Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Interview med Niels Rønsholdt om Den Sidste Olie

Nana Fransiska Schottländer & James Sherlock (fotograf Tom Ingvardsen)

Interview med Niels Rønsholdt om Den Sidste Olie

Kammeroperaen Den Sidst Olie er en historie om udnyttelse af ressourcer, territorier og medmennesker. Vi har interviewet Niels Rønsholdt om at skabe en opera, som tegner et kritisk og til tider uflatterende billede af menneskeheden, men som også besidder stor musikalsk skønhed. 

Interview
15. januar 2024

Den Sidste Olie er en ny banebrydende kammeropera af Niels Rønsholdt, der udforsker udnyttelse som verdens drivkraft. Handlingen finder sted under koloniseringen af Grønland i 1721 og udfolder sig som en tidløs fortælling om rovdrift på territorier og medmennesker. Førsteindspilningen af operaen er netop udkommet som digitalt album. Du kan streame eller købe indspilningen, samt finde link til librettoen, via linket her.

Vi har spurgt Niels Rønsholdt om den musikalske og historiske inspiration, om arbejdet med librettoen og iscenesættelsen samt hvilke refleksion han håber at lytteren tager med fra operaen. Lyt til indspilningen mens du læser.

Hvor stammer inspirationen til operaen fra? 

Jeg havde et ønske om at skrive en opera om fortidens i dens eget sprog. Jeg tog udgangspunkt i en mindre kendt ‘heroisk komedie’ af Holberg, der hedder Plutus (som igen er baseret på Aristofanes). Plutus handler om en slags retssag mellem fattigdom og velstand  hvad er egentlig bedst for mennesket? Undervejs udstilles vores flossede moral, egennyttighed og selvgodhed  især i forholdet til penge og velstand. Holberg/Aristofanes-historien forsvandt efterhånden i udviklingen af operaen, men det satiriske blik på menneskets forhold til velstand, ressourcer og hinanden har jeg været meget inspireret af.

Kan du fortælle om idéen bag operaens fire karakterer?

Ligesom det er ofte er hos Holberg, er operaens karakterer en slags arketyper: Magt, Idealer, Kynisme og Skepsis. Det er en bevidst kritisk fortolkning af mennesket i historien, at netop disse fire arketyper driver handlingen frem. Når for eksempel kærlighed eller medfølelse opstår i fortællingen, er det som en del af et magtspil eller en udnyttelse. Fællesskabet mellem de fire er kun intakt så længe der er brug for det, og når olien pibler frem opløses sammenholdet, og enhver er sig selv nærmest. 

Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med temaer som klimaforandringer og Danmarks kolonihistorie i opera?

Jeg tog udgangspunkt i nogle historiske fakta fra 1720'ernes kolonisering af Nordatlanten, f.eks. at det dengang især handlede om adgangen til olie i form af tran fra havdyr. Det er en oplagt parallel til i dag og den moderne historie om udnyttelse af fossile ressourcer. Den Sidste Olie er ikke som sådan en opera om kolonisering, men en historie om udnyttelse – af ressourcer, territorier og medmennesker. Fortællingen bliver undervejs mere abstrakt og metaforisk de får for eksempel idéen om, at selve jordkloden er en kæmpe hval fyldt med fedt vi kan brænde af, hvilket på en absurd måde er rigtigt nok, men jo ikke historisk.

Hvordan kan man høre inspirationen fra barokken i musikken?

Det er meget konkret i den harmoniske struktur. Jeg har isoleret en karakteristisk egenskab i det barokke recitativ, som bliver en slags motor i det harmoniske. Måden jeg gør det på, skaber konstante modulationer  det er en slags metafor for den flydende eller rodløse moral, og samtidig fungerer det som en vigtig harmonisk variationsfaktor i operaens enkle satsteknik.

Du har selv skrevet librettoen  hvordan arbejder du med tekst og musik? Hvad kommer først?

Jeg har fundet ud af, at det er meget vigtigt i min måde at arbejde med opera, at hverken tekst eller musik kommer først, men at de udvikles sammen. Det hænger især sammen med at teksten jo synges, og måden der synges på er helt tæt forbundet med tekstens konkrete stil og egenskaber  altså for eksempel, hvor mange stavelser der er i sætningerne. Jeg fandt ud af at jeg havde brug for en meget nøgtern tekst med korte og præcise sætninger, fordi jeg gerne vil have de her gentagelser, som om karaktererne fryser eller som om de prøver at overbevise sig selv og hinanden om noget.

Operaen blev uropført i en skøjtehal. Hvordan tror du man oplever lyden alene uden de fysiske rammer og kostumer?

Den fysiske iscenesættelse i skøjtehallen, som blev skabt af Louise Beck, er en meget stor del af værket. Man sidder ude på isen og mærker selv kulden sætte sig i kroppen undervejs, man hører isen knitre osv. Men som enhver anden opera kan Den Sidste Olie iscenesættes på forskellige måder. Og tekst og musik har her sin egen fortælling, som folder sig ud uafhængigt af rummet. Jeg har altid selv holdt meget af at lytte til indspillet opera og forestille mig karaktererne, det sceniske univers mv.  man skaber sin egen iscenesættelse.

Hvad håber du, at lytterne tager med fra operaen?

Jeg håber at Den Sidste Olie kan inspirere til en refleksion over vores historiske arv og måden den former vores nutid på. Og jeg håber vi kan genkende os selv i fortællingen  også når det billede der tegnes ikke er flatterende. Og jeg håber at lytteren får en flertydig og sammensat oplevelse, med både musik og fortælling, og både skønhed og kritisk reflektion.

  • Niels Rønsholdt

    Den Sidste Olie

randomness