Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Orgelværker

Nicolaus Bruhns
Heinrich Scheidemann

Orgelværker

Bine Bryndorf, Nicolaus Bruhns

♥♥♥♥♥ »Historisk informeret og en æstetisk nydelse« Politiken

Denne CD byder på en samling pragtværker fra en af orgelmusikkens guldaldre, ”den nordtyske skole” i 1600-tallet, som også havde tråde til Skandinavien. Fem tidlige stykker af Heinrich Scheidemann (c. 1595 - 1663) og seks af efterfølgeren Nicolaus Bruhns (1665 – 1697), indspillet af Bine Bryndorf på Roskilde Domkirkes berømte St. Raphaëlis barokorgel, byder på virtuose præludier, en enkelt fuga og inderlige orgelkoraler, som gør brug af alle instrumentets tekniske og udtryksfulde muligheder.

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Super Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
© Britt Lindemann
»En rigt afvekslende tolkning af interessant barokmusik«
John Christiansen, JC Klassisk
»Det bedste er at høre orgelværker i selve kirkerummet. Det næstbedste kunne f.eks. være at lytte til indspilninger med Bine Bryndorf, en af tidens allerbedste danske organister«
Mikael Krarup, Fyns Amts Avis
»Bine Bryndorf vælger moderate og afvejede tempi og bringer i sin udlægning musikken ned i øjenhøjde, fra det store orgel med det renæssanceklingende navn. Det er både historisk informeret og en æstetisk nydelse at lytte til«
Jeppe Rönnow, Politiken
»Ein ebenso prachtvolles wie klang- schönes historisches Instrument aus dem Dom zu Roskilde, Dänemark, ist auf dieser CD zu erleben«
Ouverture
»Eminently musical, not an academic exercise in period technique at the expense of artistic sense - as we too often hear in recordings of early organ music. She clearly understands the musical rhetoric of the Stylus Phantasticus as evidenced by her flexibility in tempo«
William J Gatens, American Record Guide
»Bryndorf spiller med et elegant touch og formår at levendegøre de mange skalabevægelser med et eksemplarisk agogisk og velartikuleret spil«
Morten Gerskov Ladehoff, Custos
Total runtime: 
79 min.
BRUHNS AND SCHEIDEMANN – to nordtyske komponister med danske forbindelser

Af Bine Bryndorf

En af orgelrepertoirets guldaldre er uden tvivl ‘Den nordtyske skole’, barok orgelmusik fra det nordtyske/skandinaviske område som blev til i tiden omkring 1600-1700. Her kan komponisterne Henrich Scheidemann (c. 1591-1663) og Nicolaus Bruhns (1665-1697) ses som de væsentlige yderpunkter; Scheidemann som en af grundlæggerne af skolen, Bruhns som dens sidste store komponist. Komponisterne i den nordtyske orgelskole var først og fremmest påvirket af Jan Pieterszoon Sweelinck (1562-1621) og den nederlandske orgeltradition. Men nok så væsentlig var den påvirkning, som de store nordtyske orgler med deres mange manualer og stort udbyggede pedalværker bragte. Vekselspil på flere manualer og virtuost pedalspil er typiske kendetegn. Skolen havde sit centrum i de gamle Hansestæder særligt Hamborg og Lübeck, men havde også tråde ud til Danmark og Sverige.

