Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Ole Buck fylder 75 år

Ole Buck © Lars Skaaning

Ole Buck fylder 75 år

Komponisten Ole Buck er en af ny dansk musiks bedst bevarede hemmeligheder, men er anerkendt af alle, der har hørt hans musik. Den 1. februar fylder Buck 75 år, og i den anledning tilbyder Dacapo 25 % på alle udgivelser med hans musik. 

Navne
29. januar 2020

Den danske komponist Ole Buck (f. 1945) studerede i sin ungdom hos Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Buck kom tidligt i fokus, bl.a. med musikken til Flemming Flindts ballet Felix Luna på Det Kgl. Teater i 1973, der nærmest fik status af en skandalesucces, samt med hans Sommertrio fra 1968, der stillede spørgsmål ved modernismens projekt med sine enkle gentagne figurer og små skalabevægelser. 

Den Ny Enkelhed

Ole Buck var sammen med Hans Abrahamsen førende repræsentanter for den stilretning man i Danmark i 1960'erne og 1970'erne benævnte Den Ny Enkelhed, og de mestrer samme perfektionistiske skrivestil og underfundighed. Bucks musik er enkel og skønhedssøgende, men alligevel raffineret og overraskende på sine egne præmisser. Hans kompositioner er centreret om gentagelser og et fåtal af toner (mange værker benytter sig kun af fem toner), uden at man kommer til at savne flere. Desuden er Buck en sand mester i timing, og i først at lade noget ske i musikken, når det er nødvendigt - ikke et sekund før. 

Rabat på musik af Ole Buck

I Dacapos katalog finder du flere udgivelser med Ole Bucks musik, bl.a. anmelderroste Værker for sinfonietta indspillet af Athelas Sinfonietta Copenhagen og Landscapes, som præsenterer orkester- og kammerværker. Bucks værker er også at finde på Woodworks, i selskab med seks andre moderne danske værker skrevet til fløjtetrioen Wood'N'Flutes, samt på udgivelsen Recycled, hvor ti af Danmarks mest anerkendte komponister har genkomponeret klassiske highlights. 

I denne weeked tilbyder Dacapo 25 % rabat på alle fire udgivelser med musik af Ole Buck. Tilbuddet gælder til og med mandag den 3. ferbuar 2020. 

Dacapo tilbyder i weekenden 25 % rabat på alle fire udgivelser med musik af Ole Buck.
  • Ole Buck

    Værker for sinfonietta

  • Ole Buck

    Landscapes

  • Hans Abrahamsen, Ib Nørholm, Ole Buck, Leif Kayser, Morten Nyord, Hans Henrik Brandt

    Woodworks

  • Bent Lorentzen, Niels Marthinsen, Jørgen Messerschmidt, Juliana Hodkinson, Ole Buck, Sven Erik Werner, Lars Hegaard, Martin Lohse, Andy Pape, Per Nørgård

    Recycled

randomness