Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Se musikvideo med Jakob Bloch Jespersen og Concerto Copenhagen

Se musikvideo med Jakob Bloch Jespersen og Concerto Copenhagen

Fra det helt nye album med Buxtehude og hans københavnske forbindelser, kan man nu se musikvideoen 'Ich bin die Auferstehung und das Leben'.

Ny udgivelse
18. august 2020

Musikken fra sidste halvdel af 1600-tallets Baltikum kendetegnes ved en frygtløs innovation og boblende kreativitet, hvilket kan opleves på den helt nye udgivelse Ich bin die Auferstehung - Buxtehude and His Copenhagen Connections, indspillet af basbaryton Jakob Bloch Jespersen og Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen. 

I baskantaten Ich bin die Auferstehung und das Leben, Bux WV44 portrætteres Jesus i skikkelse af bassangeren i Johannesevangeliets fortælling om Opvækkelsen af Lazarus (11, 25‑26), som er læsning til 16. søndag efter Trinitatis. Med opstandelsen for øje kan den gejstlige koncert dog meget vel være blevet benyttet til fejringen af Jesus’ sejr over døden Påskemorgen, hvilket Buxtehudes brug af militærets instrumenter zinker og trompeter kunne antyde. Jesu ord om den troendes liv efter døden ”der wird leben, ob er gleich stürbe” (han skal leve, om han end dør) leveres retorisk som recitativ, hvorefter kontrasten mellem døden og livet med fantasifuld dramatik fremstilles i det følgende instrumentalafsnit.

Ich bin die Auferstehung und das Leben er ligesom størstedelen af Buxtehudes vokalmusik overleveret i Düben-samlingen, hvortil den blev kopieret 1683. Det var gennem Lübecks købmænd og Østersøens handlende, at den svenske hofkapelmester Gustav Düben fik leveret manuskripter af blandt andet Buxtehudes musik til hoffet i Stockholm.

Musikvideoen er optaget i Trinitatis Kirke i København, hvor også dele af den nye udgivelse er indspillet, og kan ses på både Youtube og Apple Music.

Lyt til hele albummet: https://lnk.to/IchbindieAuferstehung

  • Dietrich Buxtehude, Johann B. Erben, Johann V. Meder, Matthias Weckmann, Kaspar Förster, Andreas Kirchhoff, Nicolaus Bruhns

    Ich bin die Auferstehung – Buxtehude and His Copenhagen Connections

randomness