Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Den Danske Revy 1930-1940 Vol. 4

Den Danske Revy 1930-1940 Vol. 4

Den første professionelle revy så dagens lys på Casino Teatret den 31. december 1849. Hermed var grunden lagt til en teatergenre, der siden har levet i bedste velgående. Revyernes hovedaktører har altid været - eller er af samme grund blevet - landets mest populære skuespillere, og allerede fra århundredeskiftet, da gramofonpladen afsløste fonogramvalsen, foreligger der optagelser af de mest populære revyviser. Nærværende cd-serie tegner et detaljeret, historisk billede i både lyd og ord af denne nationale egenart.
Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
74 min.

1. Den var ikke ret stor, men den var der
(M: Aage Stentoft / T: Ludvig Brandstrup og Poul Sørensen; opt. 1935)
Liva Weel

Fra Cabaret med varmt\, Riddersalen. Efter et længere fravær fra scenen på grund af et nervesammenbrud fejredes Liva Weels genkomst med denne forestilling. Ekstra Bladets anmelder skrev bl.a.: "Jo, jo, Liva var i fuld vigør - man mødte med lidt ængstelse for, hvordan Liva nu havde klaret sammenbruddet og den lange uvirksomhed, men der var ingen grund til forskrækkelse: Liva er i fuld vigør, og tilmed slankere end før." Politiken kunne tilføje: "Der havde hun endelig sit humør, og det er jo sådan omtrent, hvad der er af humør i Danmark. Det er dejligt, at vi har fået hende tilbage."

2. På fæstekontoret, plads søges
(Willy Kierulff / T: Carl Viggo Meincke; opt. 1935)
Olga Svendsen, Dolly Helstrup og Carl Viggo Meincke

Fra Charlottenlund Revyen 1935, "Den hvide verden og den grønne skov", Over Stalden Teater 1935. "Sommerkomedie i vinterkulde" var overskriften til Politikens premiereanmeldelse den 3. maj, der indledningsvis konstaterede, at "vel står Charlottes bøgelund grøn og fin. Men det er koldt om dagen, og det fryser om natten. Under sådanne vilkår åbnede Over Stalden i aftes sæsonen". Alligevel var "teatret fyldt til sidste plads af et oplagt københavnerpublikum, som ikke tog videre notits af de elendige garderobeforhold eller af at teatret var uopvarmet". "Varmen kom snart af sig selv, men morskaben var længere tid undervejs," mente anmelderen, der dog måtte medgive, at 2. akt var det hele værd. Her er et bud på morskaben.

3. På fæstekontoret, Hvis jeg var et mandfolk
(M: Willy Kierulff / T: Carl Viggo Meincke; opt. 1935)
Olga Svendsen

Fra Charlottenlund Revyen 1935 "Den hvide verden og den grønne skov", Over Stalden Teater 1935. Politikens anmelder roste Willy Kierulffs musik og mente, at hans melodier i flere tilfælde var bedre end de tekster, de var komponeret til. "Der var virkelig applomb i denne musik," skrev han og tilføjede: "Jens Warny, som forleden tog afsked med Nimb efter 17 års tjeneste derinde, følte sig allerede hjemme i Over Stalden med violinen under kinden i spidsen for de to pianister." De superlativer, man sædvanligvis hæftede på den folkekære Olga Svendsen, var ikke at finde i denne anmeldelse. I denne vise lever hun dog op til, hvad man ved en tidligere lejlighed kunne læse: "Den lille revyscene har i Olga Svendsen en fortolkerske, som med ganske enestående applomb forstår at slynge publikum pointerne lige i synet."

4. Prinsevisen 1935 (Kronprinsens bryllup)
(M: Aage Stentoft / T: Børge Müller og Osvald Helmuth; opt. 1935)
Osvald Helmuth

Fra Cirkus Revyen 1935, Teltet Dyrehavsbakken. I denne første cirkusrevy gjorde O.H. sin entre fra tilskuerpladserne med replikken: "Kalder I det særkus?". Derefter blandede han sig i forestillingen, der med direktør Oscar Holsts beskrivelse i programmet ikke var en revy i bogstaveligste forstand, "men en broget, festlig sommerunderholdning, der først og fremmest lægger an på det gode, folkelige humør, flot musik, smukt udstyr og dygtige artister". I visen her drejer det sig om den festlige modtagelse af de nyligt viede: prinsesse Ingrid af Sverige og kronprins Frederik af Danmark.

5. Hansen, Hansen, Hansen
(M: Aage Stentoft / T: Ludvig Brandstrup; opt. 1935)
Osvald Helmuth

Fra Cirkusrevyen 1935, Teltet på Dyrehavsbakken. Ifølge O.H.s erindringer "Lev stærkt - dø gammel" havde han stor succes med denne vise, som Ludvig Brandstrup forærede ham med ordene: "Den er det kun dig, der kan synge." Helmuth syntes, det var en vittigt skrevet vise og mente i øvrigt, at Ludvig Brandstrup var en inspirerende, satirisk medarbejder. I O.H.s erindringer er alle fem vers citeret. Dem var der desværre ikke plads til på datidens tidsbegrænsede grammofonindspilninger. De udeladte handlede om kollegaerne Max og Edgar Hansen.