Heinrich Scheidemann blev født i Wöhrden i Holsten. Hans far var organist først i Wöhrden siden i Sct. Katharina Kirke i Hamborg, en af byens fire hovedkirker. Menighedsrådet i Hamborg betalte for Scheidemanns studier i Amsterdam fra 1611 til 1614. Han studerede hos tidens berømteste organist og lærer J. P. Sweelinck. Ved afslutningen af studierne tilegnede Sweelinck Scheidemann en kanon over den latinske hymnus Ave maris stella “til Heinrich Scheidemanns ære”. Omkring 1625 efterfulgte Scheidemann sin far i embedet som organist ved Sct. Katharina Kirke i Hamborg. Her fik han kort efter udvidet orglets brystværk og tilføjet et fjerde manual af orgelbyggeren Gottfried Frietzsche (1578-1638). Orglet var dermed et af de største og mest moderne i Nordtyskland. Her kunne Scheidemann til fulde demonstrere alt, hvad han havde lært i Amsterdam, og udvikle sin egen orgelstil. Scheidemann blev en vigtig lærer og grundlægger af Den nordtyske skole. Han underviste bl.a. Matthias Weckmann (1619-74) og Johann Adam Reincken (1640-1722) – og måske også Reinckens gode ven Dietrich Buxtehude (1637-1707)? I ‘Grundlage einer Ehrenpforte’ (Hamborg, 1740) skriver Johann Mattheson om Heinrich Scheidemann: “Scheidemann var venlig og imødekommende, fri og glad i omgang med andre, og gjorde ikke noget stort nummer ud af sig selv. Hans spil var på samme måde, hurtigt med næven, muntert og klart, vel funderet i kompositionen.” Et andet sted omtaler han Scheidemanns spil som fuldt af “Lieblichkeit”, yndefuldhed.

Ud over et par værker for cembalo og for sang og continuo har vi kun orgelværker fra Heinrich Scheidemanns hånd. Til gengæld er det et stort og varieret opus bestående af koralbearbejdelser, Magnificat-vers, motet-intavoleringer og frie værker. Fragmenter af Scheidemanns værker er bl.a. overleveret i et manuskript fra Clausholm Slot ved Århus. Til denne indspilning har jeg udvalgt fem værker til at vise hans orgelkunst. Praeambulum in G udforsker orglets majestætiske plenum-klang på alle tre manualer og pedal. “Jesus Christus unser Heiland” er en lang koralfantasi over Luthers store nadversalme. Her findes meget spil på to manualer, hvor koralmelodien fremhæves på forskellig vis med Raphaëlis-orglets vidunderlige rørstemmer. I Fuga in d viser Scheidemann mange polyfone teknikker (tætføring, augmentation, kombination af to temaer), men kombinerer samtidig dette med ranker af hurtige figurationer. Dic nobis, Maria er en Intavolering, dvs. en transskription af en kormotet komponeret af den italienske komponist Giovanni Bassano (Venedig 1598). Transskription af kormotetter hørte til blandt Hamborg-organisternes pligter ved gudstjenester, hvor koret ikke kunne medvirke. I Dic nobis, Maria udsmykker Scheidemann korsatsen med mange figurationer, som på den mest yndefulde måde levendegør den oprindeligt mere blokagtige 8-stemmige korsats. Toccata in G minder på mange måder om den store koralfantasi Jesus Christus unser Heiland, men gør ikke brug af nogen salmemelodi. Toccataen udfolder i større grad ekkospil og vekselspil, hvor hænderne bytter manual på virtuos vis. Begge værker hører til blandt de mest komplekse, virtuose og vidunderlige stykker fra Heinrich Scheidemanns hånd!

Nicolaus Bruhns blev født i Schwabstedt ved Husum i Slesvig. Han var ud af en stor musikerslægt, faren var organist i Schwabstedt. I 1681 flyttede Bruhns til Lübeck, hvor han studerede violin og gambe hos sin onkel Peter Bruhns og orgel og komposition hos Dietrich Buxtehude. Mattheson beretter: “I orgelspil og i komposition gjorde han (Bruhns) sig særlig umage for at efterligne den berømte Dieterich Buxtehude; han bragte det også til sådan fuldkommenhed, at Buxtehude anbefalede ham til København”. Formentlig skulle Nicolaus Bruhns studere hos Johann Lorentz, organist ved Nikolai Kirke. I København kan Bruhns have hørt Lorentz’ berømte ugentlige orgelkoncerter og måske selv have spillet en eller flere? Han kan også have haft lejlighed til at vise sit virtuose violinspil ved den musikglade danske Kong Chr. Vs hof. Fra 1689 til sin død som 31-årig i 1697 var Nicolaus Bruhns organist i Husum. Om Bruhns mangesidede talent skriver Mattheson: “Fordi han var meget dygtig på violinen og vidste at spille på den med dobbeltgreb, som havde der været 3 eller 4 af dem, så havde han den skik af og til at lave variation i sit orgelspil ved ganske alene at lade violinen høre på den allermest behagelige måde og samtidig en dertil godt passende pedalstemme”.

