Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Schnee

Hans Abrahamsen

Schnee

Laplands Kammerorkester, John Storgårds

★★★★ Ugens album  The Guardian
Nomineret til Gramophone Awards 2022, Best Contemporary Recording
Nomineret til ICMA Awards 2023

Hans Abrahamsens Schnee (2008) er et smukt vintervidunder, der allerede regnes for en klassiker fra det 21. århundrede. Abrahamsens instrumentale snecyklus omfatter en samling af ti kanoner, som udgør en times spøgelsesagtig, fjerlet musik. Der er ingen hast, men stor dybde. Som Abrahamsen selv siger: “I Schnee er et enkelt øjeblik strakt så langt ud, som det overhovedet kan bære. På et tidspunkt kan musikken forsvinde. Der er bare et pust tilbage.”

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Super Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 96kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
Laplands Kammerorkester © Harri Tarvainen
En fortryllende performance indfanger al den stringente og fjerlette skrøbelighed i Abrahamsens krystalliske lydverden
Andrew Clements, The Guardian
Kort sagt står sanserne på stilke i mødet med glasklare bevægelige linjer og gentagelse på gentagelse af pulserende toneklynger
Valdemar Lønsted, Information
Kammerorkestrets musikere fra Lapland, forstår at behandle de forskellige typer sne på en eksemplarisk måde og lade musikken, der er lige så skrøbelig som den er skarpkantet, risle og tumle i øret, så billeder af snekrystaller kan dannes for det indre øje som en ekstra fantasi
Uwe Krusch, PIZZICATO SUPERSONIC
Top 30 - uge 8, Specialist Classical Chart
Official Charts
Værket udgraver meditativt et vinterrum til lytterens egne tanker og følelser
Geoff Brown, The Times
Føles som sne i frosten: Der sker næsten ingenting, men alting glitrer og ændrer sig
Kare Eskola, Yle, the Finnish Broadcasting Company
Det er en komposition, der inviterer dig til at lytte godt efter for at nyde de små nuancer. Det er ikke overraskende, at Lapland Kammerorkester, dirigeret af John Storgårds, formår at fange og formidle dette perfekt
Veerle Knopskaya Deknopper, Cultuurpakt
Man kan nærmest mærke istapperne og snevejret når man lytter til dette temmelig fantastiske og aldeles originale værk
Leslie Wright, MusicWeb International
Dirigent John Storgårds og Laplands Kammerorkester, lyser Abrahamsens fantastiske lydverden op, og den fortryllende instrumentelle skrøbelighed, fremkalder en smuk og skræmmende lidenskab
Carme Miró, Sonograma Magazine
Månedens Album, April! Dirigenten Storgårds giver helheden en poetisk ladning, der slipper alle snerelaterede konnotationer og vintermagien løs
Antti Häyrynen, Rondo Classic
Som en kunstens vidensskabsmand vender og drejer Hans Abrahamsen en række enkle motiver efter de mest sindsrige kanonteknikker
Esben Tange, Magasinet Klassisk
Hvis du er klar på ekstrem stilhed, langsomhed, friktion, uhåndgribelighed og tomhed, er Schnee af Hans Abrahamsen din musik
Jukka Isopuro, Helsingin Sanomat
The Best Classical Music Albums of 2022
Gramophone
Skiftende imellem minimalisme og modernisme, er Schnee et mangefacetteret portræt af sne i lyd, ofte som spøgende, skarp og underligt trøstende
Will Yeoman, Limelight Magazine
Det lappiske orkester fører os ind i et ganske særligt univers, hvor et enkelt øjeblik kan forekomme besynderligt udstrakt
Per Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Schnee er mange ting - indadvendt, gådefuld, poetisk, tankevækkende - men er frem for alt andet omhyggeligt udformet og udtænkt
Ron Schepper, Textura
Værket er fuldstændigt fængende og gribende og skaber en unik atmosfære - Anbefalet
Stephen Barber, MusicWeb International
Laplands Kammerorkester spiller Schnee med en forbløffende skønhed
Kurt Gottschalk, Stereophile
De bedste klassiske albums i 2022 (indtil nu)
Gramophone
Laplands Kammerorkester giver en rytmisk ladet og dramatisk intens gengivelse
Christian Carey, Sequenza 21
Musikken er lige så ærbar som dens skaber, og ideelle præstationer fanger den samme kvalitet. Det gør denne
Andrew Mellor, Gramophone
Lapland Kammerorkester får Abrahamsens musik til at flyde naturligt med vægt på smukke og æteriske lyde, og netop værkets klangrigdom kan appellere til alle musikelskere
Magnus Andersson, Klassekampen
Nomineret til Gramophone Awards 2022, Best Contemporary Recording
Gramophone
Det er fascinerende musik, det meste af vejen næsten uhørlig, uhyre komplekst, men alligevel med en undersøgende enkelhed
Evanthore Vestergaard , Kulturen.nu
Nomineret til International Classical Music Awards 2023 i kategorien 'Contemporary Music'
ICMA
Recordings Of The Year 2022
MusicWeb International
Top 20 klassiske udgivelser (instrumental), 2022
Textura
Nomineret til Emma Awards, Bedste Klassiske Album
Emma Gaala
Bedste klassiske albums i 2022: "avantgardemusik når det er smukkest eftertænksomt og poetisk"
David Weininger, Boston Globe
Årets top 10 danske album 2022
Peter Albrechtsen, SEISMOGRAF
Laplands Kammerorkester spiller denne musik, under ledelse af John Storgårds, med fuld overbevisning og som følge heraf med særdeles musikalsk engagement
Aart van der Wal, Opus Klassiek
Vinder af Årets Klassiske Album 2022
Emma Gaala
En snedækket evighed

