Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Disappearer

Mads Emil Dreyer

Disappearer

NEKO3, Lauren Wuerth, Mads Emil Dreyer

Disappearer viser Mads Emil Dreyer i selskab med NEKO3, hvorfor han regnes blandt de mest raffinerede og originale komponister i Danmark netop nu. Albummet begynder som et eventyr af frossen musik, der glimter og langsomt begynder at tø under en kølig vintersol i en uvirkelig verden, hvor det er svært at afgøre, hvor den akustiske musik hører op, og den elektroniske begynder.

 

Køb album Stream

LP

  • LP
    LP Standard
    190,00 kr.
    €25.49 / $27.74 / £21.73
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    56,00 kr.
    mp3
    €7.51 / $8.18 / £6.41
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    70,00 kr.
    CD Quality
    €9.39 / $10.22 / £8.01
    Køb
  • FLAC 24bit 48kHz
    86,00 kr.
    Studio Master
    €11.54 / $12.56 / £9.84
    Køb
NEKO3 © Niklas Ottander
Værker, hvis vuggevisekarakter og klarhed afdækker de strenge processer under overfladen.
Andrew Mellor, Magasinet Klassisk
Mads Emil Dreyers debutalbum er en mesterlig opvisning i ydmygt angreb. Bag musikkens lette, lokkende ydre gemmer sig et besættende mørke, som fortærer lytteren, næsten uden man opdager det.
Sune Anderberg, SEISMOGRAF
Total runtime: 
44 min.
Længere ind i isslottet

Af Tim Rutherford-Johnson

Forsvindere 2 af Mads Emil Dreyer begynder som et eventyr. Den børnerimslignende karakter skyldes et celestes blide klokkeklang og vibrafonens støtte, enkle puls. Men det er også frossen musik, der glimter og langsomt begynder at tø under en kølig vintersol. Efterhånden som klangfladerne tager til og afslører skjulte rum mellem sig, kommer jeg til at tænke på den unge pige Unns første møde med isslottet i Tarjei Vesaas’ roman af samme navn – et frossent vandfald, som den strømmende flod har opslugt til ”en fortryllet verden af små tinder, lodrette flader, tilisede kupler, bløde kurver og uigennemskuelige mønstre.

Langsomt udvikler Dreyers musik sig ved at tilføje strøget vibrafon og tempelbækkener, korte indslag af klokkespil og skiftende overtonenuancer. Men efterhånden som lagene af klokker og strøget metal lidt efter lidt vokser frem og fortættes, kommer der også diskrete antydninger af noget blinkende lige på den anden side, lige uden for synsfeltet. En underliggende magi, eller måske en uhyggelig skabning, en skikkelse på vej ud af syne ind i mørket. Men det er også helt i orden, siger musikken. Lyt blot: molbevægelsen er kun en blues-vending. Jeg morer mig bare med at opbygge sindrige tårne og hemmelige nicher med akkorderne. Undskyld, hvis jeg gjorde dig urolig.

De fire værker på dette album – to med titlen Forsvindere, to med titlen Vidder – er komponeret efter samme principper. Hvert af dem kombinerer en lille gruppe akustiske elementer med live-elektronik. Elektronikken består af korte stumper med instrumenterne, som under opførelsen samples til loops og sendes tilbage. Det er disse loops, hvor de levende musikere møder sig selv, der opbygger lagene af lyd ligesom lagene i isslottet. Ligesom Unn er musikken nødt til at råbe – ”Hallo!” – ud i det tomme rum, og forbløffet lytte til det ekko, der kommer tilbage. Men i denne uvirkelige verden er det svært at afgøre, hvor den akustiske musik hører op, og den elektroniske begynder. Højttalerne er anbragt tæt på musikerne, og lydene er kun minimalt bearbejdet, så det er nærmest umuligt at høre forskel på dem. Virkelighed og ekko, genstand og rum flyder sammen.

Ekkoet længere fremme lokker os til at langsomt at gå længere ind i isslottet, opdage skjulte værelser og gange, se flere og flere af dets glimtende detaljer. Vidder 1 bruger lag af luftige basfløjtetoner til at skabe en spøgelseslignende mur. Forsvindere 1 føjer noget tøvende til klokkespil, tempelbækkener, vibrafon og celeste ved hjælp af fraser, der for hvert nyt lag falder til ro og begynder forfra. Mest slående føjer Vidder 4 elektroniske glissader til loops af orgel- og harmoniumtoner, som for at smelte den minutiøst opbyggede mur omkring os.

