Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Schlagt sie tot!

Bo Holten
Eva Sommestad Holten

Schlagt sie tot!

Malmö Operaorkester, Malmö Operakör, Malmö Opera’s Childrens’ Chorus, Patrik Ringborg, Dietrich Henschel, Thomas Volle, Jakob Högström, Reinhard Hagen, Inger Dam-Jensen, Bengt Krantz, Conny Thimander, Stefan Dahlberg, Magnus Loftsson, Emma Lyrén

Schlagt sie tot! er en opera om radikale forandringer og religiøs fanatisme, der tegner et mangesidet portræt af en kompleks figur, som ændrede verden. Der er tale om reformationens kontroversielle frontfigur Martin Luther – en karismatisk, kompromisløs kunstnerpersonlighed, til tider hadefuld og i konstant kamp mod sine indre dæmoner. Fem hundrede år gamle begivenheder, som ikke er ulig den politiske situation i dag, vækkes til live i Bo Holten og Eva S. Holtens skildring, som reflekterer menneskelige følelser i et samfund ramt af forandringens ild.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Box
    349,00 kr.
    €46.93 / $55 / £40.22
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.28 / $10.87 / £7.95
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.62 / $12.45 / £9.1
    Køb
  • FLAC 24bit 48kHz
    89,00 kr.
    Studio Master
    €11.97 / $14.03 / £10.26
    Køb
  • FLAC 24bit 96kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.12 / $16.55 / £12.1
    Køb
Thomas, Volle, Dietrich Henschel, Magnus Loftsson, Malmö Opera Choruses © Jonas Persson
Det er smukt og perfekt gennemført. En mønsterudgivelse
Gregers Dirckinck-Holmfeld, GregersDH
Et kæmpe eksperiment

Af Bo Holten

At skulle skrive en opera om Reformationen og Luther kræver noget ganske særligt af musikkens art. Reformationen er for de fleste mennesker i det luthersk-protestantiske område i den grad forbundet med de lutherske salmer, og ikke bare deres tekster, men i særlig grad deres melodier. Alene “Vor Gud han er så fast en borg” har så voldsom en ikon-virkning, at den er blevet kaldt “Reformationens Marseillaise”. “Af dybsens nød” er indbegrebet af påskesorg, ligesom “Fra himlen højt” er essensen af jul.

At skulle levendegøre mennesker og situationer fra for 500 år siden kan heller ikke gøres med en hvilken som helst musik. Et splintret tonesprog eller en impressionistisk musik ville slet ikke du til at fremmane de senmiddelalderlige stemninger, så der krævedes noget ganske andet her. Under et ophold på det vidunderlige kloster i Syditalien San Cataldo, hvor jeg endnu ikke havde fået den færdige libretto til første akt af Schlagt sie tot!, gav jeg mig derfor intuitivt til at arbejde intenst med de lutherske salmemelodier.

Den nyeste forskning på området har afsløret, at Luther jo ikke blot var digter til salmerne, men faktisk også komponerede dem – noget, man kun i ringe grad har været klar over tidligere. Melodierne er genialt formede, som oftest efter gregorianske forbilleder, men skabt til fællessang, og skabt til at kunne blive lært efter at man blot har sunget et par vers. Melodierne har vist deres enorme styrke ved til stadighed at blive sunget igennem 500 år.

Schlagt sie tot! er en opera, der mere ser på den historiske Luther end på den teologiske og danner derfor et Luther-billede, der er stærkt blandet af godt og skidt – som det jo så ofte ses hos historiens store og skelsættende skikkelser. Derfor synes jeg, der lå et herligt paradoks i helt og holdent at tage udgangspunkt i de geniale lutherske salmemelodier for at understrege hans kunstneriske mesterskab i denne form. Der gives næppe ét øjeblik i operaens 160 minutter, hvor en Luther-melodi ikke er til stede et eller andet sted i det musikalske hav. Ikke i den forstand, at man som lytter hele tiden registrerer kendt stof, for det gør man ikke, men af og til dukker det kendte op, dog ofte i helt nye skikkelser eller sære former.

