I årene 1958-59 realiserede Else Marie Pade i samarbejde med lydteknikeren Sven Drehn-Knudsen fra Danmarks Radio værket Symphonie magnétophonique – en symfoni for magnetbånd. 

Med Symphonie magnétophonique søgte Else Marie Pade og Drehn-Knudsen musikalsk at illustrere et døgn i København med et udvalg af de forskellige lyde, man ville høre i løbet af 24 timer i den danske hovedstad. Pade beskrev selv lyduniverset som ”... snorkelyde, vækkeur, tandbørstning og en kedel, der fløjter – alle sammen velkendte morgenlyde. Herefter tages vi ud i verden, på arbejde, i Tivoli, på restaurant og hjem i seng igen.”

Inspirationskilden var angiveligt James Joyces modernistiske roman Ulysses (1922), der giver et unikt indblik i de forskellige lyde, som kan høres i løbet af et døgn i en storby.

Lydcollage over et døgn

Symphonie magnétophonique kan bedst beskrives som en ”musikalsk” lydcollage, der udfolder et narrativt forløb, der skal illustrere døgnet fra morgen til aften. Samtlige lyde i værket er konkrete lyde af for eksempel biler, fodtrin og stegelyde fra et køkken, klokkerne fra Københavns Rådhus, tastelyde fra en skrivemaskine og Pressens Radioavis – lyde, som næsten konstant optræder med en eller anden form for elektronisk behandling. Lydbilledet i Symphonie magnétophonique er desuden kendetegnet ved at indeholde korte musikcitater, såsom fragmenter af klassisk musik og en gentaget fløjtemelodi.

Det humoristiske, lettere bizarre indhold kontrasteres dog af den pompøse titel Symphonie magnétophonique, der giver værket en aura af noget storladent og højtideligt. Når man lytter til Symphonie magnétophonique, bliver det imidlertid tydeligt, at titlen skal forstås noget mere jordbunden: Som en symfoni over dagliglivets lyde, fastholdt på magnetbånd.

Et centralt og humoristisk værk

Symphonie magnétophonique kan betragtes som en sammensmeltning af narrativ lydcollage og konkret musik. Med dens omfattende manipulationer af lydmaterialet og hele lyduniverset, er værket både humoristisk og underholdende, men det besidder også dramatiske undertoner. Det samlede udtryk er radikalt og insisterende, og i kombination med dobbeltheden mellem musik og narrativ gør det Symphonie magnétophonique til et unikt og særegent værk i dansk musikhistorie og et helt centralt værk af Else Marie Pade i den såkaldte musique concrète-tradition.