Body Textures
Body Textures
Teksturværket Body Textures af Signe Lykke er en smuk sonisk rejse ind i den menneskelige krops forskellige celler med DUEN - Det danske Ungdomsensemble under ledelse af Morten Ryelund. Billeder af tværsnit af celletyper som fedt, protein og bindevæv danner grundlaget for dette orkesterværk, og har fungeret som inspirationskilde til de forskellige teksturflader og satser.

© Yoshi Sodeoka
Body Textures
Komponisten Signe Lykke har altid været dybt optaget af kroppen – dette forunderlige stykke kød med et vanvittigt avanceret organisk maskineri, som vi på én og samme tid ved både så utrolig meget og så uendelig lidt om. På samme måde som i det store puslespil, universet, leder vi efter manglende brikker der kan hjælpe os til at forstå og afkode den helt store sammenhæng.
Body Textures er en hyldest til alt det, vi ikke kan forstå, men som dagligt fascinerer os, og udgør grundstenene i vores eksistens.
Udgives både som digital lyd og som et audio-visuelt værk skabt af den anerkendte videokunstner Yoshi Sodeoka.