Jeg måtte simpelt hen opfinde en helt ny måde at komponere opera på til dette værk, og set i dette perspektiv er Schlagt sie tot! fra min side et kæmpe eksperiment, for jeg har aldrig tidligere komponeret sådan. Operaen er et stort musikalsk essay, hvor Luthers salmer er rygraden i det hele, såvel i grundstrukturen som i udarbejdelsen af de små detaljer. Det har medført, at musikken ofte forløber i lidt længere flader, som kun brydes af det sungne dramas gestiske kvaliteter, uden at orkestermusikken umiddelbart reflekterer dette, men i højere grad lægger grundkarakteren for hele scenen og nuancerer den i sit eget univers.

Herved har jeg vovet at komponere opera på en, i hvert fald for mig, usædvanlig måde.

Forandringens ild

– tanker bag teksten til Schlagt sie tot!

Af Eva Sommestad Holten

Siden jeg skrev librettoen til operaen Schlagt sie tot! i 2015, er parallellerne til i dag blevet mere og mere slående. Reformationens dynamik spejler også dagens polarisering, aggressivitet og frygt. Ikke mindst genkender man en korrupt og grådig elite, som ikke formår at reformere sig selv. Nu, ligesom dengang, er der al grund til at kræve forandring og en ny moral.

Operaen handler altså i lige så høj grad om i dag, og et centralt tema er volden, som flammer op og griber om sig. Reformationen var en revolution, og ingen er per automatik fredelig og demokratisk. Vi har også selv en historie fuld af radikalisering, myrdede munke og smadrede kirker.

Det er også en kendsgerning, at det krævede mere end 100 års religionskrig, før et udmattet Europa accepterede pluralismen – at leve side om side. I 1900-tallet var det først efter to ødelæggende verdenskrige, at dialog, kompromis og forsoning for alvor kom til at sætte dagsordenen.

Det er nu, som om alt dette er glemt – konfrontation og provokation trives, og overalt gløder internettet af ofte tankeløst had. Dengang i 1500-tallet var det Erasmus af Rotterdam, som advarede mod, at Luthers hidsighed og hårde ord kunne opildne fanatisme og udløse vold og krig – det latinske tumultus. Han fik i den grad ret og måtte selv flygte for pøbelen. Hvad er det, der sker, når ophidselsen spreder sig, og vold og selvtægt pludselig opfattes som tilladt?

Men operaen handler også om Luther som menneske og om musikken som den store, guddommelige kraft. Den handler om dem, som virkelig ville forandringen. Men ingenting er simpelt, og man kan let komme til at forårsage ondt uden at ville noget ondt. Livet er fuldt af udfordringer, og vores menneskelige svagheder sætter ofte grænserne.

Luther selv var karismatisk og kunstnerisk, med et stærkt ego. Nok mere sanselig og nydelsesorienteret end det gængse billede af ham, men også mere irrationel og hadefuld. Han forstod som ingen anden tidens nye medier, men var ikke altid helt klar over virkningerne af sine tiltag. Tvivl og angst slog ofte kloen i ham, og teologisk fandt han nøglen til fred i nåden. Man må spørge sig selv, hvordan hans nærmeste klarede at leve i dette psykiske kraftfelt, som også var farvet af noget, som ligner maniodepressiv sygdom og alkoholisme.

Men intet gik heller, som Luther havde tænkt sig. Han hverken sejrede eller blev brændt på bålet. I stedet blev det hele lidt blegt og uafklaret – en splittet kirke i et splittet Europa, med evindelige kriser. Men Luther selv endte alligevel som en slags helgen. Måske kan man sige, at markedsføringen af ham lykkedes i så høj grad, at vi den dag i dag stadig er forført?

Selve emnet er meget velegnet til opera, som alene med sin fysiske kraft har en unik evne til at gestalte de store, ofte skræmmende kræfter i samfundet. Når forandringens ild buldrer frem, bliver alle følelser og konflikter forviklede og eksplosive, og musikken kan formidle disse komplekse understrømme. At hovedpersonen, Luther, pendler mellem så mange yderligheder giver også helt specielle dramatiske og musikalske muligheder.

Bo Holten og jeg arbejder grundlæggende dramatisk: En situation “her og nu” med spændingsfelter både i og mellem replikkerne, som musikken kan udfolde. Jeg oplever også, at operaens stærke følelser kan være en vej til dybere forståelse. Følelser gør os mere sensible og kan faktisk styrke refleksion og analyse.