6. Det er naturen der kræver sin ret
(M: Aage Stentoft / T: Poul Sørensen og Børge Müller; opt. 1935)
Liva Weel

Fra Cirkus Revyen 1935, Teltet på Dyrehavsbakken. Alene Liva Weels tilstedeværelse tiltrak et stort publikum. Hun gjorde kolosal lykke, men var ikke umiddelbart begejstret for de primitive garderobeforhold. Der var f.eks. ingen WC, og hun bandede, når hun måtte ud og finde et sted i skoven for at bekræfte denne vises refræn.

7. En til dig og en lille en til mig
(M: Aage Stentoft / T: Ludvig Brandstrup, Poul Sørensen og Børge Müller; opt. 1935)
Liva Weel

Fra Cirkus Revyen 1935, Teltet på Dyrehavsbakken. Ifølge B.T.'s anmelder slog Livas humør funklende gnister som fængede kraftigt i det oplagte københavnerpublikum. Hun var "helt på højde med sig selv og forfaldt ikke til at lefle for bakkesimpeltheden".

8. Luften var femten
(M: Aage Stentoft / T: Mogens Dam; opt. 1950)
Sigfred Johansen

Fra Hornbæk Revyen 1935, Hornbæk Badehotel. en 28-årige Stig Lommer viste her for første gang sit format ved uden besvær at få københavnerne til at køre 60 km. for at se hans revy. Den var præget af vid og kultur, nye unge talenter fik godt stof, og seriøse skuespillere som denne vises fortolker lod sig overtale til at medvirke. Denne første Hornbæk Revy blev en strålende succes og flyttede senere til Betty Nansen Teatret og Ritz Variete.

9. I den mellemste køje
(M. Aage Stentoft / T: Ludvig Brandstrup og Børge Müller; opt. 1936)
Osvald Helmuth

Fra "Hvad skal barnet hedde", Fønix Teatret 1936. "Jeg har altid haft let ved at se og høre på en vise, om den er god," fortalte O.H. i et interview. "Jeg kan i reglen afgøre det første gang, jeg hører en ting. Man har det på fornemmelsen. Det er altid det første indtryk, der er afgørende, og hvis jeg kan lide tingen, er den godkendt med det samme. Det er for så vidt svært at afgøre, hvad der har størst betydning for en vise, teksten eller melodien, for de to elementer skal jo gribe ind i hinanden, så de bliver et hele. Men egentlig er det vist melodien, der har det store ord," mente O.H. og tilføjede: "Det er som regel altid komponisten, der inspirerer forfatteren."

 

10. Henne om hjørnet
(M: Aage Stentoft / T: Arvid Müller; opt. 1936)
Osvald Helmuth

Fra "Hvad skal barnet hedde", Fønix Teatret 1936. Mens O.H. øvede sig på teksten til denne vise, spekulerede han over den type, han skulle fremstille. Ved et besøg i Cafe Isted fandt han sin model og kom i snak med ham. Han fortalte, at han boede lige ved siden af, og på spørgsmålet om, hvorfor han ikke drak sine meget billigere bajere hjemme i sin hyggelige toværelsers, svarede han eftertænksomt: "Næ, den går ikke. Kan De ikke se mig sidde oppe i baggården og drikke mine tre bajere alene? Nej, man må ned i asmus-færen."

11. Hos lægen
(T: Paul Sarauw; opt. 1936)
Carl Alstrup og Alex Suhr
Fra Apollo Revyen 1936, Apollo Teatret. En anmelder, der kaldte sig Haagen, skrev bl.a.: "Alstrup er mere uberegnelig, men hans humør var oppe på det højeste gear ved denne premiere, måske fordi han blev modtaget med et ekstra jubilæumsbifald. Hans sketches var også de vittigste." Og derefter: "Alstrups store clou var hans uimodståelige gengivelse af en tyksak, der søger lægehjælp mod vellevned."

12. Manden på risten
(M: Michael Carr / T: Aage Steffensen; opt. 1936)
Carl Alstrup

Fra Apollo Revyen 1936, Apollo Teatret. Af Dagens Nyheders anmeldelse fremgik det, at Alstrup ikke sang men sagde en rørende lille sang om den fattige mands glæder på risten udenfor restaurant Wivex. I Berlingske Tidende kunne man læse om Alstrup: "Har han nogensinde været sødere og større? Han kommer ind og mumler og ser fordægtig og privat ud og synger en vise, medens han vrøvler mellem versene og pudser sine briller. - Det er en del af Alstrups geni, at han i hver af sine masker altid er et menneske. Der er bund i hans figurer. Man synes, at man kender de folk, og når han har været på scenen i to minutter, kender man dem godt."

