Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Drot og Marsk

Peter Heise

Drot og Marsk

Peter Lodahl, Johan Reuter, Sine Bundgaard, Gert Henning-Jensen, Sofie Elkjær Jensen, Morten Staugaard, Simon Duus, Mathias Monrad Møller, Teit Kanstrup, Det Kongelige Operakor, Det Kongelige Kapel, Michael Schønwandt

★★★★★★ »Operaen er virkelig en lækkerbidsken for musikelskere« Flensborg Avis
★★★★★ »Du får ikke bedre dansk musikdrama end dette!« Rondo Magazin

Dette er historien om kampen om magten i gamle Danmark og en storslået opera om de begivenheder, der førte til mordet på kong Erik Klipping i Finderup Lade i 1286. Til at skildre denne dramatiske begivenhed i danmarkshistorien om magtkamp og kærlighedsintriger har Peter Heise skrevet medrivende musik med knivskarp dramatisk sans – det er dansk romantik, når det er stærkest og smukkest, som man finder på denne betagende liveoptagelse.

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Box deluxe
    349,00 kr.
    €46.82 / $50.95 / £39.92
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    103,75 kr.
    mp3
    €13.92 / $15.15 / £11.87
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    118,75 kr.
    CD Quality
    €15.93 / $17.34 / £13.58
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    150,00 kr.
    Studio Master +
    €20.12 / $21.9 / £17.16
    Køb
© Miklos Szabo
Schønwandt indlejrer sangerne på et luksuriøst vævet filharmonisk tæppe i et cinemaskopisk format
Ingobert Waltenberger, Online Merker
Operaen er virkelig en lækkerbidsken for musikelskere
Lars Geerdes, Flensborg Avis
Heises grundigt komponerede musik, danner et patchwork af romantiske kendinge og mere originale ideer
Tobias Lund, Sydsvenskan
Heise komponerer henført musik
Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen
Fantastiske, intense sangere - og dejligt klingende orkester og kor under dirigent Michael Schønwandt
Kevin Filipski, The Flip Side
Dette er en meget interessant udgivelse, som alle, der elsker romantiske operaer, vil nyde
Pizzicato
Ganske enkelt en klingende dansk kulturskat, danmarkshistorie med den store pensel og musik i skøn forening
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Bemærkelsesværdigt sunget og udført. Alt er flydende, i live og inspirerende!
Par David Le Marrec, Opera Critiques
Sofie Elkjær Jensen og Sine Bundgaard skinner ikke mindst vokalt
Carl Håkan Larsén, OPUS
Johan Reuter synger med nuance, tålmodighed og tyngde
Andrew Mellor, Gramophone
Du får ikke bedre dansk musikdrama end dette!
Matthias Siehler, Rondo Magazin
I operaens store scener er det først og fremmest Johan Reuters flotte, værdige barytonrøst, der vækker respekt i rollen som Marsk Stig
Eva Hvidt, Magasinet Klassisk
Essensen af denne opera er blod og torden
Robert Croan, Opera News
En udsøgt og eksemplarisk fortolkning
Carme Miró, Sonograma
Æren for opførelsen går til Michael Schønwandt og styrkerne fra Det Kongelige Kapel. Jeg er evigt imponeret over hr. Schønwandts evne til at lede sine musikere.
Mike Parr, MusicWeb International
Koret, hvis musikalske og dramatiske deltagelse er afgørende, kræver ikke andet end ros: kraftfuld, farverig, fuldt engageret, hver af dens indgreb er en fryd.
Yvan Beuvard, Forum Opera
Dansk operaklassiker
Orpheus Magazin
Sopran Sofie Elkjær Jensen har en fremragende, lys stemme, fast og solid i højden, og med en krystal klar diktion
Lynn René Bayley, The Art Music Lounge
Indspilningen er levende og kraftfuld. Sangerne er alle højst kompetente og ungdommeligt klingende
Ralph P. Locke, The Arts Fuse
Sine Bundgaards lysende sopran skiller sig ud, i rollen som Ingeborg
Henry Fogel, Fanfare
The recording is lively and powerful
Ralph Locke, American Record Guide
Orkestret og det suveræne kor er i god form (...) Anbefales stærkt
David Denton, David's Review Corner
Total runtime: 
123 min.
Kongemordet på nationalscenen

