Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Ny udgivelse fra James Black byder på trash-æstetik og strenge kompositionsprincipper

James Black © Dennis Lehman

Ny udgivelse fra James Black byder på trash-æstetik og strenge kompositionsprincipper

Elektroniske trommemaskiner i umulige tempi, en blodig vuggevise, droner og analog følsomhed – fredag den 29. januar udkommer James Blacks nye album Music Is Not Always Participatory, som blev til blandt andet pga. et arbejdslegat og corona-nedlukningen.

Ny udgivelse
25. januar 2021

Umiddelbart efter verden lukkede ned pga. coronavirussen i foråret 2020, modtog den engelsk-fødte komponist James Black (f. 1990) et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Hermed havde han økonomisk grundlag for at komponere, og nedlukningen skulle komme til at inspirere ham til et konkret projekt. Resultatet er albummet Music Is Not Always Participatory – et album, som er formet af begrænsninger og flirter med fiasko, men som samtidig går i dybden med kunstneriske og udtryksmæssige grundbegreber.

Fra fællesskab til solo

Albummet viser nogle nye tendenser hos James Black – bl.a. affødt af corona-nedlukningens isolation. Musikken er ikke noteret og er så godt som udelukkende realiseret ad elektroakustisk vej — størstedelen har Black indspillet selv på sit Casio-keyboard, mens han, som resten af verden, var tvunget til at opholde sig hjemme. Derved adskiller albummet sig fra hans tidligere værker, som i høj grad er baseret på samarbejde og fællesskab.

Albummet kredser om en pointe om, at selvom musik ikke altid er tilgængelig for alle, er den heller ikke altid utilgængelig for alle.

Katolsk melodik møder computerspilsmusik

Music Is Not Always Participatory er spækket med Blacks musikalske fingeraftryk – romersk-katolsk melodik, computerspilsmusik og »en slags ’techno-møder-hedensk-trash-folk’, hvor samtlige kilder bliver behandlet med ærbødighed og respekt«.

»Idéen om at kombinere ting, der normalt ikke rigtig har noget med hinanden at gøre – få dem til at tale sammen på fremmedartede måder – er noget, der optager mig meget,« siger Black.

Således byder albummet både på elektroniske trommemaskiner i 'umulige tempi', en blodig vuggevise, droner og et indslag af analog følsomhed i Blacks egen indspilning af Schuberts Impromptu i Ges-dur, hvor 'fiaskoen' som tema lader sig udforske.

Sværger til uendelighedsrækken

Uanset den trashede æstetik og manglende notation er musikken baseret på de strenge kompositionsprincipper og systemer, som Black sværger til, i særdeleshed hans tilegnelse af uendelighedsrækken – det hierarkiske system, som blandt danske komponister navnlig Per Nørgård har været fortaler for. »Systemer, strukturer og rækker er en måde at lukke andre tanker ude på,« siger Black; »det er altid en form for meditation og frisætter andre dele af min hjerne«.

På trods af corona-nedlukningen, er det blevet til to gæsteoptrædener på albummet, nemlig komponisterne Bára Gísladóttir og Connor McLean, som begge har indsunget en sang, som Black efterfølgende har underlagt uendelighedsrækken på forskellig vis.

Stream Music Is Not Always Participatory

  • James Black, Connor McLean

    music is not always participatory

randomness