Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Den Danske Revy 1945-50, Vol. 4

Den Danske Revy 1945-50, Vol. 4

Hvor 2. Verdenskrig havde betydet streng teatercensur og en bred vifte af forbud, både på scenen og i dagliglivet, bragte befrielsen det danske folk en euforisk glæde over alt det, som nu var tilladt. Den femte maj 1945 blev et vidunderligt vendepunkt, og fra de danske revyscener strømmede spontant en række unikke vidnesbyrd om den løsslupne stemning, som var i Danmark i årene efter den tyske besættelse.

På de fire cd'er, som afrunder den store danske revyserie, er glade minder om befrielsen som Aft'nen til den femte maj med Ole Monty og Visen om Montgomery med Osvald Helmuth - men også mere alvorlige viser som konfronterer dem, som under krigen havde gået tyskernes ærinde; bl.a. Glem det nu ikke med Ludvig Brandstrup og Tysk genfortælling med Gerda og Ulrik Neumann.

Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
71 min.

1. Kom til Norge min far
(M: Inger Christrup / T: Erik Letb; opt.1949)
Erika Voigt

Fra ABC Revyen 1949, ABC Teatret. En udførlig beretning om en skitur til toner af den særdeles musikalske Inger Christrup. der sammen med Max Leth leverer akkompagnementet. De to fremragende pianister morede sig under forestillingen med at introducere nummeret med de indledende strofer til Griegs klaverkoncert i a-mol. Det har indspilningen desværre ikke fundet plads til, men til Norge kommer vi under alle omstændigheder.

2. Det er så ligetil
(M. & T: Knud Pheiffer; opt. 1949)
Bodil Steen

Fra ABC Revyen 1949, ABC Teatret. Ifølge Berlingske Tidendes Svend Kragh-Jacobsen ødelagde Bodil Steen sine viser en for en ved den fuldkommen uudholdelige foredragsmaner, hun havde lagt sig til. Det var synd - oven på alt det festlige, hun kom med i fjor.\ Hver lille dans

3. Hver lille dans
(M: Inger Christrup / T: Knud Pheiffer; opt. 1949)
Bodil Steen

Fra ABC Revyen 1949 , ABC Teatret. Politikens H.St. skrev: "Viserne var hun ikke så heldig med, skylden var ikke alene forfatternes. En revyvise kræver flere toner. Bodil Steen har tillagt sig en alt for fast facon. "Det bør tilføjes, at tonerne her er komponeret af Inger Christrup, at der er flere af dem, og at de i sammenhæng vidner om et fornemt musikalsk gehør. Sødmefyldt kvalitet renset for forudsigelige banaliteter.

4. Jeg sidder og syr
(M: Livingstone & Evans / T: Knud Pheiffer; opt.1949)
Bodil Steen

Fra ABC Revyen 1949, ABC Teatret. Inspirationen til denne vise kom ikke alene fra en avisnyhed om en systue, der var blevet afsløret som bordel, men baserede sig også på kombinationen med tiden s store amerikanske hit Buttons and Bows, Oscarvinder fra filmen "Paleface". Bodil Steen fortalte senere, at visen, i anledning af at den blev bragt i et radioprogram, fik en nærliggende og sagesløs systue til at føle sig så generet af en pågående interesse fra nysgerrige mænd, at lederen og personalet klagede til ABC teatret og ville have visen strøget. Fribilletter til og drinks før forestillingen klarede problemet.

5. Vi skal gå
(M: Niels Perne & Sven Paddock / T: Erik Leth; opt.1949)
Elga Olga og Ib Schønberg

Fra Cirkus Revyen 1949, Teltet, Dyrehavsbakken. Om Elga Olga hedder det i Svend Kragh-Jacobsens anmeldelse, at "hun er for øvrigt god i alt, hvad forfatterne lader hende mase med. Også her hvor hun er sammen med Ib Schønberg i en vandrevise. Det er sjovt og folkeligt".

6. Den sidder lige, hvor den skal
(M: Hans Jørgen Jensen / T: Erik Leth; opt. 1949)
Elga Olga

Fra Cirkus Revyen 1949, Teltet, Dyrehavsbakken. Denne vise blev af Berlingske Tidendes Svend Kragh-Jac obsen udnævnt til sommerens grinagtigste revyvise. Den blev sunget, 'så Oscar Holsts cirkustelt ved premieren duvede under bifaldet. Folk var ellevilde, og successen stort i hus med den - men den blev også sunget som den skulle."

