Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Interview med Bent Sørensen og Leif Ove Andsnes

Bent Sørensen © Lars Skaaning

Interview med Bent Sørensen og Leif Ove Andsnes

Naxos of America har interviewet Bent Sørensen og pianist Leif Ove Andsnes om tilblivelsen af albummet "Koncerter". Dacapo bringer her interviewet om udgivelsen med tre nye instrumentalkoncerter, indspillet af og dedikeret til fremragende solister fra Norden.

Navne
16. juni 2020

Bent Sørensen har opnået international anerkendelse for sine karakteristiske kompositioner. Hans seneste udgivelse Koncerter henter sin inspiration fra alt omkring ham, og lader musikken trives ved mindernes og drømmenes mystiske atmosfærer. Bent Sørensens kompositioner har blandt andet indbragt ham Nordisk råds musikpris i 1996 for violinkoncerten Sterbende Gärten, samt den prestigefyldte Grawemeyer Award i 2018. Gennem sin karriere har Bent Sørensen skrevet værker for en lang række forskellige besætninger, lige fra opera og orkesterværker til værker for kammerensemble og kor. For tiden er Bent Sørensen ansat som gæsteprofessor ved Royal Academy of Music i London.  

En af solisterne på Bent Sørensens nye album er pianist Leif Ove Andsnes, som af The New York Times er blevet rost som en ”pianist med myndig elegance, kraft og indsigt”. Leif Ove Andsnes har opnået verdensomspændende anerkendelse, og har modtaget Den Kongelige Norske St. Olavs Orden i 2007, og er derudover blevet optaget i magasinet Gramophones Hall of Fame i 2013. Han har grundlagt Rosendal Kammermusikkfestival og har arbejdet som creative director for Ojai Music Festival i Californien i 2012.

Vi satte os (virtuelt) ned sammen med Bent Sørensen og Leif Ove Andsnes for at diskutere deres seneste indspilning, musikalske baggrunde, indflydelser og meget mere.

Alle koncerterne på albummet er skrevet til solisterne på indspilningerne, som inkluderer Martin Fröst, Leif Ove Andsnes og Tine Thing Helseth. Hvordan havde disse solister indflydelse på kompositionen af de enkelte værker?

Bent Sørensen: "De tre solister har haft en enorm indflydelse på alle tre koncerter. Det er faktisk meget svært for mig at skrive en koncert til en musiker jeg ikke kender, og i disse tilfælde var det fantastisk at kunne arbejde med tre af de fineste musikere i verden.

Leif Ove Andsnes tilbragte i de tidligere år meget tid i København, og vi blev nære venner. Han bad mig skrive et solostykke, som blev til The Shadows of Silence, og kort tid derefter diskuterede vi mulighederne for en ny koncert. På det tidspunkt spillede han mange af Mozarts klaverkoncerter sammen med Det Norske Kammerorkester, og sammen besluttede vi os for at anvende den samme instrumentation som i Mozarts Klaverkoncert nr. 17, som er min favorit.

Jeg var to gange med Leif Ove i Wien, én gang med The Shadows of Silence og én gang med Mozarts Klaverkoncert nr. 17. Efter en af koncerterne besøgte vi sammen den nu sørgeligt nok lukkede Broadway Piano Bar, og sent om natten spillede Leif Ove en af Busonis Bach-arrangementer på barens klaver. Da vi forlod baren den nat, mærkede jeg, at hans opførelse af det værk, havde givet mig inspiration til den nye klaverkoncert, som indledes af Bach-korallignende musik. Hovedinspirationen var naturligvis hans vidunderlige spil. Derudover indførte jeg i den sidste sats pludseligt den berømte akkord fra begyndelsen af Griegs klaverkoncert, som en norsk hyldest.

