Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Reforming Hymns

Nicolaus Gottschovius
Lupus Hellinck
Orlando di Lasso
Matthaeus le Maistre
Giovanni Pierluigi da Palestrina
Mogens Pedersøn
Erasmus Rotenbucher
Arnolt Schlick
Ludwig Senfl
Johann Walter

Reforming Hymns

Fredrik Bock, Søren Christian Vestergaard, Musica Ficta, Bo Holten

Under reformationen blev salmer brugt til at ændre befolkningens verdensbillede. I Danmark blev mange af salmerne tilpasset fra middelalderlige traditioner eller lånt fra andre sprog. Som følge heraf blev også salmerne reformeret til protestantiske formål. På denne udgivelse med 30 numre går vokalensemblet Musica Ficta sammen med musikforsker Bjarke Moe for at udforske den danske reformationshymne i et internationalt perspektiv med forbindelser til europæiske musikværker fra det 16. århundrede.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.75 / $20.3 / £16.43
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.28 / $10.04 / £8.13
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.62 / $11.5 / £9.3
    Køb
  • FLAC 24bit 96kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.11 / $15.28 / £12.36
    Køb
Total runtime: 
65 min.
Salmer der reformerer og reformeres

Af Bjarke Moe

Det er naturligvis forbeholdt et lille sprogområde at synge på dansk. De salmer, menighederne sang i reformationstiden i Danmark, var for størstedelens vedkommende overtaget fra andre sprog og med brug af eksisterende melodier. Når de blev oversat eller gendigtet på modersmålet, kunne den brede befolkning være med. De danske menigheders sang var i deres oprindelse og brug tæt forbundet med europæiske traditioner.

Allerede inden reformationen blev indført ved lov i 1536, havde der været salmebøger på dansk, de fleste af dem med få eller ingen noder. Melodierne blev lært på øret, og der var i begyndelsen ikke stort behov for at formidle sangene på skrift. En væsentlig årsag var nok også, at en stor del af de sange, som den nye kirke benyttede sig af, var baseret på allerede kendte melodier. I 1569 kom den hidtil mest omfattende salmesamling, der med sirligt trykte noder viser salmesangens musikalske fundament. Bogen, der blev udgivet af københavnerprovsten Hans Thomissøn (1532-1573), fik som noget nyt status som kongeligt autoriseret. Bogen viderefører en rig arv fra middelalderkirken og trækker samtidig vigtige tråde til salmesangen i det 21. århundrede.

De professionelles sang
En stor del af sangen i de nye protestantiske kirker byggede på stærke musikalske traditioner fra middelalderen. Mange af sangene, som bar reformationens budskaber, var omarbejdede gregorianske sange. Det var melodier, hvis oprindelse ofte var uvis, men som blev tilskrevet pave Gregor den Store omkring år 600. I århundreder havde de gejstlige i skikkelse af præster, munke, nonner og professionelle musikere sunget de enstemmige melodier kirkeåret igennem.

Mange af middelalderens ceremonielle rutiner blev bevaret ved reformationen. Da odensebiskoppen Niels Jespersen (1518-1587) i 1573 lagde en sangplan for alle søn- og helligdage året igennem, var de latinske sange fra middelalderen stadig rygraden i messen. Ved kirkeårets begyndelse skulle koret i landets bykirker eller degnen i landsbyerne istemme Davids Salme 24 AD te leuaui animam meam. De gregorianske melodier fandt Jespersen værd at beholde. De var nemlig klangen af den sande kristendom. Tilmed var det sange, som var “såre gavnlige og nyttelige udi kirken”.

De gregorianske melodier gennemsyrede reformationsårhundredets kirkemusik, også de stort anlagte polyfone værker, som tidens kirkemusikere komponerede. Hofkapelmesteren i München, Orlando di Lasso (ca. 1532-1594), skrev et stort antal motetter, nemlig omfangsrige vokalkompositioner, der ofte bygger på de skriftsteder fra Bibelen, som indgik i kirkeårets messefejringer. Sådan er det med motetten over AD te leuaui animam meam, der inddrager den gregorianske melodi. Motiverne bruger Lasso som byggesten i den polyfone komposition, og dermed tager han konkret afsæt i den liturgiske melodi, der blev brugt på tværs af Europa første søndag i advent.