Af Jens Cornelius

Det begynder i hvide, øde omgivelser og med violintoner så høje, at Hans Abrahamsen beskriver det som “en iskold hvisken”. Klaveret prikker en enkel diskantmelodi ud på de hvide tangenter. Det er som de første snefnug i luften.

Hans Abrahamsens fornemmelser for sne afspejles helt ud i titlerne på hans værker, for eksempel Winternacht, operaen Snedronningen – og simpelthen Schnee. I hans musik har sneen mange tilstandsformer, og farverne er gradueret med finfølt akkuratesse: snehvid, kølig blåhvid, blændende hvid, krystalklar.

Hans Abrahamsen er født i 1952 og var som ung komponist i begyndelsen af 1970’erne en af Danmarks førende indenfor stilretningen ‘Ny Enkelhed’. Hans musik udviklede sig med årene i en mere kompleks retning, og i 1990 følte han, at han var gået i hårdknude med sin musik. I en alder af 38 år trak han sig tilbage og holdt op med at komponere.

Da han vendte tilbage næsten et årti senere, var det med en ny afklaring. Abrahamsen har selv beskrevet, at han nu var blevet i stand til at forene det meget komplekse med det meget enkle, og siden da har han komponeret flere og længere værker end på noget tidspunkt i sin karriere. Det førte blandt andet til hans definitive gennembrud på den internationale scene med sangcyklussen let me tell you for sopran og orkester, skrevet i 2013.

Et andet af Hans Abrahamsens centrale værker efter kompositionspausen er Schnee fra 2008. Det har nærmest fået kultstatus og er da også et ganske specielt stykke musik. Måske Abrahamsens mest radikale værk, siden han i de tidlige 1970’ere komponerede musik i minimalistisk stil, blandt andet påvirket af et møde med Terry Riley. Samtidig udspringer Schnee af kompositionspausen i 1990’erne, som Hans Abrahamsen i dag blot kalder “en fermat” og ikke ser som en egentlig afbrydelse af sit arbejde med musik. I den tid beskæftigede han sig blandt andet med arrangementer af andre komponisters musik, og det var studiet af Bachs korte, gådefulde kanoner BWV 1072-78, der satte ham i gang med det, der senere blev til Schnee. “Jeg var helt fordybet i denne musik og arrangerede kanonerne med en idé om, at de skulle gentages igen og igen,” fortæller han. “For mig åbnede denne måde at høre musikken en helt ny og inspirerende verden af tid i bevægelse. Alt afhængig af hvordan man hører disse kanoner, står musikken stille, bevæger sig forlæns eller baglæns.”

Bachs musikalske spejlkabinetter gav Abrahamsen idéen til selv at skrive musik baseret på kanon- og imitationsteknik. Og da Harry Vogt fra Westdeutscher Rundfunk og ensemble recherche fra Tyskland bad ham komponere et værk til festivalen Wittener Tage für neue Kammermusik i 2006, var tiden inde. Det blev til de to første satser af Schnee, som dengang blot hed Canon 1a og Canon 1b.