Af Henrik Engelbrecht

Den 22. november 1286 bliver en dansk konge myrdet i en lade i en lille landsby sydvest for Viborg. Er det hævn for en voldtægt eller et politisk motiveret drab? Eller måske begge dele? Kongen hedder Erik, med tilnavnet Klipping. Han er omkring 37 år gammel, og han bliver dræbt i Finderup Lade med 56 knivstik. Kongens militære højre hånd, marsk Stig Andersen, og otte andre stormænd bliver dømt fredløse for drabet og flygter til Norge. Men var det overhovedet dem, der stod bag danmarkshistoriens seneste kongemord?

Sagen er selvfølgelig en oplagt inspirationskilde for både digtere og malere; B.S. Ingemann behandler historien i sin historiske roman Erik Menveds barndom fra 1828, og Adam Oehlenschläger skriver tragedien Erik Glipping i 1844. Bedst kendt i dag er Otto Baches maleri fra omkring 1880-82 af de sammensvorne drabsmænd på vej væk fra den brændende lade i Finderup. I romantikken er det først og fremmest historien om, hvordan kongen (måske) forgriber sig på Stig Andersens hustru, Ingeborg, der er i centrum. Et ordentligt jalousidrab er simpelthen en bedre historie end en indviklet forklaring om politisk indflydelse og adelig rivalisering.

I 1850 ser den 20-årige komponiststuderende Peter Heise digteren Carsten Hauchs tragedie Marsk Stig på Det Kongelige Teater. Oplevelsen bliver liggende i baghovedet på Heise, selvom der går 25 år, før han for alvor realiserer sin egen operaversion af historien. På det tidspunkt har Heise slået sit navn fast som sin generations store danske romancekomponist – men anerkendelsen på operaområdet mangler stadig.

Peter Heise begynder at spille klaver som 12-årig, og efter sin studentereksamen studerer han musikteori hos komponisten A.P. Berggreen. Han supplerer uddannelsen med et studieår i Leipzig, og da han i 1853 er hjemme i København igen, begynder han at undervise i musik. Han bliver hjælpedirigent i Studentersangforeningen, og i 1857 får han et godt og sikkert job som organist og musiklærer ved Sorø Akademi. Han skriver især romancer, i begyndelsen påvirket af Weyse og senere Gade, men efterhånden kaster han sig også ud i større kompositioner for solister, kor og orkester.

Det varer ikke længe, før Heise ikke længere behøver et fast arbejde, men kan tillade sig at bruge al sin tid på at komponere. Han gifter sig som 29-årig med Vilhelmine Hage, datter af en rig købmand. Dermed kan han stort set bruge sin tid, som han har lyst til, uden at skulle tænke på at skrabe penge sammen til huslejen. Han siger jobbet ved Sorø Akademi op i 1865, og familien flytter tilbage til København.

Et af de projekter, som Heise har arbejdet på i flere år, er et syngespil med titlen Paschaens datter med tekst af Henrik Hertz. Arbejdet begyndte, allerede før Heise flyttede til Sorø, men nu, da han er tilbage i København, er der endelig tid til at komponere værket færdigt. Han indleverer det til bedømmelse på Det Kongelige Teater, som antager operaen. Partituret får lov til at ligge på hylden i flere år, indtil man omsider uropfører værket i september 1869, og selvom der er pæn og høflig modtagelse ved premieren, så bliver operaen en af de mange, der kun får et kort liv på scenen.

Men Heise opgiver ikke tanken om at skrive operaer. Allerede tilbage i 1856 har han skrevet en koncertouverture med titlen Marsk Stig, men der er stof til mere i historien om kongemordet i Finderup. Han får sin svigerinde, Elise Ploug – gift med forfatteren Carl Ploug, til at udarbejde en handlingsgang på 15 sider, og han beder derefter sin gode ven digteren Christian Richardt om at se på både Elise Plougs udkast samt på Carsten Haugs Marsk Stig og de gamle folkeviser om kongemordet.

