Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Så syng da, Danmark!

Carl Nielsen

Så syng da, Danmark!

Kor72, Michael Bojesen, Kasper Vadsholt

Carl Nielsen (1865-1931) blev med sine folkelige sange en nationalhelt i Danmark, og meget få lande har en komponist, hvis musik befolkningen har taget til sig i så stærk grad. På forsiden af Højskolesangbogen finder vi opfordringen “Så syng da, Danmark” – en linje, som netop kommer fra Carl Nielsens Den danske sang er en ung, blond pige. På denne CD inviterer et kor af 400 Carl Nielsen-fans alle til at synge med på 19 af komponistens mest elskede sange i en optagelse fra DR Koncerthuset under dirigent Michael Bojesen, som også selv akkompagnerer.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
© Karsten Frisk
Total runtime: 
48 min.
Så Syng Da, Danmark! – Carl Nielsen

Fællessang i Danmark kunne godt være et bud til UNESCO’s verdensarvsliste, hvis ikke det var så pokkers svært at beskrive. At synge sammen gør man jo alle steder i verden. Så hvad er det særlige ved “den danske sang”? Og hvad er det særlige ved Carl Nielsens bidrag til den? Indviklet at svare på, når nu det føles så enkelt at tage sangbogen frem og synge i flok. Her alligevel et forsøg:

I Danmark har man gennem et par hundrede år haft tradition for at synge fællessang i skolerne, ved møder og til fester. Det er ikke kun rituelle sange, men et komplet sangrepertoire, der fortæller om dansk historie, samfund, natur, tro og traditioner.

Udvalget har selvfølgelig ændret sig gennem tiden. Kun ganske få af de sange, der blev trykt i den første danske skolesangbog fra 1818, Hus- og Skole-Sangbog for brave Skolelærere og flinke Skolebørn, er kendt af nogen i dag. Men temmelig mange af de sange og melodier, der kom med i 1. udgave af Folkehøjskolens Melodibog fra 1922, er også med i den seneste udgave fra 2006.

Fællessangen i Danmark har både et pædagogisk og et demokratisk formål. Den er ikke kun rettet mod skolebørn, men i høj grad også mod voksne. Det har højskolebevægelsen, der opstod i midten af 1800-tallet, tydeligt vist. Her kan voksne mennesker blive klogere på samfundet og kulturen gennem Grundtvigs pædagogiske princip om det levende ord, altså frie foredrag i stedet for dødt pensum, og ved at synge dannende sange i fællesskab. Ifølge den grundtvigianske sang- og sagnhistorie daterer man fællessangens fødsel til 17. oktober 1838, hvor tilhørerne efter Grundtvigs foredrag om Englandskrigene spontant begyndte at synge hans sang om søhelten Peter Willemoes, Kommer hid, I piger små.

Både fællessangen og højskolerne fik et kraftigt, men også ufrivilligt boost, da Danmark efter nederlaget i krigen 1864 mistede 40% af sit areal og en tredjedel af befolkningen. Det blev tid til selvransagelse, og et stort repertoire af nationale sange dukkede op, nogle glorificerende, andre med hang til overdreven underdrivelse af landets lidenhed. Begge typer sange fik ny betydning under 2. Verdenskrig, hvor alsangsstævner blev brugt som fredelig demonstration mod besættelsesmagten. En særlig sangbog med majestæten på forsiden blev trykt i millioner af eksemplarer. De danske sange befandt sig bogstaveligt talt i befolkningens lommer.

Da var Carl Nielsen i mellemtiden blevet genrens centrale komponist. Han skrev sine hundredvis af folkelige sange i 1900-tallets første årtier. Det begyndte ikke som et personligt projekt for ham, snarere nærmest tilfældigt, efterhånden som hans sange fra forskellige sammenhænge blev overraskende populære. F.eks. Havet omkring Danmark, som var skrevet i 1907 til et teater­stykke, og ikke mindst Jens Vejmand, der blev trykt i Politiken samme år som et hårdtslående debatindlæg med digteren Jeppe Aakjær som hovedafsender. Den sang gjorde Carl Nielsen til Danmarks kendteste komponist.

