Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

To Dacapo-udgivelser nomineret til ICMA Awards 2023

To Dacapo-udgivelser nomineret til ICMA Awards 2023

Hans Abrahamsens Schnee og Bent Sørensens The Island in the City er netop blevet nomineret til International Classical Music Awards (ICMA) 2023, begge i kategorien Contemporary Music.

Navne
16. november 2022

Vi er glade for at kunne annoncere, at to af årets Dacapo-udgivelser er blevet nomineret til den prestigefulde ICMA Awards 2023, som uddeles årligt af en jury bestående af internationale musikkritikere og radiostationer til de bedste klassiske udgivelser

De to udgivelser, Hans Abrahamsens Schnee og Bent Sørensens The Island in the City, er begge nomineret i kategorien Contemporary Music.

The Island in the City

Albummet The Island in the City udkom i august måned og præsenterer to nye værker af Bent Sørensen, indspillet af DR Symfoniorkestret, Trio con Brio Copenhagen og Jukka-Pekka Saraste: den gribende trippelkoncert L'Isola della Città, skrevet til Trio con Brio Copenhagen, samt Sørensens dramatiske Second Symphony. Værkerne på albummet er klare eksempler på Bent Sørensens evne til at skrive klangskøn, billedskabende orkestermusik.

Lyt til albummet via linket her

Schnee

Den nye indspilning af Hans Abrahamsens Schnee med Laplands Kammerorkester og dirigent John Storgårds udkom i februar. Værket er en instrumental cyklus bestående af 10 kanonpar, der spejler hinanden og udfolder en flerdimensionel, vægtløs, snedækket verden. Indspilningen har allerede modtaget stor ros i den internationale presse, især for den klare gengivelse af Abrahamsens skrøbelige, fjerlette univers, og var tidligere på året nomineret til en Gramophone Award.

Lyt til albummet via linket her.

Vinderne af ICMA Awards bliver offentliggjort 18. januar 2023. Du kan se alle de nominerede albums her: https://www.icma-info.com/icma-jury-nominates-391-releases-for-the-2023-awards/ 

  • Hans Abrahamsen

    Schnee

  • Bent Sørensen

    The Island in the City