Og mens vi bevæger os længere ind i mørket og kulden, blive de skyggelignende skikkelser også mere håndgribelige. De hule fløjtelyde i Vidder 1 kalder som et skib i tåge, de stadig langsommere fraser i Forsvindere 1 lyder som en spilledåse i færd med at gå i stå, og glissaderne i Vidder 4 vakler usikkert, som om instrumenterne selv er ved at miste pusten – hver for sig antyder de en verden, der ikke længere er til at stole på eller forudsige. Den svajer og vakler og skal konstant have nye impulser for at komme på fode og på ret kurs. Det er vigtigt for Dreyer, at der i samtlige tilfælde er tale om live-optagelser – med alt hvad dertil hører af mangler og udefrakommende lyde. ”For mig er det musik, der fungerer bedst i en koncertsal og der kan indfange den stemning, jeg har været interesseret i at fastholde”, siger han. ”Ikke den polerede studieoptagelse med fejlfrit spillende musikere og perfekt kalibreret elektronik, men snarere live-situationen med alle de små uregelmæssigheder, der helt naturligt følger med.” Sagt på en anden måde er ikke tale om perfekte genstande, der er indfanget og sat på pinde bag glas. Det er miljøer, for ikke at sige levende væsener.

Det er også vigtigt for Dreyer at komponere i serier, og foreløbig findes der to værker med titlen Forsvindere og syv med titlen Vidder for besætninger spændende fra solobasfløjte til fuldt orkester. Hver serie tager afsæt i en enkelt idé og udforsker den fra mange forskellige vinkler; andre omfatter Lys for akustiske instrumenter, elektronik og lys og Miniature for instrumenter med elektroniske omformere (små højttalere) på for at ændre lyden. Dreyer komponerer ofte ved at vende tilbage til den samme idé og de samme principper, ved at udbygge, trænge dybere ind eller dreje en smule. På den måde er det muligt både at konstruere en verden og afprøve dens grænser, en måde at fortsætte på uanset hvad der måtte dukke op. Udgangspunktet, siger han, ”er et ønske om at udforske et område, det være sig æstetisk, stilistisk eller teknisk. Det har gavnet min nysgerrighed at forudsætte, at et enkelt værk ikke nødvendigvis behøver at udfolde hele konceptet, men at jeg kan udforske det i løbet af flere kapitler.”

Dermed udforsker serierne Vidder og Forsvindere også forskellige måder at udvikle akustiske instrumenters lyd på gennem elektroniske loops og livesampling. Den ene koncentrerer sig om rytmiske metalklokker, mens den anden anvender samme principper på lange toner fra blæseinstrumenter, tangentinstrumenter og stemmer. Dermed kan de modsatrettede forestillinger om enorm udstrækning og forsvinding samles i en enkelt forestilling. Samtidig udvider de seks værker i Lys-serien de elektroniske interaktioner visuelt gennem rækker af lamper, der bliver aktiveret af forskellige tonehøjder. Og Miniature-serien vender sig indad ved at integrere akustiske og elektroniske lyder ved brug af omformere. Værelse efter værelse, alle på samme tid ens og forskellige.

Inde i isslottet går Unn skælvende af kulde og frygt og spænding fra det ene ekstraordinære værelse til det andet. Ved at klemme sig gennem en mindre åbning end de foregående kommer hun ind i et rum, hvor der løber dråber af smeltevand ned ad væggene – et rum af tårer. ”Det gjorde hende mere og mere trist – i et sådant rum gav det ingen mening at kalde på eller blive kaldt på af nogen. Hun ænsede ikke engang larmen fra vandet.” Hun tager mere og mere tøj af for at kunne komme gennem mindre og mindre døråbninger og bliver til sidst uundgåeligt fortæret af isen og dør. I landsbyen udenfor går eftersøgningen i opløsning uden resultat. Hun er lige kommet dertil, er genert og kender ikke rigtig nogen, og da det bliver forår, og isen smelter, falmer også mindet om hende, hun forsvinder. Helt så grumt et sted fører Dreyer os dog ikke hen, men indimellem bliver det antydet som en fjern rand af mørke om eventyret.

Release date: 
februar 2024
Cat. No.: 
DAC-LP012
FormatID: 
LP
CoverFormat: 
LP Standard
Barcode: 
747313295425
Track count: 
4

Credits

Recorded live from 2016 to 2020 by Alma Hede and Mads Emil Dreyer
Mixing and mastering by Peter Barnow

℗ & © 2024 Dacapo Records, Copenhagen

Deeper Into the Ice Palace, by Tim Rutherford-Johnson, translated from the English by Jakob Levinsen
Cover design by Sine Jensen 

Publisher: Edition·S, www.edition-s.dk

Supported by Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Dansk Solistforbund, Koda Kultur, Sonning-Fonden, and Solistforeningen af 1921