Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Koncerter · Symfoni nr. 8

Paul von Klenau

Koncerter · Symfoni nr. 8

Ziyu He, Søren Rastogi, Singapore Symfoniorkester, Hans Graf

Under Anden Verdenskrig og frem til sin død i 1946 producerede Paul von Klenau værker, næsten manisk, hvorefter både hans person og musik forsvandt i kollektiv glemsel. De tre værker på denne verdenspremiere-udgivelse – hans violinkoncert, klaverkoncert og 8. symfoni – stammer fra netop den periode, hvor Klenau med sikker hånd realiserede sin fåmælte og fabelagtigt virkningsfulde stil.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 48kHz
    89,00 kr.
    Studio Master
    €11.94 / $12.99 / £10.18
    Køb
Paul von Klenau (1883-1946)
De to solister er fremragende og dette er en CD, som man bestemt bør nyde for dens friskhed og vitalitet
Geoff Pierce, Classical Music Daily
En uundværlig lytteoplevelse
Magasinet Klassisk
Den virtuose violinist [Ziyu He] udmærker sig ved at skabe en intens dynamik, som Singapore Symphony Orchestra med deres exceptionelle musikere tager del i
Josep Bosch, Sonograma Magazine
Samspillet mellem den beslutsomme soloviolin og orkestrets støtte er stemningsfuld; blæserstemmerne er rigt skrevet og spiller op mod violinen
Jonathan Woolf, MusicWeb International
Den erfarne østrigske dirigent Hans Graf er den helt rigtige til denne musik, som han dirigerer indforstået og med omhu og akkuratesse. [...] en vigtig og fortjenstfuld indspilning
Mikael Garnæs, Magasinet Klassisk
Total runtime: 
79 min.
Lys i tusmørket

Af Steen Chr. Steensen

Paul von Klenau blev født i København i 1883 og modtog privatundervisning af komponisten Otto Malling. Han påbegyndte sine studier i komposition og violin på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1900 og rejste 19 år gammel til Tyskland, hvor han modtog undervisning i komposition hos blandt andre Max Bruch. Her bosatte han sig, stiftede familie og skabte sig en vellykket karriere som dirigent og komponist. Klenau blev anerkendt i Tyskland og Østrig, blandt andet for opførelserne af operaerneMichael Kohlhaas (1933), Rembrandt van Rijn (1933-37) og Elisabeth von England (1938-41). I disse år lykkedes det ham at navigere i et Nazityskland, hvor grænserne mellem at være indenfor eller udenfor i forhold til den herskende ideologi og kunstsmag var udviskede. Klenau gav på skrift og i tale udtryk for holdninger, der flugtede med nazisternes, men han meldte sig aldrig ind i partiet.

Kunstnere i Det Tredje Rige levede under konstant fare for at blive betegnet som ’entartet’ (udartet, degenereret). Mange flygtede, mens de, der blev tilbage, måtte indrette sig efter nazistpartiets til tider tilfældige forskrifter. Tolvtonemusik var for eksempel ikke accepteret, selvom styret også på det punkt var i tvivl med sig selv om en definition. Gennem sit venskab med blandt andre Alban Berg, der arbejdede i netop denne retning, udviklede Klenau op gennem 1930’erne sit eget ’toneartsbestemte tolvtonesystem’, som han udtrykte det.

Da Anden Verdenskrig brød ud, vendte Klenau tilbage og bosatte sig i København, men som han sagde i et radiointerview: “Jeg håber stadigvæk herfra at kunne opretholde min virksomhed i Tyskland.” Det danske musikliv reagerede med tilbageholdenhed over for den hjemvendte Klenau, der dels havde valgt at tjene det tyske musikliv og dels komponerede i et fremmed tonesprog langt fra Carl Nielsen, og hvad man forbandt med dansk musik. Der var imidlertid ikke tale om ren afvisning. Klenau har i sine erindringer blandt andet påpeget: “I det hele taget tog Radiofonien sig på en meget anerkendelsesværdig måde af mine kompositioner og opførte en del af mine tidligere værker.”

Ingen af de tre værker på denne udgivelse blev imidlertid opført, mens Klenau levede. De er karakteriseret ved et tonesprog, der søger at komme sit publikum i møde uden at give køb på de kompositoriske principper, Klenau havde arbejdet sig frem til. De tre værker blev alle fundet i 2005 blandt Klenaus efterladte papirer, som det lykkedes Det Kongelige Bibliotek at få bragt hjem til Danmark. I den forbindelse er to sæt notesbøger vigtige kilder, da de er skrevet af Klenau selv og siden gennemgået af hans kone af andet ægteskab, Margarethe Klimt. Hertil kom mindst tre manuskripter til artikler eller foredrag.