I krigsåret 1914 takkede Nielsen ja til en invitation fra højskoleforstanderen Johan Borup, der bad ham skrive melodier til en ny sangbog. Højskolernes autoriserede Melodibog fandtes nemlig endnu ikke. Og i 1915 sagde Nielsen ja til endnu en opfordring, denne gang fra sin kollega Thomas Laub, en retrygget og dogmatisk reformator af kirkemusik og salmer, der anede, at også det verdslige sangrepertoire kunne strammes op. Sammen satte de en standard med samlingen En Snes danske Viser, der udkom i to hæfter i 1915 og 1917. Stilen byggede de på J.A.P. Schulz og hans Lieder im Volkston fra 1780’erne. ”Schein des Bekannten”, et præg af det tilsyneladende velkendte, mente Schulz, en ny sang skulle have, hvis den skulle kunne synges af enhver og have kvaliteter for alle. Det har Carl Nielsens sange helt åbenlyst, f.eks. Nu er dagen fuld af sang og Jeg bærer med smil med byrde, der både i tekst og melodi rammer den fordringsløse glæde ved at være til. Meget protestantisk – og dansk?

Carl Nielsen havde nu åbnet for en sluse, han ikke havde kendt før. Og det væltede frem med nye sange. I 1921 udkom hans samling Tyve folkelige Melodier med bl.a. Nu lyser løv i lunde, På det jævne, Frihed er det bedste guld og Tunge, mørke natteskyer. I 1922 redigerede han sammen med Laub, Thorvald Aagaard og Oluf Ring den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog. 33 af Nielsens egen melodier kom med. I 1926 udgav han endnu en samling med Ti danske Smaa­sange, her i blandt Den danske sang er en ung blond pige.

Nielsen skrev til sin kone Anne-Marie: ”Det er underligt, at naar jeg skriver disse letfattelige, enkle Melodier er det som om det slet ikke er mig der komponerer; det er som om – hvad skal jeg sige – det var Folk fra min Barndom ovre paa Fyn eller som om det var det danske Folk som ønsker noget igennem mig. Men det lyder maske saa stort, da Sagen er saa jævn og simpel, ihvertfald for mig.”

Carl Nielsen blev med sine folkelige sange en nationalhelt, og meget få lande har en komponist, hvis musik befolkningen har taget til sig i så stærk grad. Men at man har en genial, folkelig sangskriver som Carl Nielsen i Danmark ville ikke være så mærkeligt, hvis ikke den selvsamme komponist også var landets førende avantgardist og kunstneriske dynamo. Dobbeltsidigheden som både radikal og folkelig kunstner er et af Carl Nielsens særkender.

”Trænger man ind til Grundcellen i mine Kompositioner, vil det sikkert vise sig, at denne Celle er den samme baade i de store Symfonier og i de smaa Viser. Det har dog faldet mange svært at forstaa”, sagde han meget præcist i et avisinterview i 1928.

Carl Nielsens fællessange måtte sammen med den øvrige “sangskat” igennem en gevaldig krise i 1970’erne og 1980’erne, hvor fællessang i skolerne næsten uddøde. Dels på grund af ungdomsoprøret og popmusikken, som skabte noget helt andet at være sammen om, men også fordi det var blevet tid til at rydde op i sangrepertoiret. Sprogligt forældede sange med emner, der ikke havde relevans længere, blev pakket væk. Også nogle af Carl Nielsens sange røg ud. Men det fortæller meget om hans sanges kvaliteter, at man kunne erstatte dem med nogle ­andre – af ham selv. I den nyeste udgave af Højskolesangbogen er der 36 af hans sange med, f.eks. den stærke Tit er jeg glad, som taler direkte til nutidsmennesker, næsten 100 år efter at Nielsen skrev melodien til Ingemanns eksistentialistiske vers.

Carl Nielsen er også nået helt ud på Højskolesangbogens omslag. Dens motto “Det var de danske skjalde, der sang” (fra Niels W. Gades i dag glemte sang Ved Lejre græsse nu får på vold) er blevet skiftet ud med kernelinjen “Så syng da, Danmark” fra Den danske sang er en ung blond pige. Sådan er situationen for den danske sang i dag: Opfordringen til at synge i fællesskab kommer fra Carl Nielsen. Hans sange er de stærkeste og bedste, vi har. Og på denne cd inviterer et kor af 400 Carl Nielsen-fans alle og enhver til at synge med.

© Jens Cornelius, 2015

Release date: 
december 2015
Cat. No.: 
8.224710
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
747313691029
Track count: 
19

Credits

Indspillet i DR Koncerthusets koncertsal 14. juni 2015.

Producer: Nicolai Abrahamsen
Teknik, redigering og mastering: Mikkel Nymand
Musikteknik: Lars Rex og Jens Langkilde

Producent: Signe Møldrup Zink
Korproducent: Lisbeth Gråkjær, Kor72

Grafisk design: Denise Burt, elevator-design.dk

Dacapo takker Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat for støtte til produktionen.

Denne CD er indspillet og udgivet i samarbejde med Danmarks Radio.