Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Kommende album kaster et nyt blik på Per Nørgårds musikalske rejse

John Ehde, Anette Slaatto, Irena Kavčič, Helge Slaatto og Erik Kaltoft © Jacob Slaatto

Kommende album kaster et nyt blik på Per Nørgårds musikalske rejse

På fredag den 21. maj udkommer albummet Singing Secrets som præsenterer kammer- og vokalmusik af Per Nørgård, bl.a. førsteindspilningen af ungdomsværket Kvintet, Opus 1.

Ny udgivelse
17. maj 2021

Per Nørgård (f. 1932) har, som en af Nordens største komponister, modtaget stor ros og adskillige internationale priser. Nørgårds omfattende katalog strækker sig over et halvt århundrede og en lang række genreeksperimenter.

Nu udkommer albummet Singing Secrets, hvis indhold demonstrerer rækkevidden af Nørgårds kompositioner med både kammer- og vokalmusik, der viser nogle af de markante trin på hans musikalske rejse

Melodi og sangbarhed hos Nørgård

Singing Secrets er et tankevækkende og dybt lyrisk album, som præsenterer et nyt blik på Dacapos Nørgård-katalog, med det sangbare og melodiske som gennemgående tema for albummets syv kammer- og vokalværker.

Albummet indeholder fem førsteindspilninger, heriblandt Nørgårds Kvintet, Op. 1 som indledes af en lang, syngende fløjtesolo. Kvintetten er et ungdomsværk fra Nørgårds tidlige studietid hos Vagn Holmboe i starten af 1950’erne, hvor Nørgård arbejder med motivisk metamorfose, men på sin helt egen måde. Kvintetten skal vise sig at udgøre et fundament for hans senere udvikling, idet resultatet peger frem mod et par af hans symfonier og endnu senere værker.

Et personligt portræt

Udgivelsen er indspillet af seks højtprofilerede europæiske musikere: mezzosopran Signe Asmussen, violinist Helge Slaatto, cellist John Ehde, fløjtenist Irena Kavčič, bratschist Anette Slatto og pianist Erik Kaltoft.

De seks musikere har et indgående og dybt personligt kendskab til Per Nørgårds musik og udfolder på albummet et bredere portræt af den ellers velbeskrevne komponist.

Tilføj Singing Secrets til din streamingtjeneste.

 

'Singing Secrets' er en stærk tilføjelse til Dacapos omfattende Per Nørgård-katalog. Her ses et udvalg af udgivelser med Nørgårds musik.
  • Per Nørgård

    Singing Secrets

  • Per Nørgård

    Hvirvelverden

  • Per Nørgård

    Tidlige klaverværker

  • Per Nørgård

    Orgelbogen · Canon

  • Per Nørgård

    Klaverværker

  • Per Nørgård

    Symfonier 3 og 7

  • Per Nørgård

    Symfonier 2 & 6

  • Per Nørgård

    Symfonier 4 & 5

  • Per Nørgård

    Symfonier 1 & 8

randomness