Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Demiurge – Special Edition (LP)

Lo Kristenson
Kirstine Lindemann
Greta Eacott
Randi Pontoppidan

Demiurge – Special Edition (LP)

Damkapellet

Damkapellet er et musikkollektiv, der blev dannet i 2016 for at bidrage med mangfoldighed til den danske musikscene ved at fremhæve og fremføre musik af kunstnere, der definerer sig selv som kvinder, ikke-binære eller transkønnede. Demiurge, kollektivets debutalbum, præsenterer Damkapellets unikke tilgang til musikskabelse med et nøje udvalgt program, der balancerer mellem blidhed og dristige kreative udbrud. Dette er en LP-særudgave, der indeholder PULS, Demiurge og Further & Back.

Køb album Stream

LP

  • LP
    LP Standard
    189,50 kr.
    €25.42 / $27.67 / £21.68
    Køb
Damkapellet (2022) © Hipermania

Dogmer
Damkapellets arbejde gennemsyres af en kollektiv tilgang – både kunstnerisk og organisatorisk.

Damkapellet sætter åbenhed og nysgerrighed i centrum. Genrer og formationer er irrelevante – det afgørende er den fælles lyst til at udforske nyt territorium og skabe sammen.

Damkapellet står i opposition til den klassiske musiks traditionelt patriarkalske og hierarkiske strukturer og arbejdsformer.

Damkapellet fortolker musik, samarbejder med eksterne komponister eller skaber selv originale værker.

Damkapellet lytter! Til hinanden og til omgivelserne. Grundlaget er intimiteten i forbindelse med den musikalske oplevelse, hvori publikum involveres naturligt og tillidsfuldt.
 

Damkapellet er et musikkollektiv, som blev dannet i 2016 for at tilføre dansk musik diversitet ved at fokusere på og opføre musik af kunstnere, der definerer sig som kvinder, nonbinære eller transkønnede. Kollektivet debuterede den 8. marts samme år i KoncertKirken i København i forbindelse med markeringen af Den Internationale Kvindedag.

Som ensemble beskæftiger Damkapellet sig med et bredt spektrum af kunstmusik lige fra nykomponeret musik og improvisation til opera, barok, børnekoncerter og performancekunst.

Siden grundlæggelsen har medlemmer af Damkapellet forelæst om kvindelige komponister og kønsstrukturer samt optrådt regelmæssigt ved festivaler og i forbindelse med projekter som Klang Festival, Ung Nordisk Musik Festival, Gong Festival, Talk Town Festival, Københavns Musikteater, Kvindemusikfestivalen, børnekoncerter i Danmark og Rusland, foruden selv at organisere festivaler og events.

Damkapellet har samarbejdet med komponister og ensembler som Lo Kristenson, Greta Eacott, Guusje Ingen Housz, Konstmusiksystrar, Alina Petrova, Kvinnoorkestern, Den Andra Operan i Stockholm, Julija Morgan, Kirstine Lindemann og Randi Pontoppidan. I 2020 var Damkapellet husensemble i KoncertKirken, hvor kollektivet afholdt en række koncerter samt arrangerede festivaler og den samtalebaserede event Another Composer Coffee.

Medlemmerne af Damkapellet har vidt forskellige interesser, hvilket naturligt nok også har præget kollektivet og gjort det i stand til gennem tiden at omfatte flere forskellige typer performances og ensembler. Ligeledes er improvisation blevet en naturlig del af processen, i og med at det i forbindelse med improvisation kun er éns egne begrænsninger, der hæmmer kreativiteten.

I dag omfatter Damkapellet 15 medlemmer fra København, Malmø og Oslo.
 

Lo Kristenson skaber musik, hvor konfrontatoriske, hårde og kantede udtryk eksisterer side om side med skrøbelig sarthed og sårbarhed. I sin kreative praksis forsøger Lo Kristenson at konfrontere sin egen arbejdsform med kollektive musikalske praksisser. De grundlæggende strukturer i hendes musik er baseret på personlige møder mellem komponist og musiker.

Lo Kristenson om PULS (2017, rev. 2019):
PULS er oprindelig komponeret i 2017, men senere revideret i 2019 i tæt samarbejde med Damkapellet. Partituret har nu fået en friere form, hvor musikerne har plads til at påvirke musikken. Komponisten har overdraget en del af det musikalske ansvar til musikerne. Det er nu Damkapellet, der holder PULS sammen.

Syng den samme tone, som du spiller, lad din stemme flyde sammen med lyden af strygerne.

PULS udvikler sig langsomt inden for en meditativ stemning; alle tonale overgange sker gradvist, og intet i formen får musikken til at fremstå tidsbunden eller dirigeret. Stykket igennem har musikerne mulighed for at variere deres instrumenters klangfarve ved hjælp af stemmen.