Hymnen Conditor alme siderum knyttede sig også til adventstiden. Melodien stammede fra det 6. århundrede, og den danske bearbejdelse, O Stierners skaber i Himmelske huss, skyldes ribebiskoppen Hans Tausen (1494-1561). I motetten, der bygger på samme hymne, bringer Ludwig Senfl (1486-ca. 1543) melodien i kanon i to af stemmerne. Senfl havde virket ved det tysk-romerske kejserhof i mange år, og han stod i tæt kontakt til Martin Luther (1483-1546), der satte stor pris på hans musik. Der findes en kopi af værket i nogle stemmebøger, som stammer fra Christian III’s hof. Her er altså tale om et internationalt repertoire, der også fandt vej til Danmark.

Fra professionel sang til folkesang
Den protestantiske gudstjeneste byggede grundlæggende på den romerske messe. I formessen anråber menigheden anført af præsten om forbarmelse med det græske Kyrie eleison. Den kyriemelodi, som i romerkirkens Graduale Romanum kaldes Kyrie Missa II, repræsenterer melodiens grundform. Melodien blev længe brugt i den katolske kirke, blandt andet komponerede den romerske kapelmester Giovanni Pierluigi da Palestrina (1525-1594) en messe, hvor brudstykker af melodien indgår. Ved siden af den oprindelige form af den urgamle melodi, med den helt enkle tekst Kyrie eleision, Christe eleison, Kyrie eleison, findes en troperet version, nemlig en ordrig latinsk version, der udfylder de ellers lange toneforløb på den samme stavelse. Denne Kyrie fons bonitatis kendes fra 900-tallet og blev også brugt efter reformationen i Danmark, blandt andet som en højtidelig sang pinsedag.

Størstedelen af kirkeåret brugte man danske tekster til de gamle kyriemelodier, og disse fordanskninger viser overgangen fra den professionelle gregorianske sang til en mere folkelig sang. Kyriemelodien med eftersætningen Gud Fader allsom høyeste trøst er den samme som Kyrie fons bonitatis, men nu med dansk tekst. Den skulle bruges mere end 40 gange om året ifølge Jespersens ordning.

Fra 1620 er der bevaret en femstemmig sats komponeret over netop denne kyriemelodi. Komponisten er den kongelige vicekapelmester Mogens Pedersøn (ca. 1583-1623). Satsen vidner om, at man ikke nøjedes med at synge melodierne enstemmigt i kirken. Pedersøn foreslog selv, at man sang den femstemmige sats pinsedag, måske i stedet for den enstemmige melodi. Meningen var nok, at den fyldige femstemmige musik skulle kaste ekstra glans over gudstjenesten på en af årets største helligdage. På den måde blev polyfoni en erstatning for den ordrige latinske tropering.

Fra verdslig sang til salme
En anden væsentlig musikalsk strøm, der bidrog til at bære det protestantiske budskab, var verdslige melodier. Allerede fra den tidlige reformationsbevægelse i 1520’erne findes salmer, der er omskrivninger af verdslige viser. En af dem, som gjorde det til sit speciale, var Hans Sachs (1494-1576). Det var ham, der i et langt digt om Luther og reformationen udpegede Luther som Nattergalen fra Wittenberg. Sachs omskrev verdslige viser til salmer og udgav dem, og flere af dem fandt vej til de danske salmebøger. En af de gamle sange, som Sachs omarbejdede, var Maria Zart/ von edler art, som i hans bearbejdelse blev en sang til Jesus. Allerede i den tidlige reformationstid kom salmen i dansk oversættelse som O Jesu bold met megit vold. Melodien blev også brugt til andre tekster, hvilket vidner om den betydning, de folkelige melodier fik i reformationsbevægelsen. En nyskrevet salme, Ich seüfftz vnd klag/ vil lannger tag, bruger samme melodi.

Også O Christe huor vaar din kundskaff er en salme, som Sachs baserede på en vise, nemlig Rosina, wo was dein Gestalt. I det oprindelige digt fortæller sangeren Rosina, at hvis prins Paris havde set hende, havde han helt sikkert givet sit æble til hende – altså det æble, som han skulle give til den smukkeste kvinde. Sachs’ salme bliver en slags parafrase over Paris-historien med en temmelig polemisk retorik: Hvis de romersk-katolske paver virkelig havde forstået Kristus, havde de ikke handlet, som de gjorde.