 

13. Jeg vil så gerne eje et fot´grafi af dig
(M: Michael Carr / T: Aage Steffensen; opt. 1936)
Carl Alstrup

Fra Apollo Revyen 1936, Apollo Teatret. Forfatteren og iscenesætteren Axel Kjerulf giver følgende karakteristik af den populære scenekunstner: "Alstrup har fra den allerførste begyndelse haft altfor let ved at få succes på alt det, som han slet ikke bryder sig om. Ingen har som han været fristet og lokket af sit humør, af sin evne til at få folk til at le, forkælet indtil det urimelige af et publikum, der ikke kunne stå for hans lune og hans charme - de to ting han hader som pesten. Han har væmmelse for alt det, han har vundet på den konto, føler det som offentlig prostitution at stille sig op på en scene og smile eller grine sig en succes til."

14. Sorte børn og hvide børn
(M: Axel Agerby / T: Dan Folke og Carl Viggo Meincke; opt. 1936)
Liva Weel

Fra Bellevue Revyen 1936, Bellevue Teatret. Berlingske Tidendes anmelder skrev: "Talent, talent, talent - det er, hvad der er at sige om fru Liva, selv om det er sagt før og selv om vi ville have vidst det også uden denne revy." B.T.'s anmelder noterede: "Igen fru Liva - denne gang med en fin satirisk vise om de sorte børn og de hvide børn."

15. Man har så mange glæder
(M: Dan Folke / T: Dan Folke og Carl Viggo Meincke; opt. 1936)
Liva Weel

Fra Bellevue Revyen 1936, Bellevue Teatret. B.T.'s anmelder Carl Th. J. mente bl.a., at "Fru Liva redder alt med sit store talent, sit mesterlige foredrag og lune humør", og Social Demokratens Georg Wiinblad syntes, at "allerbedst er hun som en gammel elskeligt syngende tivoliabonnine i revyens sidste billede".

16. Dit hjerte er i fare Andresen
(M: Aage Stentoft / T: Poeten; opt. 1936)
Osvald Helmuth

Fra Cirkus Revyen 1936, Teltet på Dyrehavsbakken. I Dagens Nyheders premiereanmeldelse stod der bl.a.: "Helmuth er efterhånden blevet så virtuos i beherskelsen af sine virkemidler og så uimodståelig lattervækkende i hver ting, han foretager sig, at han ikke blot er komiker. Han er urkomiker."

17. Hente' kommoden og te' bavs igen
(M: Axel Thingsted / T: Alfred Kjærulff; opt. 1936)
Ludvig Brandstrup

Fra Cirkus Revyen 1936, Teltet på Dyrehavsbakken. Efter i første omgang at have refuseret visen blev L.B. overtalt af klovnen August Miehe, der også medvirkede i revyen. "Du skulle tage den vise om kommoden," sagde han, "og ved du hvorfor? Fordi der er så fantastisk stor afstand mellem dig og den type." L.B. viste derefter sin kloge hustru visen, og hun sagde straks: "Det skal du gøre," og det gjorde han så. Ifølge Politiken gjorde han størst lykke med dette lille kursus i moderne danse, hvor han som en gammel landsbylærer i sivsko spiller og synger for sine elever.

18. Han kommer og banker
(M: Karen Jønsson / T: Mogens Dam; opt. 1936)
Karen Jønsson

Fra Hornbæk Revyen 1936, Hornbæk Badehotel "I badekarret" hed dette indslag i programmet, og Stig Lommer, der alle dage var særdeles rundhåndet, havde da også udstyret Tove Wallenstrøm (det var hende, der sang visen) med den største badesvamp, der fandtes. Til gengæld var den også hendes eneste rekvisit. At hun yderligere på kølige aftener, men uset af publikum, var udstyret med uldbukser og knævarmere måtte stå for egen regning. Ved visens slutning bankes der på døren og ind træder en i kedeldragtformummet Stig Lommer, der lakonisk meddeler: "Lille frøken - klokken er to, nu skal der lukkes for det varme vand." Her synger og spiller Tove Wallenstrøms akkompagnatør.

19. I aften
(M: Karen Jønsson / T: Børge Müller; opt. 1936)
Karen Jønsson

Fra Hornbæk Revyen 1936, Hornbæk Badehotel. Sammen med Børge Rosenbaum havde K.J. sin plads som akkompagnetør neden for scenen. Herfra foregik hendes solistiske indslag i modsætning til Børge Rosenbaum, der også deltog i løjerne på scenen. Alligevel fastslår en anmelder, at K.J. snupper primadonnatitlen for næsen af revyens kvindelige hovedpersoner og tilføjer, at "hun har næppe nogensinde haft så kælen en stemme og så lækkert et anslag på tangenterne".

"\

Release date: 
januar 2000
Cat. No.: 
DCCD 9811
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099991124
Track count: 
19
randomness