Toner holdt i sammenhæng med bratschens klangfarve.

I et meget langsomt åndedrag, sammen.

Musikere spiller en vigtig rolle for at få bringe lytteren ind i et dybere lyttefokus.

Huske lyd.

En vis ro i fremførelsen er nødvendig.

Fragmenter overdrages fra den ene musiker til den næste og skaber cirkelbevægelser.

Randi Pontoppidan er avantgardekunstner og formår i sine værker både at bevæge hjertet og pirre sjælen samt aktivere det eventyrlystne og nysgerrige sind. Både som vokalist og som komponist, fra det sagte poetiske til det mest energiske, kortlægger hun de sjældent udforskede randområder i sit musikalske univers med en moderne konstellation af gnistrende lyde, som blinker over en underverden af ærbødige klangflader.

Randi Pontoppidan om Demiurge (2020):
Demiurge – en platonisk eller gnostisk guddom, som skaber den sanselige og materielle verden i de evige idéers lys.

Fra fødslen er vores verden en mangfoldig akkord af nabotoner, et yin og yang af ligesindede modsætninger, en sort-hvid kontrast af tusinde grå nuancer, indtil farver opstår som stemmer, først dæmpede og derefter levende, alle sammen egensindige, klare og tropiske, efterfulgt af smagen af frugt, der modnes under et dække af vågnende stjerner, der lyser ned på vores første fælles nat på Jorden.

Og sådan bliver det i Demiurge ved som en raffineret åbning og sublim udvikling, som er skrevet for og improviseret sammen med Damkapellet. Demiurge er for besætningen klaver, slagtøj, strygere, kontrabasblokfløjte, live electronics og stemmer og er en glimtende abstraktion med orkestrerede og improvisatoriske elementer centreret omkring sangeren.

Ligeledes er det en stærk metafor for vores fælles verden, hvor vi anerkender fortiden og peger i retning af fremtiden, samtidig med at vi lever og elsker i en verden, vi selv skaber.

Med særlig interesse for krop og bevægelse som kompositionsmateriale fokuserer Kirstine Lindemanns virke som komponist og performer på rummet mellem et du og et jeg. Hendes værker inddrager krop og lyd i en undersøgelse af kroppens begrænsninger og forbindelsesmuligheder, når den opfattes som musikinstrument.

Kirstine Lindemann om Further & Back (2015, rev. 2020):
Titlen Further & Back udspringer af stykkets struktur, hvor hver enkelt tone er tilknyttet et tal, der skal gentages som følger: 1, 12, 123 og så videre. Musikerne begynder sammen, men efterhånden får gentagelsen af tallene dem til at komme ud af takt med hinanden, og takket være menneskets fejlbarlighed udfolder stykket sig som en koordineret kakofoni.

Gennem kombinationen af det tonale nodemateriale med stemmer, åndedræt og udvidede teknikker tilfører musikkens fysiske dimension stykket en kropslig og primær farve, der bør opføres med størst mulig intensitet og kraft.

Further & Back er grafisk noteret uden fast instrumentation. Hver enkelt version er udviklet i tæt samarbejde med musikerne og tilpasser altid instrumentalvirkninger og tonehøjder til de aktuelle musikere og omgivelser.

Stykket er oprindelig skrevet i 2015 til den finsk-danske duo FluteMachine. Siden er Further & Back blevet omarrangeret adskillige gange, heriblandt en stemmeversion for Neue Vocalsolisten Stuttgart og en trio for akkordeon, basfløjte og stemme til Between Feathers Ensemble fra Wien.

I 2020 blev en trioversion til Damkapellet nomineret til Hidden Treasures Mixtape i regi af International Rostrum of Composers. Det førte til den aktuelle sekstetversion for klaver, slagtøj, stemme, basblokfløjte, cello og bratsch, som er blevet til i tæt samarbejde med Damkapellet.

Release date: 
februar 2023
Cat. No.: 
DAC-LP011
FormatID: 
LP
CoverFormat: 
LP Standard
Barcode: 
747313295029
Track count: 
3

Credits

Recorded at KoncertKirken, Copenhagen, 2020

Produced by Sebastian Vinther Olsen

℗ & © 2023 Dacapo Records, Copenhagen

Translated from the English by Jakob Levinsen
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Hayden Jones
Cover artwork: Julija Morgan

Thanks to Sebastian Vinther Olsen, Lo Kristenson, KoncertKirken, Björn Ross, Koda Kultur, Statens Kunstfond, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Talentpris for supporting this release.

www.damkapellet.com

randomness