Christian Richardt holder nøje regnskab med hvor lang tid, han bruger på arbejdet med librettoen; i alt cirka 100 timer i perioden fra 22. august til 31. oktober 1875. Han indsender teksten til Drot og Marsk til Det Kongelige Teater, og det tager kun teatrets censor Christian Molbech seks dage at svare at Stykket ved siden af sin specielle musikalske Brugbarhed tillige er en smuk Digtning, hvori en hjemlig Sprogtone med Klang af Folkevisen er heldig anslaaet og gennemført, giver det naturligvis forhøjet Værd, ogsaa for Komponisten .

Teksten er altså antaget, og nu kan Heise gå i gang med at komponere. Han genbruger koncertouverturen Marsk Stig, skrevet 22 år tidligere, til den nye opera i en forkortet udgave, og undervejs i arbejdet aftaler Heise og Richardt adskillige mindre ændringer i librettoen. Først den 21. januar 1877 noterer Christian Richardt, at arbejdet med teksten er helt afsluttet. På det tidspunkt har Heise stort set afsluttet arbejdet med de to første akter af operaen, og i oktober kan han indlevere det færdige partitur til alle fire akter til bedømmelse hos teatrets kapelmester, H.S. Paulli. Paulli noterer, at “ der intet kan være til Hinder for bemeldte Musiks Antagelse til Udførelse på det kgl. Teater .

Lidt grus kommer der nu alligevel i maskineriet. Heise har to af teatrets sangere i tankerne, da han skriver de store mandlige partier som kongen og marsken. Den 47-årige Jens Nyrop sang hovedpartiet som Selim i Paschaens datter tilbage i 1869. Han ser godt ud på en scene og har stadig en flot tenorstemme, selvom han mangler de afgørende toptoner. Den kun 32-årige baryton Niels Juel Simonsen skal synge partiet som marsk Stig, og da det går op for den selvbevidste Nyrop, at han som kong Erik skal myrdes på scenen af unge Simonsens marsk Stig, stejler han fuldstændigt. Jens Nyrop vil ganske enkelt ikke finde sig i at skulle slås ihjel på scenen af en meget yngre sanger, og han nægter kategorisk at synge partiet. Gode råd er dyre, og løsningen bliver at besætte kongens parti med skuespilleren Emil Poulsen.

70 år tidligere var det en sjældenhed at skelne mellem at være skuespiller og operasanger på Det Kongelige Teater; det var dengang helt almindeligt for en scenekunstner både at synge Mozart og spille Holberg. Selvom der sker en gennemgående professionalisering af sangerstaben på Det Kongelige Teater op gennem 1800-tallet, er der stadig ikke vandtætte skodder mellem funktionerne som skuespillere og operasangere i 1878. Emil Poulsen har en fornuftig sangstemme, men det er helt nødvendigt, at Heise skriver partiet om – endda selvom han allerede oprindelig har undgået tenorfagets absolutte toptoner af hensyn til Nyrops langt fra imponerende højde.

Heise er selv med i indstuderingsforløbet i september 1878, og for hver dag, der går, får han “ mere Blod paa Tanden, altsom det gaar bedre og bedre fremad. Jeg synes, der har været Lykke over den hidtidige Indstudering, alle synes at have Lyst og Interesse og at passe ypperlig for deres Roller ”, som han selv skriver.

Forventningerne til det nye værk er tårnhøje. Christian Richardts libretto kommer i handelen allerede et halvt år inden urpremieren, og Nationaltidende skriver samme dag, som urpremieren skal finde sted, en omtale af teksten: “ Som Digtning er ‘Drot og Marsk’ om end ikke et Stykke særdeles betydelig Poesi, dog altid et tiltalende lyrisk-dramatisk Arbeide, og Publikum har allerede afgivet sin Dom i samme Retning, thi 2det Oplag er udkommet før Opførelsen, og før en Tone af Musiken kjendes, hvilket vistnok er en enestaaende Sjældenhed i Operatekstens Historie. ” Dagen efter skriver samme avis, efter at bladets anmelder har overværet urpremieren, at værket mere ligner et “ Studie, end et fuldt færdigt Mesterværk”.