Librettoen bygger på research, og den færdige opera har mange Luther-citater og kilder flettet ind i teksten. Samtidig er der lidt hviskeleg over the Luther legacy. Hans tekster er gennem 500 år blevet oversat, forkortet og censureret og lever helt klart deres eget liv i mange varianter.

Jeg har forholdt mig lidt frit til nogle få ydre ting, og dramatisk har jeg naturligvis også lagt til og draget mine egne konklusioner. Men som helhed har jeg stræbt efter en slags sandhed. Det drejer sig jo om virkeligheden og om en person, der stadig har stor indflydelse.

Luthers sidste replik om hos Kristus at søge ly for Guds vrede – som under en rugehønes vinge – er hentet fra hans sidste prædiken i Eisleben.

Musikken som Guds værktøj

Af Eva Sommestad Holten

Under reformationen var kunst og musik under angreb. Man mente grundlæggende, at de katolske helgenbilleder og teatralske ceremonier var ren afgudsdyrkelse, og at den sanselige forførelse, som kunst i alle former repræsenterede, blokerede for kontakten med Gud og den sande tro. Dette kom især til at dominere i de schweiziske grene af Reformationen, med Zwingli og Calvin, hvor man ikke tøvede med at forbyde musik under gudstjenesten eller med at rydde kirkerne for enhver lille udsmykning.

Men Luther var anderledes! Godt nok blev der i de lutherske egne også ryddet kirker og brændt helgenbilleder, men både billedkunst og musik fik sin egen plads i den lutherske version af den nye tro. Der er dog intet, der tyder på, at Luther havde et personligt forhold til billedkunst. Sandsynligvis bidrog venskabet med Lucas Cranach til, at han fik et blidere og mere pragmatisk syn på, hvad billeder kunne bruges til. Sammen med denne kunsthistoriske gigant udviklede han et didaktisk program, hvor den nye tros grundsatser illustreredes. Sideløbende udgav Cranachs værksted portrætter af “den milde Luther”, “Luther som ægtemand”, “Luther som autoritet” og så videre, i en aldrig aftagende PR-kampagne. Vi kender også de groft satiriske tegninger, som værkstedet producerede i store oplag, lige som illustrationerne i Luthers tyske bibel.

Men når vi kommer til musikken, er Luther ikke bare kompromisvillig. Han lader den få en helt central plads, næst efter teologien, hvor den repræsenterer intet mindre end Guds nærvær og værktøj på jorden. Musikken er Guds dyrbare gave til mennesket – kun Ordet er større! På den måde bliver sanselighed og skønhed, som den reformatoriske bevægelse jo ellers frygtede og afviste, i Luthers musikteori til intet mindre end en vej til Gud.

Som så ofte før er det Luthers egne subjektive oplevelser, der står bag, når han slår fast, hvad der er rigtigt eller forkert, godt eller dårligt. Og musikken fungerede! Den gav ham livslysten tilbage, når sorg og uro tyngede ham, og den fyldte hans krop og sind med glæde og fred. I Luthers verdensbillede er det Satan og djævlene, der står bag sortsyn, mismod og angst. Men de flygter, når de hører Guds ord eller musik. Satan hader musik!

Luthers konkurrent og kollega Zwingli havde helt forbudt musik i gudstjenesten, og over for det var Luther ikke nådig. Med en for Luther karakteristisk logisk kortslutning konstaterer han, at Zwingli hader musik og altså må være Satan selv. Til sin gode ven Senfl skriver Luther: “Mit hjerte flyder over af kærlighed til musikken, som så tit har vederkvæget mig og befriet mig fra store byrder.” Og han skriver også – med modsat udgangspunkt: “en person, som ikke ser musikken som Guds vidunderlige gave, må være en virkelig klovn og fortjener ikke at blive kaldt et menneske; han skulle ikke tillades at høre andet end skrydende æsler og gryntende svin”.