I de ti år op til at jeg skrev min klarinetkoncert til Martin Fröst, mødte jeg ham adskillige gange, og hver gang diskuterede vi mulighederne for at skrive en koncert. Jeg husker da jeg var i København for at høre ham spille Carl Nielsens Klarinetkoncert, og selvom det er en svær koncert, spillede han den med en sådan blidhed der gjorde den så smuk. Siden min musik ofte er meget blid, inspirerede det mig meget, at Martin kunne spille de sagte toner på en gang så blidt og klart, som sad han lige ved siden af mig i koncertsalen. Måske er det derfor at åbningen af Serenidad er så blid og i et utroligt højt register. Da han senere viste mig sin teknik hvor han synger og spiller på samme tid, anvendte jeg det i koncerten, hvilket gjorde det endnu vanskeligere. Han spiller og synger med et syngende orkester.

I forhold til Tine Thing Helseth og trompetkoncerten var situationen temmelig anderledes. Jeg kendte hende ikke personligt, da vi besluttede os for at lave værket, men jeg fik fortalt af andre: ”Du burde skrive et værk til Tine – hun kan spille din musik”. Jeg lyttede til hendes indspilninger og blev meget inspireret af hendes spil, og den måde hun kunne spille på trompeten, som var den en fløjte – så let, så blidt. Dét blev den indledende inspiration."

Leif Ove Andsnes, Bent Sørensen dedikerede koncerten La Mattina til dig. Hvordan var det at modtage denne slags ære?

Leif Ove Andsnes: "Det var naturligvis meget spændende. Jeg havde kendt Bent i et par år på det tidspunkt, og han havde allerede skrevet to værker til mig, soloværket The Shadows of Silence (fra 2004, bestilt af Carnegie Hall) og Schattenlinie for klarinet, bratsch og klaver. Sidstnævnte er en suite som Bent skrev over nogle år, én sats om året, til at blive opført ved Risør kammermusikkfest, hvor jeg var kunstnerisk leder indtil 2010."

Bent Sørensen, din musik har en utrolig evne til at indfange en fornemmelse af rum såvel som en følelse af trøstesløs skønhed, på samme måde som man kunne beskrive de nordiske landskaber. Hvordan lader du dig inspirere af den danske og nordiske natur?

Bent Sørensen: "Jeg ved det ikke rigtig, og jeg er glad for at jeg ikke rigtig ved det. I nogle værker føler jeg mig mere ”nordisk” end andre, f.eks. i mine to symfonier, men de tre koncerter på denne CD føles mere europæiske - en skandinavisk komponist møder Wien, Barcelona og Venedig. Jeg tror at al inspiration findes inden i mig, inden i kunstneren, og i landskaberne, bøgerne, billederne og musikerne. Tilsammen kan det berøre noget dybtliggende, hvilket vækker inspirationen til live."

Leif Ove Andsnes, var du involveret i den kreative proces i tilblivelsen af dette værk? Og hvordan var det at se denne koncert komme til live?

Leif Ove Andsnes: "Jeg var involveret i den kreative proces uden at vide det, ha ha… Åbningen af klaverkoncerten er baseret på en Bach-koral, og den inspiration opstod da Bent hørte mig spille Busonis arrangement af Bachs Ich ruf zu dir spontant på Broadway Piano Bar i Wien, sent om aftenen efter en koncert.

Efter jeg modtog koncerten var jeg en del af den kreative proces, i den forstand at musikeren er den, der kan vække musikken til live. Jeg nærer stor ærefrygt for Bents evne til at forestille sig nye lyde og karakterer, som ikke er tydelige for mig, når jeg ser på hans partiturer for første gang. Kun ved at arbejde med musikken, kan jeg begynde at forestille mig hvilke idéer han har søgt. Og så gør jeg disse idéer til ”mine”, i den forståelse at jeg fylder dem med hvad jeg har at tilbyde, mine følelser og farver, fornemmelse for timing og lytning."

Hvad inspirerede jer til at forfølge en karrierevej indenfor musik, og hvilke musikalske indflydelseskilder har inspireret jeres musikalske rejse undervejs?

Bent Sørensen: "Jeg tror altid jeg har villet være komponist. Jeg har altid villet skabe kunst så længe jeg kan huske, tilbage til min tidligste barndom. Min far spillede violin og han foreslog mig at gøre det samme, men jeg havde ikke tålmodigheden og jeg var meget mere interesseret i hans noder. Jeg har et billede af mig selv som barn hvor jeg ligger på gulvet og kigger på noder, og fra den tid har jeg også skitser jeg har lavet, af violinkoncerter i Vivaldistil, klaverstykker og så videre.

