Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Stille slag

Louise Alenius

Stille slag

Katinka Fogh Vindelev, Julie MeeRa Albertsen, Morten Grove Frandsen, Kirsten Grove, Mathias Monrad Møller, Kristian Bordoy, Gustav Johansson, Tanja Diers

Hvad sker der med din krop, når du er spærret inde? Hvordan håndterer du livet i en lukket verden? Louise Alenius' Stille slag for instrumenter og syv stemmer tager dig med på en tankevækkende rejse ind i de intense følelser og mentale udfordringer, der følger med isolation. Albummets tekst og musik er baseret på interviews med tidligere indsatte i danske fængsler og sætter fokus på de psykologiske og emotionelle udfordringer ved at være fanget – en smuk og rørende lytteoplevelse

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
Louise Alenius © Ulrik Jantzen
Total runtime: 
32 min.
Et rum af fragmenter

Af Tim Rutherford-Johnson

Da komponisten Louise Alenius og dramatikeren Tanja Diers i 2018 begyndte samarbejdet om Stille slag, var det tanken at tage udgangspunkt i historien om grevinde Leonora Christina, som fra 1663 og 22 år frem sad fængslet i Blåtårn uden rettergang eller dom. Men selvom de fortsatte med at lade sig inspirere af Leonora Christinas liv og skrifter, begyndte de også at blive mere optaget af forestillingen om isolation og indespærring som sådan end af den historiske skikkelse. Til formålet valgte de sammen med instruktøren Tue Biering at tilbringe 24 timer i enecelle i Horsens Statsfængsel – med Alenius’ ord ud fra samme princip, som en “method acting”-skuespiller ville bruge til at finde ind i en rolle.

Oplevelsen viste sig at være intens, uventet og overraskende ens. De troede alle tre at have en klar forestilling om, hvad der var i vente, men mindre end et kvarter efter glade at have sagt “vi ses” til hinanden, kunne de mærke den foruroligende og undertrykkende isolation i forbindelse med at være i enecelle. Tiden gik i opløsning og blev umulig at følge med i, så de måtte udtænke teknikker til at registrere dens gang. (Alenius udtrykker det som at tænke på sin seng som “desserten”, hun kun måtte sætte sig behageligt på efter “hovedretten”, som var at stå op i to timer.) Også lyd blev til noget fremmedartet. I fængslets stilhed virkede lyde usammenhængende og meget kraftige. De blev forvrænget af bygningens gange og akustik og til den eneste mulighed for at forestille sig et andet rum end deres celler på syv kvadratmeter; ifølge Alenius blev hendes hørelse efterhånden i stand til at bestemme, om en lyd var tæt på eller langt væk, om den var kraftig eller svag, og hvilke materialer den kunne stamme fra.

Derefter interviewede Diers en række tidligere fanger om at være indespærret – både for at kontrollere deres egne oplevelser og for at skaffe yderligere materiale til deres projekt. Ud fra de pågældende interviews og andre kilder udviklede dramatikeren og komponisten i tæt samarbejde tekster, som Alenius derefter omsatte i kormusik. Diers’ tekster er kortfattede og reduceret til det absolut minimale, hvor de ved hjælp af gentagelser, lister og andre fragmenterede strukturer fremmaner kedsomhed, afsky, fremmedgørelse og indadvendthed. I slående kontrast hertil er Alenius’ musik varm, fyldig og elegant; den vækker minder om madrigaler fra 1600-tallet af Monteverdi eller Gesualdo, hvor musikken driver af kærlighed og død og på trods af at være skrevet nogenlunde samtidig med Leonora Christinas fængsling også er noget af den mest følelsesmæssigt umiddelbare musik, der nogensinde er komponeret. Den fortæller om et menneskeligt grundbehov for at fastholde sin identitet.