Klenau begyndte at skrive sine erindringer i januar 1944. Han lå i sengen for at få bugt med en hjertelidelse, der havde svækket ham gennem flere år. Men skønt han var svækket, var aktivitetsniveauet højt. Det vidner forordet til erindringerne om: “Samtidig med at jeg nedskrev disse erindringer og betragtninger, har jeg fuldført og gjort udkast til flere musikalske arbejder, blandt andet en klaverkoncert, en cellosonate, Nietzsche-sangene og operaen Fårekyllingen ved arnen.”

Klenau fortsatte således sit høje produktionstempo til trods for svagt helbred og uden at vide, om værkerne ville blive opført eller ej. Blandt de værker, han komponerede, mens han dikterede sine erindringer, var klaverkoncerten.

Violinkoncert (1941)
Klenau delte sine kompositioner op i to grupper: de, der var tolvtonede, og de, der ikke var det. Til den første hører violinkoncerten. Oplysningerne om værket er meget sparsomme. I notesbøgerne står der blot: “geschrieben … Frühjahr 1941”. Koncerten er i et manuskript dateret 28. juli samme år.

Værket er klassisk både i sin opbygning med tre satser og i orkestersammensætningen med strygere, træblæsere, horn, pauker og bækken. Selvom violinkoncerten ifølge Klenau hører til blandt tolvtoneværkerne, er det musikalske udtryk mere senromantisk, baseret på et tonalt grundlag i stil med Richard Strauss og Erich Wolfgang Korngold. Skitser til koncerten viser dog også, hvilke rækker og omvendinger i tolvtonesystemet, der er i spil, så det samlede resultat synes at være en symbiose mellem tonale, bitonale og egentlige atonale midler.

1. sats følger den klassiske sonateform, men det er mere som en skabelon, for satsens udtryk er mere melodiøst fabulerende bygget op over to grundlæggende tematiske idéer. Den ene præsenterer soloviolinen i sin introduktion med en karakteristisk opadgående tonerække spundet over en tolvtoneskala. Den fabulerende stemning fortsætter i den langsomme andensats. Her er det, som om soloviolinstemmen har sit eget liv og svæver over vandene. Den udfolder sig i et tolvtoneunivers, mens orkestret diskret tilfører satsen en klangbund. Hvor andensatsen er passivt reflekterende, er tredjesatsen båret af udadvendt energi. “Mit guter Laune”, har Klenau skrevet i begyndelsen af satsen. Dette gode humør udfolder sig dansant og virtuost både i solo og orkester. Satsen har præg af barokkens concerto grosso med modstillingen mellem solo og orkester i klare inddelinger.

Klaverkoncert (1944)
Klenau blev inspireret til at komponere klaverkoncerten efter at have hørt den unge pianist Boris Linderud og samarbejdet med ham om en opførelse af Klenaus klaversonate i f-mol og Sechs Präludien und Fugen til en radiotransmission. I et brev til sin hustru skrev han: “I går spillede en ung – højt begavet pianist – ved navn Linderud min nye klaversonate for mig. Jeg var tilfreds med værket. Kun synes den alvorlige kunst hjemløs.” Koncerten er slutdateret 28. maj 1944, den har tre satser og bygger på Klenaus toneartsbestemte tolvtonesystem, og han har i en skitse til værket angivet en tolvtonerække med forskellige muligheder for bearbejdning.

Skønt koncerten er baseret på tolvtoneteknik, fremstår den i sin helhed klassisk både i orkestrering og materialebrug. Tonalt gør Klenau således både brug af ledetoner, kadencer og sekvenser, som er kendt fra tonalt baseret musik. Klaverkoncerten er et personligt værk, der ligesom erindringerne afspejler komponistens situation under Anden Verdenskrig.

1. sats præsenterer en række tematiske idéer, uden at der er tale om egentlig udvikling i klassisk forstand, og Klenau skaber hermed på én gang udvikling og stilstand. Den enorme energi i 1. sats forbliver uforløst, hvilket minder om den situation, Klenau befandt sig i ’hjemme’ i Danmark. Andensatsen er søgende i sin karakter, den udvikler sig frem mod et bombastisk, men uforløst klimaks, der afløses af en kontemplativ ro og søgen efter skønhed i en enkelhed grænsende til det banale. Sidste sats har betegnelsen “Lebhaft, und mit Humor” – en legende sats tonalt præget af sekvenser og melodisk af opad- og nedadgående skalaløb.

