Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Releasekoncert for 'De fire årstider efter Vivaldi' med Concerto Copenhagen

© Alexander Banck-Petersen

Releasekoncert for 'De fire årstider efter Vivaldi' med Concerto Copenhagen

Concerto Copenhagen fejrer udgivelsen af Karl Aage Rasmussens De fire årstider efter Vivaldi, med en releasekoncert i Den Sorte Diamant d. 1. november. 

Live
28. oktober 2019

5 hjerter gav Politiken udgivelsen af Karl Aage Rasmussens De fire årstider efter Vivaldi, indspillet af barokorkesteret Concerto Copenhagen. Fredag den 1. november kl. 20 kan man opleve Concerto Copenhagen opføre værket i Dronningesalen i Den Sorte Diamant, ved en releasekoncert for udgivelsen. 

Karl Aage Rasmussens genfortolkning af Vivaldis værk bygger bro mellem kulturer og traditioner, og kaster nyt lys over kompositionerne i en samtale mellem fortid og nutid, mellem klassisk kompositionsmusik og nye opdagelser, mellem komponister over tid. Man kan passende lytte til Rasmussens rekomposition af det velkendte stykke musik, og forestille sig, hvordan Vivaldis årstider vil lyde atter 300 år ud i fremtiden. 

Reception og fejring af CD-udgivelsen

Inden koncerten kan man opleve orkesterchef for Concerto Copenhagen Nikolaj de Fine Licht tale om samarbejdet med Karl Aage Rasmussen. Koncertintroduktionen finder sted kl. 19 i Blixen-salen, og er gratis mod forevisning af koncertbillet. Der er et begrænset antal pladser. 

Efter koncerten bydes der på et glas ved receptionen for udgivelsen. CD'en kan købes til særpris ved arrangementet og kan blive signeret af dirigenterne Lars Ulrik Mortensen og Magnus Fryklund. 

Billetter kan købes via linket her.

Se også Facebook-eventet for releasekoncerten. 

'De fire årstider efter Vivaldi' udkom på Dacapo i september.
  • Karl Aage Rasmussen

    De fire årstider efter Vivaldi

randomness