Salmesang foregik også uden for kirkens mure. I sin salmebog skrev Thomissøn, at bogen kunne bruges i kirker, skoler og huse. Heri ligger nøglen til at forstå, at salmer og sang gennemsyrede dagligdagen i 1500-tallets Danmark, også i private hjem. Her blev salmer brugt ved private andagter, og derfor indeholder Thomissøns salmebog sange til bordbønner, morgen- og aftensange samt salmer til at akkompagnere snart sagt enhver begivenhed i et menneskes liv fra vugge til grav.

Dig Herre mild/ ieg tacke vil er en kombineret morgen- og aftensang fra Thomissøns salmebog. Melodien stammer fra en kunstvisetradition med melodier, der var beregnet til at blive sunget af professionelle sangere i en udsmykket og virtuos stil. Denne type melodier var ikke nødvendigvis den almindelig menigheds repertoire, men melodierne kunne bruges hjemme, hvis man havde evnerne.

I særligt musikalske hjem sang man også flerstemmigt. Den tostemmige sats Von edler art/ geporen ward bygger på den netop omtalte kunstvisemelodi. Teksten handler om Jesusbarnet, og satsen viser, at sådanne melodier florerede i protestantiske kredse, og at de i 1500-tallet var populære i musikalsk samvær to og to.

Reformationens nye kernesalmer
I den koralbog, som den danske folkekirke benytter i dag, indgår 58 melodier, der også er med i Thomissøns salmebog. Det svarer til cirka en fjerdedel af Thomissøns melodier. Det vidner om, at salmebogen for 450 år siden lagde et solidt fundament for salmesangen i Danmark. Set fra et nutidigt perspektiv kan salmer som Fader vor udi Himmerig, Nu bede vi den helligånd og Krist lå i dødsens bånde ses som kernesalmer i en luthersk tradition. Grunden til denne betydning blev lagt allerede i 1500-tallet og for de to sidstnævnte endnu tidligere.

Drenge fra latinskolerne i de danske købstæder var kernen i de kor, som sang i kirkerne. Der var sang på skoleskemaet hver dag i tidens latinskoler, gerne en time eller to. Skolernes værdisæt byggede på en luthersk teologi, der beskrev, at sang var et effektivt middel til at udbrede evangeliet, og desuden var musik til gavn for det enkelte menneske: Luther mente, at musik jog det onde bort og ansporede til gode tanker.

Det kommer tydeligt til udtryk i den såkaldte wittenbergske korsangbog, nemlig komponisten Johann Walters (1496-1570) Geistliches Gesangbüchlein. Samlingen udkom første gang i 1524 med forord af Luther, og den indeholder 43 fir- og femstemmige kompositioner, overvejende baseret på de nyskrevne protestantiske salmer, som Luther og kredsen omkring ham skrev i 1523 og 1524. Værket står som et ikon for den lutherske musik. Samlingen præsenterede de nye protestantiske salmer – ikke til brug for menigheden, men beregnet til korisk opførelse. Luther formulerede her, at sangene kunne synges flerstemmigt, så ungdommen kunne opdrages i musik. En salme var altså ikke kun enstemmig fællessang til brug for menigheden: Den var udgangspunkt for mange forskellige opbyggelige handlinger, herunder flerstemmig sang.

Fader vor vdi Himmerig er den danske oversættelse af Luthers pædagogiske gendigtning af den bøn, som Jesus lærte sine disciple. Hver af de ni strofer citerer og forklarer en linje i bønnen. Melodien, som menes at være skrevet af Luther selv, blev grundlag for talrige kompositioner. Mogens Pedersøns femstemmige udsættelse fortsætter den walterske tradition med flerstemmige udsættelser af koralmelodierne. En anonym orgelkoral fra Gdańsk repræsenterer derimod en form for musikalsk refleksion over koralen, der ikke var strengt knyttet til kirkens ritualer.

Nu bede wi den hellig Aand er en af de mest brugte salmer i reformationstiden. Første strofe er kendt på tysk helt tilbage til 1200-tallet, mens melodien er overleveret fra 1400-tallet. Luther reviderede den gamle strofe og digtede yderligere tre. Hans salme blev trykt i 1524, og allerede fem år senere blev den trykt på dansk. Ifølge Jespersen skulle den synges cirka 55 gange om året.

