Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 150 år

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 150 år

Gennem 150 år har Det Kongelige Danske Musikkonservatorium manifesteret sig som en af de centrale institutioner i dansk musikliv. En lang række af musikkens store profiler, skabende såvel som udøvende, har haft deres virke på DKDM, og med dette bokssæt bestående af 12 cd’er tegnes et enestående klangligt portræt af DKDM og væsentlige sider af dansk musik fra slutningen af 1800-tallet og frem til vor tid.

 

Køb album Stream

CD

  • CD
    Box
    299,00 kr.
    €40.11 / $43.65 / £34.2
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    259,50 kr.
    mp3
    €34.81 / $37.89 / £29.68
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    299,00 kr.
    CD Quality
    €40.11 / $43.65 / £34.2
    Køb
Rosenørns Allé 22, København. © Christopher Adam
Det er en særlig fornøjelse, at konservatoriets eget symfoniorkester - uden en eneste assistent fra de etablerede fagpersoners rækker - fylder en hel cd
Toke Lund Christiansen, Opera Lounge
Total runtime: 
870 min.
Rektors forord

af Bertel Krarup, rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Siden 2. januar 1867 har konservatoriet udbudt uddannelse i musik og dermed nu i 150 år. Dette fejres her i 2017 med særlige koncerter, konferencer, masterclasses, festivaler og ­andet godt.

Jubilæet markeres desuden med udgivelsen af en portrætmosaik om konservatoriet i bogform og med nærværende CD-boks. Dette veritable klangdokument rummer optagelser af en række centrale udøverprofiler blandt DKDM’s undervisere gennem mere end trekvart århundrede samt værker af markante komponister med tæt tilknytning til konservatoriet lige siden grundlæggelsen.

Bortset fra en enkelt optagelse, der daterer sig helt tilbage til 1898, er det i sagens natur kun de udøvere og den klangverden, der er dokumenteret via 78-ere, LP-er og cd-er, som er med her. Når det er sagt, har det været ambitionen, at udvalget af optagelser skulle fremstå passende fyldigt og nogenlunde jævnt fordelt helt frem til nu.

12 cd’er kan umiddelbart lyde af meget. Men når så mange års musik fra en af de centrale musikinstitutioner i dansk musikliv skal dokumenteres, er det ikke meget. Der vil uundgåeligt være nogle, som vil efterlyse udøvere og komponister, som ikke er kommet med. I det lys skal CD-boksen derfor primært anskues som en portrætskitse af konservatoriet i lyd og klang. Ord indgår imidlertid også – i form af denne fyldige booklet med to større artikler af henholdsvis docent Toke Lund Christiansen og tidligere lektor ved Københavns Universitet Jens Brincker.

Toke Lund Christiansen har skrevet et essay, hvor han i en slags tankeslot tager os ved hånden og lader os møde mange af de repræsenterede udøvere (og enkelte komponister) i DKDM’s domicil i perioden 1905-2008: Bygningen på H C Andersens Boulevard 36 og den i 1972 tilføjede nabobygning Niels Brocks Gade 1. Det er nu ni år siden, at konservatoriet flyttede til nye enestående rammer i Vilhelm Lauritzens tidligere Radiohus på Rosenørns Allé. Det afspejles naturligvis også, idet adskillige af optagelserne er lavet i konservatoriets legendariske koncertsal. F.eks. optagelserne med DKDM’s symfoniorkester fra henholdsvis 2015 og 2016 men også optagelser fra den tid, da det var DR’s koncertsal.

Den store artikel om komponisterne står Jens Brincker for. De er beskrevet både hver især og sat i en større musikhistorisk sammenhæng, der også inddrager elementer fra konservatoriets historie.

Udvalget af optagelser er for udøvernes vedkommende primært foretaget af Toke Lund Christiansen og professor Tim Frederiksen, mens komponisterne og deres værker primært er udvalgt af professor Niels Rosing-Schow og undertegnede. Ud over rensning og matricering af materialet har Claus Byrith også en væsentlig aktie i udvalget, idet han ud fra sin legendariske viden om eksisterende danske optagelser løbende er kommet med forslag, som i flere tilfælde er kommet med.

Jeg er alle de nævnte bidragydere en meget stor tak skyldig, ligesom jeg vil udtrykke en varm tak til dacapo for et fremragende samarbejde omkring udgivelsen.

Til slut en hjertelig tak til Augustinus Fonden for substantiel økonomisk støtte. Jeg håber, at boksen vil tjene som en attraktiv og afvekslende afspejling af den skønne og medrivende musik, der har lydt og lyder på den jubilerende institution.

Release date: 
september 2017
Cat. No.: 
8.201202
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Box
Barcode: 
636943120217
Track count: 
215

Credits

© 2017 Dacapo Records, Copenhagen
p 2017 Dacapo Records, Copenhagen, except for the following recording material courtesy of:

p 1979 Deutsche Grammophon (Universal Music Denmark), DG 2531 34 CD 2 (8-9)
p 2001 Danacord Records, DACOCD 561 CD 3 (4-6)
p 2014 Danacord Records, DACOCD 648 CD 6 (1-3)
p 2016 CDKlassisk (Olufsen Records), CDK1158-60 CD 6 (7-8)
p 1998 Classico (Olufsen Records), CLASSCD 233 CD 8 (6-8)
p 2015 HvB Records, HVB1501 CD 9 (5-6)
p 1985 Point Records (OH Musik), PLP 5058 CD 11 (14)

Liner notes: Jens Brincker, Toke Lund Christiansen, Bertel Krarup and Claus Byrith
English translation: James Manley
Proofreader: Svend Ravnkilde

Booklet editorial: Rikke Hjortkjær and Kristian Lønsted
Graphic design: Denise Burt, elevator-design.dk

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (the Royal Danish Academy of Music) acknowledges, with gratitude, the financial support of Augustinus Fonden, Beckett-Fonden and Solistforeningen af 1921

This release is produced in a cooperation between the Royal Danish Academy of Music and Dacapo Records

randomness