Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

On Rosenhill

Jakob Buchanan

On Rosenhill

Aarhus Jazz Orchestra, Carsten Seyer-Hansen, Indra Rios-Moore, Chris Speed , Simon Toldam, Frederik Sakham, Helge Andreas Norbakken

On Rosenhill er en hyldest til Rosenhøj-kvarteret, hvor komponisten og jazztrompetisten Jakob Buchanan voksede op og mange år senere søgte tilbage til. Et karakteristisk dansk boligprojekt fra 1960’erne bestående af ens boligblokke af beton. Nutidens Rosenhøj fremstår imidlertid som en fascinerende kulturel smeltedigel, der giver beboerne nye muligheder. On Rosenhill er Buchanans første album for Dacapo Records. Med albummet introduceres en vidunderlig gruppe af nære musikalske venner i Buchanans musik, der er fuld af delikate teksturer og inspireret samspil og letflydende poesi af den storsælgende sydafrikanske forfatter, Iain S. Thomas.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.73 / $22.22 / £16.74
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.99 / £8.28
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.61 / $12.58 / £9.48
    Køb
Jakob Buchanan © Per Bergmann
Smeltedigel er ikke et udbrændt ord, men netop smukt dækkende, når newyorkersaxofonisten Chris Speed møder Aarhus Jazz Orchestra og norske Helge Norbakkens globalt pulserende percussion
Andreo Michaelo Mielczarek, SEISMOGRAF
Total runtime: 
60 min.
Skyernes musik

af Christian Munch-Hansen

På en måde er det meget enkelt. En svævende trompet, nogle åbne klangflader og en puls nedefra. Noget ærkenordisk iblandet en blå melankoli. Der bor en særlig varsomhed i trompetisten og komponisten Jakob Buchanans intoneringer, som om det i sidste ende ikke er ham selv, der skaber den, men musikken, der lokkes frem i et imaginært landskab. Som musiker kender Buchanan jazztraditionen indgående, selvom han har fundet sin egen vej til et åben, skandinavisk udtryk. Men også den klassiske musiks store univers ligger som en klangbund, der med årene er blevet stadig tydeligere hos ham.

Musik af Jakob Buchanan (f. 1968) kredser om rødder og fortællinger. Også denne udgivelse har sin egen historie, som i første omgang går tilbage til 2017. Her udspillede sig en spektakulær begivenhed en januaraften i Aarhus under åbnings ceremonien af Aarhus som europæisk kulturhovedstad: et fakkel optog, hvor folk gik i procession gennem byen med små, lysende lamper i hænderne, formet som skibe, symbolet på Aarhus som historisk havneby med ruter ud i verden helt tilbage fra vikingetiden. Hele sceneriet var akkompagneret af Jakob Buchanans stort opsatte og stemningsfulde værk Stemmer fra Rosenhøj, der var skrevet til anledningen. Det højtidelige optog ledte ned til havnefronten under over værelse af titusinder, som oplevede de farvestrålende vikingeskibe, der bølgede ned igennem menneske havet som en del af paraden, og hvis oplyste sejl viste ansigter af unge mennesker fra bolig kvar te ret Rosen høj. Over højtalerne kunne man høre dem fremsige den berømte linje “Drømte mig en drøm i nat” (fra den ældste kendte sanglinje i Norden, oprindelig noteret med runer omkring år 1300), først på dansk, dernæst på deres oprindelige modersmål. En enkel og smuk måde at inkludere borgernes mangfoldighed i Aarhus.

Buchanan forklarer: “Jeg er født i Rosenhøj. Det er der, jeg kommer fra, og hvor jeg voksede op i de første 7-8 år af mit liv. Området har forandret sig meget og er blevet stærkt multietnisk. Man hører kun om problemerne, men det er en fascinerende kulturel smeltedigel. Rosenhøj er et slaraffenland af sprog, farver og muligheder. Og når man ikke forstår alt, hvad der bliver talt, bliver også det sproglige en slags musik”. Og således smeltede stemmerne af 12-14 nationaliteter sammen med lyden af Aarhus Jazz Orchestras varme messing- og træblæsere, rytmegruppe og et enormt kor af voksne og børn som en kollektiv rite i det århusianske vintermørke.

Det er dette musikalske stof, Jakob Buchanan har bearbejdet og videreudviklet til et helt nyt værk med titlen: On Rosenhill. De oprindelige to satser inklusive en reminiscens af den gamle folkemelodi udgør nu afslutningen i en længere suite på syv satser, og besætningen er koncentreret om Aarhus Jazz Orchestra og solisterne Indra Rios-Moore (vokal), Chris Speed (klarinet og tenorsaxofon), Simon Toldam (tangenter) og Helge Andreas Norbakken (perkussion).

Det er blevet et personligt værk, hvis kerne fortsat er en musikalsk meditation over barndomskvarteret, men hvor også de højt profilerede solister tilfører uventede gaver til det samlede værk. Som Buchanan forklarer: “De har alle en særlig evne til at smelte ind i musikken og blive en del af den. For mig er musikken en tilstand, nogle særlige stemninger, inspireret af Rosenhøj, og solisterne er blevet inviteret ind i de stemninger. Det er noget af det smukke ved improviseret musik, at solisternes stemmer også fortæller historier i historien”.

Man ser komponisten for sig, siddende på en altan i en lejet lejlighed i Rosenhøj og fifle med skalaer og melodiske indfald og genkalde sig stedets betydning. Det var faktisk, hvad der skete i sommeren 2016. Med værket bringer Buchanan sin nordiske kammer jazz op i skala og giver den en orkestral form, som ikke ligner ret meget andet. Der er reminiscenser af Kenny Wheelers orkeste rmusik, og der fornemmes et åndeligt slægtskab med nogle af Buchanans favorit værker og -komponister eksempelvis Gustav Mahlers Kindertoten lieder, Hildegard af Bingens arkaiske melodi føringer og Gil Evans’ klangkulører.