Der er flere ting, som er nyt for både publikum og anmeldere. I modsætning til den tydelige opdeling af numrene, som det københavnske publikum er vant til – for eksempel i Heises tidligere syngespil Paschaens datter – har Drot og Marsk ikke store, afsluttede arier, men derimod en stadig strøm af sammenhængende scener, hvor formen er dikteret af den dramatiske struktur. Orkestret er heller ikke længere blot rent akkompagnement, men derimod i høj grad med til at drive dramaet fremad. Selvom Heise egentlig ikke er fan af Wagners værker, er det tydeligt, at han mere end skæver til international inspiration fra både tysk, italiensk og fransk operas seneste udvikling.

Selvom publikum tager godt imod operaen ved urpremieren den 25.september 1878, er anmelderne mere delte. Nogle mener, at der mangler flere store ensemblescener, og at solopartierne slet ikke er virtuose nok. Andre peger på, at historien burde holde sig mere til de historiske fakta og i øvrigt savner den nødvendige dramatiske sammenhæng. En af anmelderne forsvarer, at kongens forhold til Ingeborg – bliver hun voldtaget eller forført? – ikke bliver uddybet i detaljer, fordi “ den afgjørende Gjerning har en saa intim Karakter, at man nødvendigvis maa nøies med Antydninger og Omtale ” – men resultatet bliver, at det, som tydeligt er en voldtægt i folkevisernes version, bliver “ tabt i dramatisk Henseende, thi det moralske Forhold bliver uklart” .

Det viser sig, at det slet ikke er en ufornuftig disposition af ledelsen at lade Emil Poulsen synge kong Erik, selvom han vokalt set slet ikke kan hamle op med resten af holdet; hans portrættering af kongen bliver fremhævet i pressen som en af de fineste præstationer ved premieren – flere mener, at han simpelthen bærer forestillingen.

Der er ingen tvivl om, at mange ser Drot og Marsk som endnu et godt trin på Heises vej til at blive en stor, dansk operakomponist. Men Heise dør under et år efter premieren, og han får dermed aldrig chancen for at vise, hvad han lærte af arbejdet med sit bud på en dansk nationalopera.

På trods af anmeldernes forbehold holder Drot og Marsk sig på repertoiret på Det Kongelige Teater frem til i dag, selvom der efterhånden bliver længere og længere mellem opførelserne. I 1922 går opførelse nummer 100 over scenen, og i 1906 er værket desuden blevet opført tre gange på operaen i Stuttgart. I1974 når man op på 184 opførelser på Gamle Scene i København, og operaen bliver desuden spillet ved to koncerter i Tivolis Koncertsal i 1983, på Den Jyske Opera i 1984 og igen i sæsonen 2000/2001, og den lanceres som tv-opera i 1988. I 2019 bliver Drot og Marsk spillet for første gang i Operaen på Holmen i Amy Lanes og Kasper Holtens iscenesættelse med Michael Schønwandt som dirigent – en produktion, som hermed er fastholdt for eftertiden i nærværende liveoptagelse.

Release date: 
februar 2021
Cat. No.: 
6.200006
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Box
Barcode: 
747313300662
Track count: 
25

Credits

Recorded live at The Opera House, Copenhagen, on 12 April, 22 May and 25 May 2019

Recording producer: Preben Iwan
Engineering: Preben Iwan
Technical assistance: Mette Due, Sebastian Eskildsen, Martin Reinwald
Editing: Preben Iwan, Mette Due
Mix and mastering: Preben Iwan

℗ & © 2021 Dacapo Records, Copenhagen

Liner notes: Henrik Engelbrecht
English translation of liner notes: Colin Roth
English libretto: Colin Roth, assisted by Eskil Irminger
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Colin Roth

Artwork: Studio Tobias Røder, www.tobiasroeder.com

Publisher: Danish Center for Music Publication, The Royal Library, Copenhagen
Distribution: Edition·S, www.edition-s.dk

This box set has been released in cooperation with DR (Danish Broadcasting Corporation) and the Royal Danish Theatre, www.kglteater.dk

Dacapo Records acknowledge, with gratitude, the support of Dansk Kapelmesterforening, Magister Jürgen Balzers Fond and Weyse Fonden