Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Symphony No. 3 · Twilight

Per Nørgård

Symphony No. 3 · Twilight

DR Symfoniorkestret, DR Vokalensemblet, Tamás Vetö, Jan Latham-Koenig

Per Nørgårds 3. Symfoni er komponeret i årene 1972-75 og blev uropført i 1976. Den vakte straks stor opmærksomhed og er blevet opført flere gange siden. Værket er et sammenfattende udtryk for den nye musikalske erfarings verden, komponisten begyndte at arbejde sig ind i fra slutningen af 1960'erne. Twilight refererer til den amerikanske antropolog Carlos Castanedas berømte bøger om den mexicanske troldmand Don Juan: »Verden er et mystisk sted, sagde Don Juan, især ved tusmørke«.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
© Lars Skaaning
Total runtime: 
63 min.
Per Nørgård: Symfoni nr. 3

af Jørgen I. Jensen

Per Nørgårds 3. Symfoni er komponeret i årene 1972-75 og blev uropført i 1976. Den vakte straks stor opmærksomhed og er blevet opført flere gange siden. Værket er et sammenfattende udtryk for den nye musikalske erfarings verden, komponisten begyndte at arbejde sig ind i fra slutningen af 1960'erne. Mens Per Nørgårds første periode i 1950'erne havde karakter af en personlig fortolkning af den nordiske musiktradition - tydelig i f.eks. 2. klaversonate (1957) og Konstellationer for strygeorkester (1958) - og mens han i 1960'erne arbejdede med både seriel teknik, collage-musik og med en ny klanglig orientering - særlig i orkesterværkerne Iris (1966-67) og Luna (1967) - nåede han med Voyage into the Golden Screen for kammerorkester (1968) frem til en ny skrivemåde, der formes ved brug af en såkaldt uendelighedsrække. Uendelighedsrækken er et særligt musikalsk bevægelsesprincip, der kan anvendes både på den kromatiske skala og på diatoniske skalaer; det er karakteristisk for Per Nørgård, at han i særlig grad valgte at interessere sig for den sidste mulighed. Det høres allerede tydeligt i den mytiske opera Gilgamesh (1971-72) (dette værk er ligesom de førnævnte alle tilgængelige i grammofonindspilninger). I Symfoni nr. 3, påbegyndt lige efter operaen, samles således uendelighedsrækken, dur- og mol-skalaer, den naturlige overtonerække og undertonerækken, rytmer efter det gyldne snits proportioner i en verden af samtidige og forskellige bevægelser, hvis indbyrdes forhold er samlet om en vision af musikalsk harmoni. I de værker, der følger efter symfonien, bl.a. operaerne Siddharta (1974- 79) og Det guddommelige Tivoli (1981-82) og Symfoni nr. 4 (1981) indvarsles en fjerde periode, hvor inspirationen fra den schweiziske outsider-kunstner Adolf Wölfli slår stærkt igennem, uden at man kan sige, at de grundlæggende erfaringer fra de forrige perioder er forladt.

I lyset af denne udvikling kan man overveje, om udtrykket moderne musik i det hele taget er anvendeligt for at karakterisere Symfoni nr. 3. Naturligvis er værket moderne i den forstand, at det er forpligtet af nutidens kulturelle og musikalske situation; men symfonien er hverken kritisk, ekstrem eller uden føling med den almindelige klassisk-romantisk orienterede tilhørers situation. Musikken forholder sig positivt og uddybende til det musikalske sprog fra traditionen. Værket har i musikalsk forstand sin helt særegne form, men er samtidig båret af en forestilling om organisk sammenhæng, der kan lede tanken hen på Goethe. Der sigtes mod at vise en verden i vækst, balance og vekselvirkning - både mellem musikalsk følelse og forståelse, og mellem opadstigende og nedadrettede kræfter. Det høres allerede, hvis man sammenligner indledningerne til de to satser; bevægelsen i værkets første takter går opad, mens indledningen til 2. sats bevæger sig i nedadgående retning.

