Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Lær Rued Langgaard at kende med Langgaard-ekspertens playlist

Lær Rued Langgaard at kende med Langgaard-ekspertens playlist

Langgaard-specialisten Berit Johansen Tange har sammensat en spilleliste med favoritter af Rued Langgaard i anledning af fuldendelsen af serien med Langgaards samlede værker for violin og klaver.

Navne
5. marts 2021

Den danske komponist Rued Langgaard (1893-1952) havde en af de mest bemærkelsesværdige karrierer – og måske også det største musikalske talent – i dansk musik. Den danske musikverden så skævt til Rued Langgaard – et ensomt og excentrisk menneske – der som den eneste dansker konsekvent dyrkede senromantikken i sit kompositoriske virke.

Først i slutningen af 1960erne åbnede man øjnene op for Langgaards ofte enestående musikalske tonesprog, og siden er en stor del af Langgaards over 400 værker blevet indspillet.

Senest er tredje og sidste album i serien med Langgaards samlede værker for violin og klaver udkommet, indspillet af de to Langgaard-specialister Gunvor Sihm og Berit Johansen Tange.

Johansen Tange har også indspillet tre albums med Langgaards værker for soloklaver, og Gunvor Sihm har, som medlem af Nightingale String Quartet, indspillet samtlige af Langgaards strygekvartetter.

Dacapo har bedt Berit Johansen Tange om at sammensætte en spilleliste med hendes personlige favoritter af Langgaard. Hermed får du mulighed for at udforske Rued Langgaards univers gennem ekspertens anbefalinger.

Lyt til playlisten Langgaard Essentials her.

Dacapo har udgivet en lang række af Rued Langgaards værker. Her ses et udvalg.
  • Rued Langgaard

    Samlede værker for violin og klaver vol. 3

  • Rued Langgaard

    Samlede værker for violin og klaver vol. 2

  • Rued Langgaard

    Samlede værker for violin og klaver vol. 1

  • Rued Langgaard

    Strygekvartetterne

  • Rued Langgaard, Jacob Gade

    Symfoni nr. 2 & 6

  • Rued Langgaard

    Sfærernes musik

  • Rued Langgaard

    Klaverværker

  • Rued Langgaard

    Klaverværker Vol. 2

  • Rued Langgaard

    Klaverværker vol. 3