Grundlæggende består de to stykker af den samme musik, men med flere lag og mere plads i Canon 1b, nærmest som en udbygget “double”-variant i en baroksuite eller, som Abrahamsen siger, “et maleri i to udgaver med forskellige farver”. Tanken med dobbeltidentiteten var også at undersøge, om et musikalsk forløb kan opleves tredimensionelt, ligesom stereoskopiske billeder, hvor to næsten identiske billeder ses samtidig og giver en uventet dybdeoplevelse. “Jeg ville se, om det også lod sig realisere i musik,” forklarer Abrahamsen. “Måske ville effekten også opstå, når man hørte en gentaget figur (som i Bachs præludium i C-dur fra Das Wohltemperierte Klavier, bind 1) eller i oplevelsen af form (som i Bachs Contrapunctus 13a og 13b fra Die Kunst der Fuge, hvor den anden er en omvending af den første). Og hvis man lægger to tider oven i hinanden, vil et dybere, tredimensionelt tempo så opstå? Det var i al fald det, jeg prøvede med Canon 1a og 1b. De to satser udgør et par, som hørt af et fjernt og lidt ufokuseret øre måske skaber et tredje, tredimensionelt stykke.”

Efter uropførelsen af Canon 1a og 1b gik Hans Abrahamsen videre med den tankegang, og i 2008 var Schnee fuldendt som et stort værk, sammensat af fem kanonpar – eller som den nøgterne undertitel lyder: Ti kanoner for ni instrumenter. Typisk for Abrahamsen bestemte han på forhånd proportionerne efter et talmæssigt system. Varigheden af de fem par bliver gradvist kortere: Først to gange ni minutter, så to gange syv minutter, så to gange fem minutter, to gange tre minutter og til sidst to gange ét minut.

En anden grundstruktur er opdelingen af musikerne, der sidder i to grupper på hver side af en slagtøjsspiller: Gruppe 1 med strygerne violin, bratsch, cello og 1. klaver placeret til venstre, og gruppe 2 med træblæserne fløjte, klarinet og obo og 2. klaver til højre.

Canon 1a spilles af gruppe 1, mens begge grupper medvirker i Canon 1b. Her dukker også slagtøjet op for første gang – i den mest stilfærdige inkarnation, man kan forestille sig: et ark papir, der skubbes frem og tilbage på et bord. Canon 2a begynder med, at træblæserne i gruppe 2 udforsker et minimalistisk motiv i tæt og hurtigt virvar, ledsaget af klaveret, som er præpareret med papir. Musikken giver en fornemmelse, der minder om at gå mod vinden i hvirvlende snevejr uden helt at kunne finde vej. I Canon 2b er begge grupper igen forenet, og hvirvlen kommer nu fra alle sider samtidig.

I Canon 3a og 3b bevæger flerstemmigheden sig i så langsomt et tempo, at ensemblet fremtræder som en helt ny krop med et andet åndedræt. Abrahamsen sammenligner de to slowmotion-satser med kinesiske tai-chi-øvelser. Kanonpar nr. 4 er derimod meget rastløst, og Abrahamsen sender her en vinterhilsen til Wolfgang Amadeus Mozart (“Hommage à WAM”) ved at bruge de samme bjælder, som Mozart gør i sit snestykke ‘Die Schlittenfahrt’ fra Tre tyske danse, KV 605. Canon 4a har endda undertitlen Deutsches Tanz.

De fem kanonpar afbrydes tre gange af pulsløse mellemspil, hvor nogle af instrumenterne stemmes en lille smule ned. Afbrydelsen minder om en traditionel stemmepause i en koncert, men altså her med den omvendte funktion – ensemblet kommer til at hænge løsere sammen. Mellemspillene fungerer samtidig som tænkepauser a la de sfinkser i Schumanns klaverværk Carnaval, der sætter forløbet i stå og stiller lige så mange spørgsmål, som man får svar. Det sker første gang i Intermezzo 1, placeret mellem Canon 2a og 2b, hvor strygerne, altfløjte, engelskhorn og basklarinet stemmes 1/6 tone ned. I Intermezzo 2 skrider violin og bratsch endnu 1/6 tone ned, og i Intermezzo 3 gør piccolofløjte og cello det samme. Nedstemningen skaber en interferens, fordi instrumenterne fjerner sig fra klaverets urokkelige fundament og fra hinanden internt. Det er, som om musikken langsomt smelter og nærmer sig et punkt, hvor den som en isflage kan brække af og glide væk.