7. Don Kosakkerne
(M: Sven Gyldmark / T: Erik Leth; opt. 1949)
Ib Schønberg

Fra Cirkus Revyen 1949, Teltet, Dyrehavsbakken. "Ib Schønbergs bedste er kosakvisen om alle de russiske opfindelser; den sang han med underfundighed," mente Svend Kragh-Jacobsen fra Berlingske Tidende.

8. Lige ned med nakken
(M: HansJørgen Jensen / T: Erik Leth; opt. 1949)
Birgitte Reimer

Fra Cirkus Revyen 1949, Teltet, Dyrehavsbakken. Blandt revyens nye unge talenter var der en, der gjorde særligt indtryk på Berlingske Tidendes Svend Kragh-Jacobsen, der mente, at: "bedst klarede den rappe Birgitte Reimer sig; hun har charme, hun er fiks, hun kan blive til noget - også i revyfaget."

9. Grundlovsvalsen
(M: Axel Thingsted / T: Mogens Dam; opt. 1949)
Ib Schønberg

Fra Cirkus Revyen 1949, Teltet, Dyrehavsbakken. Grundlovens 100 års dag, der blev fejret med megen festivitas både på Christiansborg og ved en gallaforestilling i Det Kgl. Teater, fik også i denne revy en særlig hyldest, "som måske nok vil gøre sig, selvom det var en tynd kop te",  mente Berlingske Tidendes Svend Kragh-Jacobsen.

10. Kom hjem, kom hjem
(M: Kjeld Nørregaard og Niels Rothenborg / T: Epe og Poul Sørensen; opt. 1949)
Osvald Helmuth

Fra Dagmar Revyen 1949, Dagmar Teatret. I premiereanmeldelsen skriver Politikens Frederik Schyberg: "Aftenens store stik tog han hjem med sangen "Oh, kom dog hjem" på melodi fra La Traviata "fra Provences blomsterdal etc". Det var gøgl i den store, glade stil - og mens han sang den, gjorde han både sig selv og publikum glad . Det er altid et godt øjeblik i en teateraften, når denne særlige uforvekslelige stemning af glæde melder sig - af gensidig glæde, når kunstneren og publikum inspirerer hinanden. Det blev aftenens øjeblik, og det forplantede sig som en art overstadig vildskab til Osvald Helmuth. Der var triumf i luften. "

11. Herlig en sommernat
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Sørensen; opt. 1949)
Osvald Helmuth

Fra Dagmar Revyen 1949, Dagmar Teatret. Denne revy var en såkaldt idérevy med undertitlen "Pengene eller livet" (i denne forstand: materialisme eller poesi), men den blev ingen succes. Revyen måtte fornyes, og Osvald blev, ifølge Politikens Frederik Schyberg, dens redningsmand: "Himmel, hvilke kræfter der dog er i den mand, når han slipper sig selv løs på slap line og ikke har nogen ramme, nogen handling, nogen mening at skulle indordne sig under og lade sig hæmme af og stå til ansvar for - men bare har sig selv at tage hensyn til." Visen her bliver også rost, pudsigt nok på grund af dens originale ide.

12. En lille forfulgt uskyldighed
(M: Kai Normann Andersen / T: Epe og Poul Sørensen; opt. 1949)
Osvald Helmuth

Fra Dagmar Revyen 1949, Dagmar Teatret. "Osvald Helmuth var aftenen værd. Ustyrlig, snurrig, koncentreret, morsom i det lille og i det store, det vilde og det stille gøgl," skrev Politikens Frederik Schyberg , der til sidst spurgte, om det da ikke var muligt at bruge dette kæmpetalent i en rigtig revy.

13. Vikingevalsen
(M: Kai Rosenberg / T: Flemming Geill; opt. 1949)
Osvald Helmuth

Fra Dagmar Revyen 1949, Dagmar Teatret. I 1500 året efter at den første danske viking havde sat foden på engelsk jord, sendte Danmark en repræsentation til England. Det skete med snekken "Hugin", der var bygget i Frederikssund som en tro kopi af et originalt vikingeskib. Bemandingen bestod af garvede roere, der i forvejen havde fået nogle måneder til at opnå den fornødne skægvækst samtidig med, at de fik syet dragter, kopie ret på Nationalmuseet. Den krævende og farefyldte, men succesrige tur dannede indledningen til vikingespillene i Frederikssund.

14. Det eneste jeg ønsker mig
(M: Amdi Riis / T: Arvid Muller; opt. 1949)
Bodil Steen

Fra "Festfyrværkeri", Tivoli Teatret 1949. Sjældent har en revyvise opnået en så sæsonbetonet popularitet som denne, der i årevis var en fast bestanddel af radioens hilsen- og ønskeprogrammer i december måned. Med en uimodståelig barnlig troskyldighed sang B.S. sig ind i alle julehjerter.