Sceneudgaven af Stille slag blev uropført i oktober og november 2021 i Tue Bierings instruktion på Teater Republique & Revolver i København – hvor et a cappella-kor og syv indsatte gennemspillede nogle af fængselstilværelsens daglige aktiviteter. Til den foreliggende indspilning har Alenius omarbejdet sin musik (nogle af de længere overgange og pauser i sceneudgaven er blevet skåret ud, og rækkefølgen af visse dele er blevet ændret, men altid med respekt for originalmaterialet) og derefter tilføjet lag af instrumenter og samplede lyde i studiet. Formålet er at lade rummet omkring sceneversionen erstatte af et nyt, musikalsk rum. “For mig var værket i balance på scenen,” siger hun. “Når jeg skriver musik, er jeg meget bevidst om rummet. At fjerne rummet er som at skære benene af. Jeg havde brug for at genskabe det rum.”

Dette “rum” bliver imidlertid ikke genskabt konkret. De ekstra lag erstatter ikke i bogstavelig forstand scenerummet eller de sceniske handlinger. Der er heller ingen konkrete referencer til lydene i et fængsel. I stedet sætter de kormusikken ind i en sammenhæng, hvor den bliver forstørret og beriget, får modspil, brydes op og går i kritisk dialog. De samplede lyde har Alenius hentet fra mange forskellige kilder, både konkrete lyde fra “den virkelige verden” og instrumenter, som hun selv indspillede i studiet. Oplevelsen af at sidde i enecelle lærte hende at forstå fængslet som en maskine, hvor mennesker bliver erstattet af rå og ulegemlige følelser. Hvad hun først og fremmest var opsat på, var at skabe det samme nøgne udtryk, som hun fandt hos det uakkompagnerede kor.

I sceneudgaven af Stille slag blev denne fremmedgørelse markeret ved, at fangerne enten gennemførte enkle opgaver, men i slowmotion, eller eksploderede i vold over for deres ensformige situation. I den indspillede version er denne rolle overtaget af et lydlandskab af mærkeligt usammenhængende lyde, der næsten er psykedelisk forvrænget på samme måde som de lyde, Alenius hørte i sin celle. Stemmerne fortsætter som før, men nu inden for et rum af fremmedartede klange, der på samme tid omslutter dem, underminerer dem og ophæver dem. Igen er musikken ofte raffineret og fuld af sitrende strygerlyde, klimprende spilledåser eller massiv messing. Men følelserne bliver aldrig til en sammenhængende historie eller hukommelse. De passerer forbi som fragmenter, noget, som stemmerne søger efter uden helt at kunne få fat i det.

I “Syv kvadratmeter” tilføjer de glimt af varme og variation til tekstens mekaniske beskrivelse af en celle og dens indhold. I “Smerten bor i knoglerne” bliver den makabre, skræmmende tekst – “syner/om mænd, der forfølger mig/drukner mig” – hjemsøgt af fire toner fra en træfløjte, der insisterende gentages som en remse på en legeplads. Og i sidste sats, “En røgsky”, blander den gentagne metalliske banken – som på tremmer med regelmæssige mellemrum – sig med tekstens angstfyldte “tid, tid, tid”.

Release date: 
februar 2023
Cat. No.: 
8.226645
FormatID: 
Digital album
Barcode: 
636943664520
Track count: 
7

Credits

Recorded at Teater Republique & Revolver, Copenhagen (vocals) in November 2021

Recording producer: Louise Alenius
Sound engineering: Viggo Mangor
Editing and mixing: Louise Alenius
Mastering: Deborah Spanton, K&A Productions Ltd

℗ & © 2023 Dacapo Records, Copenhagen

A Room of Fragments , by Tim Rutherford-Johnson, translated from the English by Jakob Levinsen
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Hayden Jones
Design: Studio Tobias Røder, www.tobiasroeder.com

The live performance of Stille slag featured Tanja Bibi Berthelsen, Jannik Vig, Boris Andersen, Habib Moutran and Lars Vesterlund.
Special thanks to Café Exit, Fangekoret, Head On, Kriminalforsorgen, Vestre Fængsel, Frederik Rolin, Signe Asmussen and Agnete Krabbe.

With support from Dansk Solistforbund, Solistforeningen af 1921, Dansk Skuespillerforbund, Scandinavian Tobacco Group and Koda Kultur.