En lille håndfuld orgelværker af Nicolaus Bruhns er overleveret foruden 12 kantater. Der er ingen autografer. De fleste afskrifter stammer fra kredsen omkring J.S. Bach, som må have været en stor beundrer af Nicolaus Bruhns’ kompositionskunst! Præludierne vidner om Bruhns’ studier hos Buxtehude. De har en lignende opbygning med veksel mellem frie og polyfone afsnit. Men Bruhns går videre end Buxtehude bl.a. i sin brug af dobbeltpedal (de to store præludier i G og e) og i de frie afsnits lange og virtuose pedalsoli. Her viser den sene nordtyske skole sit særpræg: pedalet får stadig større solistisk karakter. Nicolaus Bruhns er også yderst eksperimenterende i sine rytmer, som f.eks. i sidste fuga i det store e-mol Præludium. Den lille Adagio er blot et fragment. Måske var det en skitse til at afsnit i et større værk? Eller også bare en lille kompositionsøvelse? Koralfantasien Nun komm, der Heiden Heiland er inddelt i fire afsnit, som svarer til salmeversets fire linjer og musikalsk tolker tekstens udsagn. Salmeteksten lyder i dansk oversættelse:

Kom hedningers frelser sand / en jomfrus barn uden mand / det al verden undre må / Gud den fødsel skikked så. (Thomas Kingos Graduale 1699, tilrettet nutidig stavemåde)

Her findes en af de tydeligste forskelle mellem den tidlige nordtyske skole og den sene: ønsket om at tolke salmeteksten i toner og ikke blot udnytte salmemelodien som et rent musikalsk materiale. Noget som Bruhns sikkert har lært hos sin lærer Dietrich Buxtehude.

© Bine Bryndorf, 2015

 

RAPHAËLIS-ORGLET I ROSKILDE DOMKIRKE

Af Kristian Olesen

Et enkelt blik på Raphaëlis-orglets opbygning i Roskilde Domkirke med de forskellige stilpåvirkninger fra såvel gotik som renæssance og barok vil være tilstrækkeligt til at antyde instrumentets brogede historie.

Den smukke gotiske baldakin under orglet stammer fra ca. år 1450. Af domkirkens arkiver for årene 1464 og 1484 kan man udlede, at der allerede i denne tidlige periode stod et orgel her. I 1554 byggede Herman Raphaëlis, en hollandsk orgelbygger fra Bolsward i Frisland, et nyt orgel over denne baldakin. Pulpiturets balustrade, rygpositivets orgelhus og fire stemmer er alt, hvad der i dag er tilbage af dette instrument. Renæssanceudskæringerne udførtes af Peter Jensoen fra Leeuwarden ligeledes i Frisland.

Præcis hundrede år senere – i 1654/55 – påbegyndte Gregor Mülisch, en af den i 1650 afdøde Johann Lorentz’ svende, en større ombygning af instrumentet, inklusive en helt ny facade. Skønt renæssancens rygpositiv og pulpiturbalustrade blev bibeholdt, blev begge ‘moderniseret’ med barokke elementer udført af træskæreren Caspar Lubbecke fra Roskilde. Mülisch faldt som offer for pesten i 1654, og hans værk blev fuldført i 1655 af ‘Peter Orgelbygger’ – sandsynligvis Peter Karstensen Botz fra Viborg. Instrumentet havde nu tre manualer (Rückpositiv, Manualwerk og Brustpositiv) et Pedal og 29 stemmer.

Orglet blev ikke meget ændret i de næste mange år, som det fremgår af et reparationstilbud fra 1761 af orgelbyggeren Hartvig Jochum Müller. Han skriver, at “orglet ikke er blevet repareret i mere end 100 år”. Müllers overslag er ekstremt detaljeret og indeholder værdifuld teknisk information om instrumentet. Hans tilbud viste sig at overstige Roskildestyrets økonomiske formåen med det resultat, at opgaven med at reparere instrumentet blev betroet til en lokal urmager.

