseres af den messende stemme, der bekendtgør, at Hitler ikke er død. Det er med andre ord ikke andet end en lang opbygning til den sidste sætning, der sætter navn på ondskabens aktuelle skikkelse ifølge Bundgård Povlsen.

I værket er klippene af Hitlers taler i begyndelsen korte, men bliver gradvist længere, så det bliver mere tydeligt, hvad der bliver sagt. Den kraftige ringmodulation virker ved en overfladisk lytning blot som et greb, der på teatralsk facon tjener til at gøre Hitlers stemme mere voldsom og skræmmende, end den i virkeligheden er. Når der lyttes til den uredigerede version, kan funktionen af ringmodulationen dog også aflæses mere sammensat, idet der med behandlingen opnås, at Hitlers stemme både høres som genkendelig, men samtidig også fremmedgøres. På den måde kan stemmen anskues som en mere ubestemt “ondskabens stemme”.

Else Marie Pade var selvfølgelig i sin gode ret til at ændre i sit eget værk, men bortredigeringen fremstår på flere punkter uheldig. Dels kan det hævdes at være uvæsentligt, om hun oprindelig havde “haft Hitler i tankerne mere end Nixon”, da teksten jo var Bundgård Povlsens, ikke hendes egen. Bestillingen fra Danmarks Radio lød samtidig på at skabe lydlige illustrationer af digtene, ikke at skabe selvstændige kompositioner. Dels medfører bortredigeringen, der kan synes som et lille indgreb, da kun få sekunder er fjernet, at værket radikalt ændrer betydning. De musikalske kvaliteter ved værket står selvfølgelig tilbage, også i den redigerede version, men den oprindelige betydning er fuldstændig ændret.

Release date: 
november 2022
Cat. No.: 
8.226633
FormatID: 
Digital album
Barcode: 
636943663325
Track count: 
4

Credits

En digter og en komponist , first broadcast, Danmarks Radio P2, on 14 August 1971.

Digitisation by Hans Peter Stubbe Teglbjærg (2020)

℗ & © 2022 Dacapo Records, Copenhagen

Poems with an Edge, by Jonas Olesen, translated from the Danish by Colin Roth
En digter og en komponist © Orla Bundgård Povlsen, translated from the Danish by Colin Roth
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Hayden Jones
Design: Studio Tobias Røder,www.tobiasroeder.com

Publisher: Edition·S, www.edition-s.dk

The four pieces appear in a number of lists of works under the collective title Fire radiodigte.

Se det i øjnene
was first released as an edited version on 8.224233: Face It (Dacapo Records, 2002).

Else Marie Pade’s conversation with Henrik Marstal is cited from his biography, Henrik: Else Marie Pade, Multivers (2019).

With support from Augustinus Fonden, A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Koda Kultur, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jock's Fond and Sonning Fonden.

randomness