Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Jakob Buchanans anmelderroste 'On Rosenhill' fås nu på vinyl

Jakob Buchanans anmelderroste 'On Rosenhill' fås nu på vinyl

Komponisten og jazztrompetisten Jakob Buchanans hyldest til Rosenhøj-kvarteret i Aarhus, værket On Rosenhill, er nu også tilgængeligt på LP.

Ny udgivelse
20. januar 2021

I november 2020 udkom komponisten og jazztrompetisten Jakob Buchanans album On Rosenhill på CD og streaming. Udgivelsen er nu også tilgængelig på LP i Dacapos webshop.

Albummet er indspillet af Buchanan selv sammen med Aarhus Jazz Orchestra og en række gæstesolister og er en hyldest til Rosenhøj-kvarteret, hvor Jakob Buchanan voksede op. Et karakteristisk dansk boligprojekt fra 1960’erne, som i dag fremstår som en fascinerende kulturel smeltedigel. On Rosenhill har allerede modtaget flotte anmeldelser, bl.a. fra JAZZNYT's Niels Overgård der kalder albummet en "betagende rejse" samt "et stærkt anbefalelsesværdigt værk".

Både Ivan Rod og Kristeligt Dagblads Peter Dürrfeld tildeler On Rosenhill fire stjerner ★★★★. Dürrfeld skriver desuden at værket "kan karakteriseres som en spændende mosaik af sprog og muligheder udforsket af Jacob Buchanan og andre glimrende musikere".

  • Jakob Buchanan

    On Rosenhill (LP)

  • Jakob Buchanan

    On Rosenhill

randomness