Mine forældre var altid meget støttende, og senere hen hjalp og støttede en masse andre mennesker mig også i min vej mod at blive komponist. Da jeg var omkring 20 år spillede jeg klarinet, og deltog som musiker i en cabaretopførelse på et amatørteater tæt på min hjemby. En af lederne på teatret kom hen til mig og sagde: ”Kan du skrive musik til et Frederic Dürrenmatt-stykke?”. Jeg har ingen idé om hvorfor han troede jeg kunne gøre det, men jeg gjorde det, og det var formentlig en af de vigtigste beslutninger i mit liv – og han er, nu hvor jeg tænker tilbage på det, en af de vigtigste personer der har støttet mig. Faktisk kom jeg pludselig i tanke om ham, da jeg skrev La Mattina, og i slutningen af fjerde sats citerer jeg et lille fragment af teatermusikken fra dengang.

Jeg ser i høj grad mig selv som en selvbiografisk komponist. Mit liv og min musik vandrer ind og ud af hinanden, og jeg inddrager både mit personlige og private liv i min musik. Det betyder at inspiration findes omkring mig hele tiden, og at jeg blot samler det op. Det betyder også, at jeg er inspireret af al musikken omkring mig, men der er selvfølgelig komponister som har haft større betydning for mig end andre, f.eks. mine lærere Ib Nørholm og Per Nørgård, og derudover alt fra tidlig til ny musik. Jeg ændrer mig hele tiden, men jeg kan se og mærke, at jeg i højere og højere grad vover at lade mig influere af de store mestre, fra Bach til Ligeti."

Leif Ove Andsnes: "Det er et stort spørgsmål, men for at svare spillede begge mine forældre klaver, og gav mig lyst til at spille selv fra jeg var fire år gammel. Jeg var heldig med mine undervisere og mentorer. De der har været vigtigst for mig er Jiri Hlinka, som jeg studerede hos ved Bergen Musikkonservatorium, og Jacques de Tiège, en unik belgisk klaverunderviser som jeg senere har studeret hos. Mange musikere og andre mennesker har dog inspireret og guidet mig, og jeg har altid været inspireret af de gamle pianister og har lyttet til alle fra Rachmaninoff til Richter.

Jeg tror at unge pianister (eller alle mennesker) har brug for rollemodeller og helte. Komponisterne er først og fremmest vores helte, og til en hvis grad vores guder. Livet uden Bach, Mozart, Beethoven og andre er utænkeligt. Derudover er der performere som inspirerer så meget at de sommetider bliver en del af vores musikalske tænkning. For mig har disse været musikere såsom pianisterne Dinu Lipatti og Arturo Benedetti Michelangeli, og dirigenterne Sergiu Celibidache og Carlos Kleiber. Jeg har været heldig at arbejde grundigt med store kunstnere, såsom sangeren Matthias Goerne og violinisten Christian Tetzlaff, som også har betydet meget for mit musikalske virke."

Hvilke kommende begivenheder ser I frem til, udover den nye CD?

Leif Ove Andsnes: "Vi er i skrivende stund midt i en global krise på grund af Covid-19-pandemien. Jeg er ikke spændt på at lære nyt repertoire, men når verden bliver mere ”normal” igen ser jeg frem til at fortsætte mit projekt Mozart Momentum 1785/1786, sammen med Mahler Chamber Orchestra, som vi netop har igangsat."

Bent Sørensen: "Jeg har netop færdiggjort min nye strygekvartet Doppelgänger og derudover er der i den nære fremtid bl.a. to nye koncerter for cembalo og klaver. Pga. coronapandemien er et af mine største værker fra de seneste år, Matthæuspassionen, blevet udskudt fra dette forår til næste forår i Oslo. Det er formentlig en opgørelse af al min musik op til nu!"

Udgivelsen med tre instrumentalkoncerter af Bent Sørensen udkom på Dacapo i marts.
  • Bent Sørensen

    Koncerter

Interviewet er udarbejdet, og bragt med tilladelse, af Naxos of America: 
https://naxosusa.com/bent-sorensen-leif-ove-andsnes/

randomness