15. Sig goddag med en sang
(M: Amdi Riis / T: Arvid Müller; opt. 1949)
Bodil Steen

Fra "Festfyrværkeri", Tivoli Teatret 1949. Optagelsen her er en såkaldt refrænudgave med kun et vers. Melodien, der lever op til den optimistiske tekst, blev helt klart denne sommers "syng og fløjt med" -vals. Sid Merrimans orkester spiller.

16. Det kan man ikke se på Tornerose
(M: Amdi Riis / T: Børge Müller; opt. 1949)
Bodil Steen

Fra "Festfyrværkeri", Tivoli Teatret 1949. Med en musikalsk spidsfindighed hentydes til Rådhuspladsen i København, hvor teksten fokuserer på visse unge damers gøren og laden. Derefter langes der ud efter en artikel i dagbladet Land og Folk, der stiller den rumænske politiker Ana Pauker's vej til magten i et romantisk og rosenrødt lys. Ana Pauker blev efter et ophold i Moskva 1941-44 generalsekretær i det rumænske kommunistparti, sit lands udenrigsminister 1947 og 1949 samt viceministerpræsident. Endnu en "Tornerose" får sin sag for: Cleo Brisson, den berømte og populære Carl's ægteviv og utrættelige supporter, der heller ikke undstår sig for at give sin begejstring til kende, når hun som sædvanlig overværede Carl's optræden.

17. Vi skal aldrig gøre det mere
(M: Hans Schreiber / T: Knud Pheiffer; opt. 1949)
Ole Monty og Dirch Passer

Fra Fiffer Revyen 1949, "Montmartre" (fra 15/3 omdøbt til ABC Teatret). I sin første revyfremtræden er Dirch Passer her sammen med den rutinerede Ole Monty. De forestiller et angrende par 12,5% i drikkepenge-tjenere, inden de på fagets vegne skal ud og slås for noget, der ikke interesserer dem det mindste.

18. Den sidste svajer
(M: Hans Schreiber / T: Knud Pheiffer; opt.1949)
Ole Monty

Fra Fiffer Revyen 1949, "Montmartre" (fra 15/3 omdøbt til ABC Teatret). Under programpunktet "Valse triste - det sidste glid" fremstiller O.M. her det sidste eksemplar af en uddøende københavnerrype, svajeren, det rapkæftede cykelbud, der med de nyeste slangudtryk og som fløjtende budbringer af de nyeste landeplager, igennem mange år havde sat sit stærke præg på det københavnske bybillede.

19. Kærlighed
(M: Hans Schreiber / T: Knud Pheiffir; opt. 1949)
Grethe Thordahl

Fra Fiffer Revyen 1949, "Montrnartre" (fra 15/3 omdøbt til ABC Teatret). Politikens H.E. mente, at revyen manglede en solovise, selvom der netop var en der kunne have sunget den. Et tilløb var der, da "Grethe Thordahl havde den "store" vise: "Det kommer ganske pludselig, når det kommer". Men det kom pludselig ikke. Derimod sang hun en lille saccarinsød skønsang frem til det helt store. Ja, den var om kærlighed. Og man troede det, og det er jo kunsten."

20. Tak for et dejligt forår
(M: Hans Schreiber / T: Knud Pheiffer; opt. 1949)
Grethe Thordahl

Fra Fiffer Revyen 1949, "Montmartre" (fra 15/3 omdøbt til ABC Teatret). Anvendelsen af valdhorn i det musikalske arrangement fremtryller en pastoral stemning, der danner baggrund for visens emne: en bænk i skoven og et forelsket par. I øvrigt indeholder arrangementet flere musikalske spidsfindigheder, der hentyder til bl.a. Chopins sørgemarch og en af tidens populære udenlandske slagere.

21. Dynevang
(M: Hans Schreiber / T: Knud Pheiffer; opt. 1949)
Dirch Passer

 Fra Fiffer Revyen 1949, "Montmartre" (fra 15/3 omdøbt til ABC Teatret). Dirchs debut som revyskuespiller gjorde dette indtryk på Nationaltidendes anmelder Hakon Falkenfleth: "Dirch Passer er en pudsig og original fremtoning, som bare ved sin høje tilsyneladelse og sit indholdsrige ansigt vækker interesse. Han kan med alder og øvelse blive alt muligt, men egentlig revyskuespiller bliver han næppe ... " I Berlingske Tidende kunne man læse om Dirch Passer, at han "giver satiren for bleg pointering i en vittig vise sunget i amagerkostume". Underskrevet Carsten Nielsen.

"\

Release date: 
december 2004
Cat. No.: 
DCCD 9823
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099982344
Track count: 
21
randomness