Symfoni nr. 8 (1942)
I vinteren 1924-25 komponerede Klenau operaen Die Lästerschule, en munter, rokokoinspireret opera. Da den blev opført i Statsradiofonien i sommeren 1942, fik Klenau idéen til at komponere en ny symfoni “i gammel stil”, fordi han havde “lyst til det”, som der står i notesbøgerne. Det er rokoko-ånden fra Die Lästerschule, der er ført ind i en symfonisk form: let, munter, legende. Det er en symfoni båret af “lyst”, en slags stiløvelse over de gamle barokke og wienerklassiske mestre, som Klenau i øvrigt også skrev og holdt foredrag om. Måske så meget øvelse, at symfonien var forbeholdt ham selv, for han prøvede ikke at få den opført, og han udgav den aldrig.

I notesbøgerne har Klenau desuden skrevet: “I klassisk stil som en lille Mozart-symfoni”, og et andet sted står der “Ikke 12ton!” I modsætning til det meste af Klenaus produktion er der indsat faste fortegn og dermed en understregning af, at dette værk er dur-mol-baseret, og i sin overordnede form kan værket minde om en pastiche over en tidlig Mozart-symfoni med fire korte satser, men lytter man efter i detaljerne, er der tale om mere end blot en stiløvelse.

Førstesatsens hovedtema er et godt eksempel på, hvordan Klenau inden for rammerne af en konventionel sonateform leger med tonartsrelationerne. Hele symfonien står angiveligt i D-dur, men allerede i købet af præsentationen af hovedtemaet bevæger satsen sig væk fra denne toneart. Klenau giver sin stiløvelse nye retninger. Andensatsens Andante grazioso er bygget op af tematiske ansatser, der naturligt følger hinanden i en bueform, der får præg at et perpetuum mobile med gentagelser og et kontinuerligt pizzicato i strygerne. Satsen er i al sin enkelhed graciøs. I tredjesatsen kommer Klenau nærmest sit rokokoforbillede med en menuet a la fransk hofstil med en markant brug af paukerne. 4. sats er en rondo med et karakteristisk, legende hovedtema. I denne sats tillader Klenau sig flere friheder i forhold til en konventionel rondo, blandt andet ved små abrupte skift i den metriske struktur og forskydninger i den klanglige balance.

Som helhed står 8. symfoni i et modsætningsforhold til den foregående 7. og den efterfølgende 9. symfoni, der begge har tolvtonepræg. Sin 8. symfoni gemte han i øvrigt så langt væk, at han også gav efterfølgeren nummeret 8, et forhold, hans hustru, Margarethe Klimt, fik rettet op på i sin revision af Klenaus kompositioner. Her fik 9. symfoni retteligt sit nummer.

Denne udgivelse rummer kun en lille del af Klenaus massive produktion under Anden Verdenskrig. Han producerede værker, næsten manisk, frem til sin død den 31. august 1946, hvorefter både hans person og musik forsvandt i kollektiv glemsel. Først i de seneste årtier har der været gjort forsøg på at rette op på dette med koncerter, en operaopførelse og lydudgivelser, så vi nu har mulighed for at vurdere Klenaus betydning i det 20. århundredes danske musikhistorie.

Release date: 
maj 2023
Cat. No.: 
8.224744
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
747313694426
Track count: 
10

Credits

Recorded at Esplanade Concert Hall, Singapore, on 14–15 October 2021 (Symphony No. 8) and on 1–3 June 2022 (Violin & Piano Concertos)

Recording producer: Dominik Streicher
Recording engineer: Daniel Tan
Mixing engineer: Martin Shi
Editing engineer: Mina Kim

℗ & © 2023 Dacapo Records, Copenhagen

Light in the Twilight, by Steen Chr. Steensen, translated from the Danish by Colin Roth
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Hayden Jones
Design: Studio Tobias Røder, www.tobiasroeder.com

Publisher: Danish Centre for Music Editing (DCM), Royal Danish Library, Copenhagen in cooperation with Edition·S, www.edition-s.dk

Singapore Symphony Orchestra, www.sso.org.sg

With support from Augustinus Fonden, Hoffmann og Husmans Fond, and Solistforeningen af 1921

randomness