Det er derfor ikke så overraskende, at Luther ville beholde den katolske kirkes fantastiske musik, bare med nye tekster, som han selv sørgede for blev udgivet. Den polyfone musik betragtede han meget bogstaveligt, i dens uudgrundelige kompleksitet, som et billede på det guddommelige her på jorden. Dette i modsat til en stærk opinion, også blandt katolikker, som argumenterede for, at man ikke kunne høre teksten, og at polyfonien derfor skulle væk.

For at motivere musikkens uhørt ophøjede position gjorde Luther også brug af den musikteori, som han havde lært på universitetet i Erfurt. På den måde kunne han også rent logisk underbygge sin egen oplevelse af musikken som Guds livgivende kraft.

Det hele tog udgangspunkt i det middelalderlige system med de syv artes liberales, hvor musikken var knyttet til aritmetik, astronomi og geometri, der sammen dannede quadrivium. Logikken bag dette er, som allerede Pythagoras slog fast, at musik baseres på matematiske relationer. Ved at ændre en strengs længde får vi en kvart, en kvint eller en oktav. I forlængelse af dette bliver for eksempel de matematiske relationer for planeternes baner til “sfærernes musik”. Senere begyndte musik desuden at ses som selve broen over til trivium; retorik, grammatik og dialektik – det vil sige faktisk en nøgle, der forener al viden.

Musikfilosofien fra denne tid er uhyre kompleks og i skolastisk stil, hvor alt deles op i en uendelig række af afdelinger og underafdelinger – musica mundana, musica humana, music coelestis og så videre, hvor man også udskiller det “artificielle”, som mennesket har skabt og som tæller kunsten.

Som del af quadrivium var musikken altså noget med tal og relationer og derfor meget mere bredtfavnende, end det, man kaldte “den klingende musik”. Man forestillede sig, at al bevægelse giver lyd, selv om vi ikke kan høre det, og at musikken dermed er et parameter for hele universet. Den er simpelthen en af de “primære essenser”, der har eksisteret helt fra begyndelsen. Al bevægelse er musik – skabelsen er musik!

Derfor kan, konkluderer Luther, Gud og Helligånden agere og påvirke os og hele verden gennem musikken. I den klingende musik kan vi selv mærke, at det er Guds stærke kræfter, der er på spil. Her påvirker han vores følelser, og dermed vores handlinger. Men via musikken vækker Gud også det gode i os til live og får sortsyn og djævle til at flygte. Kan noget være større?

Dette er Luthers musiksyn, hvor hans egne grænseoverskridende oplevelser af musikkens trøst og kraft får teologisk rækkevidde. Vi kan se for os, hvordan den lille skoledreng Martin sang i kirken på torvet i Eisenach, og hvordan hans uro, angst og depressive tanker lettede, når han stod i koret svøbt i den himmelske polyfoni. Her skulle Johann Sebastian Bach 200 år senere stå i samme kor i samme kirke – for derefter at udfolde Luthers drømme om den himmelske musik, som forenes med Ordet til den stærkeste forkyndelse af nåde og kærlighed.

Vi kan virkelig være lykkelige for, at Luther elskede musik og ikke skammede sig over at stå fast på det, i en tid hvor helt andre vinde blæste. Han var ikke som sine kollegaer bange for de følelser og kræfter, musikken sætter fri.

Release date: 
august 2021
Cat. No.: 
8.226706-07
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943670620
Track count: 
35

Credits

Recorded live at Malmö Opera, Sweden, on 9 May and 11 May, 2019

Recorded by Swedish Radio
Producer: Kjell Oscarsson
Engineering: Bo Kristiansson & Hans Larsson
Editing and mix: Preben Iwan
Mastering: Preben Iwan

℗ & © 2021 Dacapo Records, Copenhagen

The booklet includes material from Malmö Opera’s programme
Liner notes: © Bo Holten and Eva Sommestad Holten
German translation of libretto: Jana Hallberg
English translation of libretto: Kym Wyon Sergeant
English translation of liner notes: Kym Wyon-Sergeant
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Colin Roth
Photos: © Jonas Persson

Publisher: Edition Wilhem Hansen AS, Copenhagen, www.wisemusicclassical.com

Dacapo Records acknowledge, with gratitude, the support of Augustinus Fonden, Brebølfonden, William Demant Fonden and KODA Kultur

8.226706-07