Jakob Buchanans tilgang til komposition er intuitiv snarere end konceptuel. Skrivningen er knyttet til hans erfaringer som musiker: “Jeg skriver i høj grad med udgangspunkt i, at jeg er trompetist. Jeg er fascineret af skalaer og droner, som man kan udvikle melodier og stemmer ovenpå. I On Rosenhill arbejder jeg med lange passager blandt andet med treklangsbrydninger. Visse melodiske linjer bliver brugt flere steder. Desuden er der indlagte ’sange’ i værket, altså tonesætninger af Iain S. Thomas’ digte”.

Hermed henviser Buchanan til det samarbejde, han har fået med den sydafrikanske poet, Iain S. Thomas (f. 1980), forfatter til flere digtsamlinger og noveller, og med en voksende læserskare verden over. Buchanan opdagede Thomas via dennes blog på nettet. “Hans digte er ordsprogsagtige, de er ikke kulturbestemte, men i stedet meget eksistentielle. Det giver dem en almengyldighed”, siger Buchanan om de udvalgte tekster, som udvider perspektivet med deres lyriske tankesprog om menneskelivet. Teksterne fortolkes af sangerinden Indra Rios-Moore med en stemme, der kombinerer det ophøjet smukke med det ukunstlede og naturlige, ganske som hun gjorde det med kristne og buddhistiske sentenser på Requiem (2015), Buchanans prisbelønnede værk for bigband, kor og solister, der kombinerede elementer fra den latinske dødsmesse med europæisk kortradition, nordisk orkestermusik og improvisation.

Jakob Buchanan blev i 2001 den første jazzmusiker på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, der blev uddannet i solistklassen, som tidligere var forbeholdt klassiske studerende. I dag underviser han selv i komposition på den rytmiske afdeling: “I Aarhus er man en del af et mangfoldigt miljø, hvor jazzen er tæt på det klassiske, fordi konservatoriet har samlet uddannelserne. Jeg har altid elsket de store værker, og da jeg studerede, kunne jeg finde på at snige mig ind og overvære dirigenters prøver med strygere og orkestre. Jeg læste russisk i et par år på universitetet, og her bed jeg mærke i den russiske avantgardekunst fra begyndelsen af 1900-tallet blandt andre maleren Malevitj, som arbejdede med punkter, linjer og flader. Når jeg i dag lytter til Bach, Tjajkovskij, Mahler eller James Macmillan, kan jeg finde på at lytte efter punkterne, linjerne og fladerne i musikken. Det kan være en ny måde at opleve det kompositoriske på”.

Siden Requiem, der også indledte et frugtbart samarbejde med kor- og orkesterdirigenten Carsten Seyer-Hansen, har flere orkestrale projekter set dagens lys. I 2017 var det, som nævnt, Stemmer fra Rosenhøj til Aarhus Kulturhovedstad. I 2019 blev værket Songs To The Green Land for bigband, kor og solister opført i Aarhus og København. Buchanan har desuden med guitaristen Jakob Bro skrevet og indspillet et værk for kor og instrumentale solister, som endnu ikke er udgivet. Og en ny opgave venter, et værk for Aarhus Jazz Orchestra og Københavns Drengekor under ledelse af Carsten Seyer-Hansen. Jakob Buchanan er stille og roligt blevet en ny og spændende stemme i dansk orkestermusik.

Den eftertænksomme atmosfære på On Rosenhill kan mere end én gang give et stik i hjertet og minde os om det uforklarlige, om livets skønhed, skrøbelighed og de flygtige erkendelser, der kommer og går som skyer – som udtrykt i et digt af Pia Tafdrup:

skyer driver afsted, lyden
af skyer er dén lyd,
jeg helst vil høre

Lyt til On Rosenhill for de svalt kolorerede blæsersekvensers skyld, for Chris Speeds intense klarinetmelodier, for Simon Toldams diskret nærværende tangenter og space sounds, Helge Andreas Norbakkens rislende rytmer, svævet i Jakob Buchanans flygelhorn og Indra Rios-Moores stemme og besnærende udlægninger af Iain S. Thomas’ poesi. Og hør, hvordan alting bidrager til det samlede værks stemningsfulde arkitektur.
 

Christian Munch-Hansen er musikskribent, forfatter og underviser

Release date: 
november 2020
Cat. No.: 
8.226139
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943613924
Track count: 
7

Credits

Recorded at Lille Sal at Musikhuset Aarhus, on 4 September 2017

Recording producers: Jesper Riis and Jakob Buchanan
Sound engineers: Jacob Worm, Finland Studio and Henrik Kjærgaard, Lydvæsnet
Mix: Jan Erik Kongshaug, Rainbow Studio, Oslo
Mastering: Jacob Worm, Finland Studio

℗ & © 2020 Dacapo Records, Copenhagen

Liner notes: Christian Munch-Hansen
English translation of liner notes: Mary McGovern
Proofreader: Svend Ravnkilde

Artwork: Studio Tobias Røder, www.tobiasroeder.com

Poems by Iain S. Thomas, www.iainsthomas.com. Printed with permission

This recording was generously supported by Da­nsk Musiker Forbund, KODA, ­DJBFA/Komponister og Sangskrivere, Musikpuljen Aarhus Kommune, and Aarhus 2017

On Rosenhill was comissioned by Aarhus Jazz Orchestra

Aarhus Jazz Orchestra is funded by the Danish Arts Foundation and
The ­Municipality of Aarhus, www.aarhusjazzorchestra.dk

randomness