I 1833 tog instrumentets skæbne en vigtig drejning, da man nemlig ændrede orglets udseende fundamentalt: For at kunne udvide orglet viste det sig nødvendigt at save hele bagsiden af hovedhuset af. Pedalpiberne blev nu installeret i hvælvingen bag orglet, et skridt der senere skulle vise sig at være ekstremt ufordelagtigt fra såvel et akustisk som et teknisk synspunkt. Endvidere blev Brustpositiv’et fjernet og erstattet af et lille ‘Präludierwerk’ med svelle. Endelig blev instrumentet udvidet til 37 stemmer. Dette arbejde blev udført af de unge orgelbyggere Jürgen Marcussen og A.P.W. Reuter, som nylig havde skabt sig et navn med det store nye orgel til Christiansborg Slotskirke. Fra de tidligere instrumenter fra 1554 og 1654 beholdt Marcussen og Reuter kun den gamle vindlade fra Rückpositiv, facadepiberne (der alle stammer fra 1654) og et forholdsvis stort antal piber inde i selve orglet. I løbet af ombygningen tog de to orgelbyggere omfattende noter, som viste sig at være uhyre nyttige ved instrumentets seneste restaurering i 1988-91.

Orglet blev ombygget to gange i løbet af det tyvende århundrede. I 1926 blev dispositionen udvidet til ikke færre end 56 stemmer – næsten dobbelt så mange som i 1654. På grund af de knappe pladsforhold var hele det tekniske anlæg ekstremt kompliceret med det resultat, at yderligere restaureringsarbejde viste sig nødvendigt i 1950’erne. Spillemåden fra 1926 med dens blanding af pneumatik og mekanik blev nu gjort fuldmekanisk, og det klanglige blev retoucheret i ‘neobarok’ ånd.

I de tidlige 1980’ere var det blevet klart, at orglet havde behov for at blive restaureret igen: Det var ikke længere teknisk stabilt; de gamle vindlader var tørret ud og gjorde det vanskeligt at fastholde den samme stemning, og lyden var langtfra homogen.

Følgelig blev orglet mellem 1985 og 1987 undersøgt af den hollandske orgelsagkyndige Cor H. Edskes, og på grundlag af hans resultater blev det besluttet at restaurere instrumentet tilbage til tilstanden fra 1654/55. Man indså, at den kurs, der havde været gældende siden 1833, nemlig konstant at udvide instrumentet, var udsigtsløs. Rekonstruktionens væsentligste mål var at få de værdifulde gamle piber fra 1554 og 1654 til at klinge igen i deres historiske kontekst. Arbejdet blev udført mellem 1988 og 1991 af firmaet Marcussen & Søn efter Cor H. Edskes’ planer og med ham som rådgiver. Intonationen blev udført af Olav Oussoren.

Musikken blomstrede som aldrig før i Danmark i det syttende århundrede, især i Christian d. IV’s regeringstid (1588-1648), hvor fremstående musikere som John Dowland, Heinrich Schütz, Melchior Schildt og Matthias Weckmann til forskellige tider var ansat ved hoffet. Raphaëlis-orglet i Roskilde Domkirke er det eneste instrument af en vis størrelse i Danmark, som stadig indeholder væsentligt materiale fra denne strålende fortid. Med sine milde og elegante klangfarver føjer det en væsentlig facet til det nordeuropæiske orgellandskab.

Kristian Olesen, domorganist i Roskilde Domkirke siden 1985

Release date: 
november 2015
Cat. No.: 
6.220636
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313163663
Track count: 
11

Credits

Indspillet in Roskilde Domkirke 10., 11. og 13. januar, 2014
Producer: Henrik Sleiborg
Redigering, mix og mastering: Clemens Johansen

Design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Bine Bryndorf ønsker at takke domorganist Kristian Olesen og Roskilde Domkirkes menighedsråd for brug orglet. Også tak til organist Kåre Hansen for stemning af rørene, og til Juliane Ilgner samt Astrid og Uffe Pilegaard Larsen for hjælp og assistance under indspilningerne.

Dacapo Records og Bine Bryndorf ønsker at takke Augustinus Fonden, Solistforeningen af 1921, Magister Jürgen Balzers Fond og DOKS’ Gramex-midler for økonomisk støtte til produktionen.