“Alt dette er måske lidt kolde og formelle overvejelser, men for mig er de bundet til stykkets poetiske verden, der udspringer af forestillinger om sne og hvid polyfoni,” siger Hans Abrahamsen.

Det er da heller ikke talforhold og traditionel kanonteknik, øret først bemærker, når man lytter til Schnee. Abrahamsens dogmer og hans mageløst præcise satsteknik er blot det tekniske grundlag for en sansemæssig oplevelse af flerdimensionalitet og skiftende fornemmelser af retning. Musikken bevæger sig ikke kun fremad, den går også baglæns eller i cirkler – og står nogle gange helt stille. Samtidig skaber musikkens vægtløse blidhed, de hvislende blæselyde, den hvide støj og de krystallinske klange en mosaik af store, hvide billeder. Egentlig programmusik er det ikke, for hos Abrahamsen er sneen netop en poetisk forestilling, et esoterisk symbol i hvide nuancer. Det fører i Canon 5a og 5b frem til en fortryllet, enfoldig eventyrverden, hvor retvendt og spejlvendt – med kanontermerne “rectus” og “invertus” – spejler hinanden og giver os et glimt ind i en snedækket evighed.

Schnee er indadvendt, meget ensom musik, der samtidig rummer en forløsende glæde ved friheden i en objektiv klarhed. Det varer en time og er Abrahamsens længste instrumentalværk. “Selv om et stykke er langt, kan det stadig godt være kortfattet,” forklarer Hans Abrahamsen. “I Schnee er et enkelt øjeblik strakt så langt ud, som det overhovedet kan bære. På et tidspunkt kan musikken forsvinde. Der er bare et pust tilbage.”

 

Schnee i Lapland

Af John Storgårds

Da Laplands Kammerorkester og jeg skulle opføre og indspille Schnee, kom Hans herop til Lapland for at indstudere værket med os. Vi havde nogle gode og intensive dage. Hans’ musikverden er meget rig på nuancer, farver og fantasi, og man kommer ind i et ganske særligt univers. Han har helt bestemt en meget personlig musikalsk stemme. Den følelse fik jeg allerede for længe siden, da jeg var violinist i Avanti! Kammerorkester og opførte hans 10 præludier. Siden har jeg dirigeret flere af Hans’ værker, blandt andre den finske førsteopførelse af let me tell you og hans kammerversion af Carl Nielsens Symfoni nr. 6.

Når man skal opføre Schnee, kræver det først og fremmest megen tid til forberedelse. Der er ingen grund til at forsøge at spille værket, før hver eneste musiker har sat sig meget grundigt ind i sin stemme og alle dens spilletekniske detaljer. Derefter skal der være tid til, at samspillet kan falde naturligt på plads, for når alt kommer til alt, er Hans’ musik meget naturlig. Den føles så suggestiv og så menneskelig, og på trods af den komplicerede teknik bagved er musikken fuld af positiv energi. Man bliver virkelig grebet af dens groove! Når man har opnået det rette overskud, kan man nyde, at musikken bevæger sig, som var den improviseret, på trods af at den er skabt med yderste præcision. Kun de færreste komponister er i stand til at skrive sådan en musik.

Release date: 
februar 2022
Cat. No.: 
6.220585
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313158560
Track count: 
13

Credits

Recorded at Korundi House of Culture, Rovaniemi, on 10-12 February 2020

Recording producer: Preben Iwan
Sound engineer: Preben Iwan
Editing, mix and mastering: Preben Iwan

℗ & © 2022 Dacapo Records, Copenhagen

A snow-decked eternity, by Jens Cornelius, translated from the Danish by Colin Roth
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Colin Roth
Artwork: Studio Tobias Røder, www.tobiasroeder.com

Commissioned by Westdeutscher Rundfunk for Wittener Tage für neue Kammermusik 2008 with support from Ernst von Siemens Musikstiftung and the Danish Arts Foundation. Dedicated to Harry Vogt and ensemble recherche

Publisher: Edition Wilhelm Hansen AS, www.wisemusicclassical.com

With support from William Demant Fonden and Gustaf Packaléns Mindefond

6.220585

randomness