Walters udsættelse af Nu bitten wyr den heyligen geyst indleder hans ikoniske korbog og giver indtryk af, hvor vigtig salmen var. Walters efterfølger som hofkapelmester ved kurfyrsten i Dresden, Matthaeus le Maistre (ca. 1505-1577), skrev også talrige vokalkompositioner baseret på lutherske salmer. Hans seksstemmige sats over Nv bitten wir den heiligen Geist er på kunstfærdig vis bygget op omkring to stemmer, der bringer koralmelodien i kanon. Også Mogens Pedersøn lavede en flerstemmig udsættelse af salmen.

Luthers salme Christ lag ynn todes banden er en bearbejdelse af en middelalderlig påskeleise, det vil sige en folkelig religiøs sang, som er karakteristisk ved den afsluttende linje kyrie eleison eller forkortet kyrieleis, deraf betegnelsen leise. Den danske oversættelse Christ laa i Dødsens baande kendes fra den ældste bevarede danske salmebog fra 1529. Luthers tyske salme er med i Walters samling i firestemmige og femstemmige udsættelser. Orgelstykket over salmemelodien slutter cirklen, for den er baseret på en korsats fra en samling af samme tilsnit som Walters, udgivet netop til gavn for tyske skoleelever.

“Hver med sit næb”
I dag synger vi salmer på en anden måde, end man gjorde for over 450 år siden. Mange ting har ændret sig siden den gang. En af dem er, at idealet nu om stunder dikterer os at synge salmer i fællesskab taktfast og på samme måde. En fornemmelse af, at reformationstidens kirkegængere sang på en anden måde, får man ved at se på sammenhængen mellem tekst og toner i de gamle salmebøger.

Som poesi er reformationstidens danske salmer karakteriseret ved at være rytmisk frie. Det, som strukturerer digtene, er de betonede stavelser, mens de ubetonede frit kan variere i antal og placering. Derfor kan sammenhængen mellem stavelser og toner være forskellig fra strofe til strofe. Sådan er salmer ikke mere. Efter den metriske reform i 1600-tallet blev reformationstidens salmer skrevet om til en form, som er tættere på den nutidige. Forskellene mellem dengang og nu skinner også igennem i de enstemmige salmer, og hvis melodier stadig bruges i dag. Der var ingen faste regler for, hvordan teksten skulle fordeles. Så for at vise, hvordan det varierende antal stavelser kan indpasses i en melodi, synges alle syv strofer af salmen Christe du est den klare dag. For en syngende menighed har denne frihed nok betydet, at hver sang salmen på sin egen måde. Det vigtige var ikke de fælles rammer for sangen, men at alle deltog i gudstjenesten.

Teksten til salmen er baseret på den middelalderlige hymne Christe qui lux es et dies, mens melodien bygger på et verdsligt forlæg. Salmen indgår i mange forskellige salmebøger i reformationsårhundredet, og her ser man, hvordan den (ligesom mange andre salmer) er blevet sunget på vidt forskellige måder. Salmen blev også genstand for vokalkompositioner. Den rostockske organist Nicolaus Gottschovius (1575-ca. 1620) komponerede ofte stort anlagte motetter. I Christ der du bist der helle tag bruger han Walters grundlæggende teknik med at citere hele melodien fra ende til anden. Men samtidig kombinerer han sin fremgangsmåde med den friere stil, som vi hørte i Orlando di Lassos motet.

Release date: 
januar 2023
Cat. No.: 
8.226142
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943614228
Track count: 
30

Credits

Recorded at KoncertKirken, Copenhagen, on 6–8 January 2022 and at Trinitatis Kirke, Copenhagen, on 19 February 2022

Recording producer: Viggo Mangor
Sound engineering, editing, mix and mastering: Viggo Mangor

℗ & © 2023 Dacapo Records, Copenhagen

Idea, research and curation: Bjarke Moe, PhD in musicology with special focus on music history in Denmark and northern Europe. He is senior editor at Society for Danish Language and Literature.

Reforming Hymns, by Bjarke Moe, translated from the Danish by Colin Roth
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Hayden Jones

Released in cooperation with Society for Danish Language and Literature, www.dsl.dk

The CD is resulting from the research project “Music and Language in Danish Reformation Hymns” carried out by Society for Danish Language and Literature. See further material on: www.salmer.dsl.dk

With support from Carlsbergfondet, Velux Fonden, Dansk Tennis Fond and Koda Kultur

randomness