Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Klaveret lyser op i natten i Bent Sørensens nocturner

© Peter Christian Christensen

Klaveret lyser op i natten i Bent Sørensens nocturner

Den 8. oktober udkommer det digitale album 12 Nocturner, som præsenterer korte, stemningsfulde klaverstykker af Bent Sørensen, indspillet af Katrine Gislinge.

Ny udgivelse
28. september 2021

"Der er noget med kombinationen af klaver og nat", fortæller Bent Sørensen.

"Jeg har altid været fascineret af lyden af et klaver fra langt borte, og flere gange er jeg gået gennem byens mørke – om aftenen og natten – og er stoppet op ved lyden af et klaver, der trænger ud fra et vindue. Den smukkeste nattelyd – gådefuld og mystisk på en uforklarlig måde".

Det nye album 12 Nocturner præsenterer en samling korte stykker med stor virkning af Bent Sørensen (f. 1958), der med sit unikke musikalske sprog er en af sin generations mest toneangivende komponister. Klaverstykkerne på albummet er stemningsmusik med en vibrerende magisk klang, der som stjerner i natten når os på milevid afstand.

Albummet er en liveoptagelse indspillet af pianist Katrine Gislinge og præsenterer verdenspremiereindspilningen af de samlede 12 Nocturner.

Fra vuggevise til solopgang

Med samlingen af de 12 Nocturner har Bent Sørensen skabt en række scener som rummer hele nattens forløb fra solnedgang til dagens første stråler. 

Albummets første sats Mignon – und die Sonne geht unter sætter lyd til solnedgangen og bygger på digtet Og solen går ned af Pia Juul. I Sigrids Wiegenlied, som er den niende nocturne på albummet, hører vi en svag stemme nynne i det fjerne, mens et barn vugges til ro. I den sidste nocturne, Und die Sonne geht auf, fornemmes dagens første flimrende stråler når solen står op. 

Derudover inkluderer albummet bonustracket Walzer – Unter dem Meer, en vals mættet af lys, hvor man i udklangen kan ane hviskende strøg fra de fire strygere i Nightingale String Quartet.

Smuglyt til albummet

Du kan allerede nu få en forsmag på to tracks fra albummet på Apple Music og på fredag den 1. oktober bliver endnu et track tilføjet. Du kan også allerede nu "pre-save" albummet til din foretrukne streamingtjeneste her og få det tilføjet automatisk til dit bibliotek på udgivelsesdatoen.

Derudover kan du varme op til udgivelsen ved at lytte til playlisten Bent Sørensen Essentials, som præsenterer et indblik i den award-vindende komponists store katalog. Lyt til playlisten her på din foretrukne streamingtjeneste og tilføj den til dit bibliotek.  

Her ses et udvalg af Dacapo Records' omfattende Bent Sørensen-katalog.
  • Bent Sørensen

    12 Nocturner

  • Bent Sørensen

    Koncerter

  • Bent Sørensen

    Mignon

  • Bent Sørensen

    Rosenbad · Pantomime

  • Bent Sørensen

    Sneklokker

  • Bent Sørensen

    Sounds Like You

  • Bent Sørensen

    La Notte

  • Bent Sørensen, Johannes Ockeghem

    Requiem

  • Bent Sørensen

    Sterbende Gärten