Første sats rummer en indledning i to dele og to store hovedafsnit. Først præsenteres det harmoniske og melodiske stof, derefter de rytmiske proportioner, hvor taktfaste rytmer afløses af rytmer efter det gyldne snit. Første hovedafsnit formes af en seksstemmig melodi efter uendelighedsrækken, hvor de enkelte stemmer spiller den samme melodi i forskellige tonearter, der hver tager deres udgangspunkt i en bestemt tone i overtonespektret. Den samme struktur ligger bag andet hovedafsnit, hvor den imidlertid både spredes ud i en næsten punktmusikalsk kosmisk verden og fortsættes til sammenhængende, iørefaldende melodier.

Mens tendensen i første sats går mod det samlede og almene, er anden sats frem til slutkoret mere individualiserende i sin karakter. Den forløber stilistisk inden for et meget bredt spektrum, således at man undervejs kan høre, hvorledes de nørgårdske kompositionsprincipper kan nærme sig både en traditionel variations- eller passacaglia-form og kan forme afsnit, der leder tanken hen på latinamerikanske rytmer, der afløses af forrevne klange, der igen leder over i et næsten klassisk-gennemsigtigt dur-afsnit med tekster fra middelalderlige Maria-viser.

Overalt fastholdes det musikalske sprogs særlige karakter af mangestemmighed og selvstændighed i de enkelte stemmer. Der er værket igennem tale om en særlig polyfoni, der ikke er imiterende. I det sidste sammenfattende afsnit, hvor koret er helt fremme i klangbilledets forgrund, høres Rilkes digt »Singe die Garten« fra sonetterne til Orfeus (1922), og hen mod slutningen bringes et citat, udledt af selve den musikalske struktur, fra Schuberts sang »Du bist die Ruh«. Teksten til Rilkes digt kan også give et indtryk af værkets rent musikalske ide:

Singe die Gärten, mein Herz, die du nicht kennst; wie in Glas
ingegossene Gärten, klar, unerreichbar.
Wasser und Rosen von Ispahan oder Schiras,
singe sie selig, preise sie, keinem vergleichbar.

Zeige, mein Herz, dass du sie niemals entbehrst.
Dass sie dich mei nen, ihre reilenden Feigen.
Dass du mil ihren, zwischen den blüihenden Zweigen
wie zum Gesicht gesteigerlen Lüflen verkehrst.

Meide den Irrtum, dass es Entbehrungen gebe
für den geschehnen Entschluss, diesen: zu sein!
Seidener Faden, kamst du hinein ins Gewebe.

Welchem der Bilder du auch im Innern geeint bist
(sei es selbst ein Moment aus dem Leben der Pein),
fühl, dass der ganze, der rühmliche Teppich gemeint ist.

Jørgen I. Jensen

Per Nørgård: Twilight

»Twilight« blev komponeret 1976-77, på bestilling, til Rotterdams Symfoniorkester, der uropførte værket 18.3.77 under ledelse af Tamás Veto. Titlen refererer til en sætning i den amerikanske antropolog Carlos Castanedas berømte bøger om den mexicanske troldmand Don Juan: »Verden er et mystisk sted, sagde Don Juan, især ved tusmørke [Twilight]«.

Værkets dobbelt-lys er ikke nogen nocturne-stemning, men direkte udtrykt i temaernes gradvise overblænding i hinanden. Samtidig udbredes den principale melodi gradvist til et nærmest »panoramisk tempo«, hvor hver tone, søjleagtigt, fremstår som en klangbegivenhed. Proportioner afledt af det gyldne snit forbinder rytmebilledet med den 3. symfoni (mens den gennemgående conga-stemme måske er inspireret af værkets mexicanske impuls ... ?)

Per Nørgård, 1989

Release date: 
januar 1991
Cat. No.: 
DCCD 8901
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
4891030089013
Track count: 
3

Credits

Udgivet af Selskabet til udgivelse af dansk musik på fonogram og videogram

Producer: Ingolf Gabold
Choral soloist: Hedwig Rummel
Words: Rainer Maria Rielke
Choral directors: Sv. S. Schultz & Jesper Grove Jørgensen
Conga soloist: Tom Nybye

Recorded at a concert on October 14, 1982 (Symphony No. 3) & recorded September, 1982 (Twilight)

Cover painting by Per Kirkebye: "Blackboard" (1977)
Cover painting sold by Kunsthallen, auctioneers of paintings and fine arts, on November 28, 1988.

randomness